’Vent og se’-recepter til børn med øvre luftvejsinfektioner

​'Vent og se'-recepter, hvor lægen anbefaler, at man ser symptomerne an og venter et par dage med at indløse recepten, blev afprøvet som værktøj hos en række praktiserende læger i Region Hovedstaden i 2016 og 2017. Metoden har tidligere været afprøvet med succes i Norge og Storbritannien og blev undersøgt i en dansk kontekst og specifikt til børn i alderen 0-6 år med symptomer på luftvejsinfektion.​ Både læger og forældre vurderer metoden positivt, som alternativ til antibiotika men angiver, at der bør være nogle klare rammer for, hvornår og hvordan 'vent-og-se'-recepter kan anvendes, så forældrene føler sig informerede og trygge og der samtidig ikke ​sker en underbehandling eller alvorlig sygdom bliver overset. ​De praktiserede læger udskrev i projektperioden cirka ¼ af antibiotikarecepterne som vent og se-recept. Blandt de forældre, som fik en vent og se-recept, indløste 54 % recepten. ​​

Billede af et sygt sovende barn

​Om projektet

90 % af alle recepter på antibiotika udskrives i primærsektoren (af praktiserende læger) og antibiotika anvendes ofte til at behandle øvre luftvejsinfektioner (mellemørebetændelse, halsbetændelse, bihulebetændelse eller forkølelse) hos førskolebørn.

En del af den antibiotika, som anvendes til at behandle disse infektioner, er uvirksom, da infektionerne ofte skyldes virus og ikke bakterier. Undersøgelser anslår, at man giver antibiotika til 20 børn med mellemørebetændelse, før et enkelt barn har gavn af behandlingen (9​), mens resten lige så godt kunne have klaret sig uden antibiotika.

Den voksende resistensudvikling kræver, at forbruget af antibiotika holdes på et minimum. Forskning fra udlandet har vist, at brugen af 'vent og se'-recepter kan reducere forbruget af antibiotika. Når lægen udskriver en 'vent og se'-recept, bliver forældrene informeret om, at de skal vente med at indløse recepten og se tiden an. Kun hvis barnets symptomer forværres skal recepten indløses. 

I projektet blev både de praktiserende lægers og forældres oplevelse af 'vent og se'-recepter undersøgt sammen med effekten på antibiotikaforbruget i de inkluderede familier.

I alt 48 læger fra Albertslund, Rudersdal, Søborg, København, Sydhavnen og Bornholm deltog i projektet, der løb i perioden nov. 2016 – feb. 2017.

I projektperioden fik forældre med børn i alderen 0 til 6 år, der har symptomer på en øvre luftvejsinfektion, i konsultationen hos den praktiserende læge få en 'vent og se'-recept såfremt lægen vurderede, at det er forsvarligt i forhold til barnet tilstand. Udvalgte læger og forældre blev derefter interviewet med henblik på at undersøge deres oplevelse af fordele og ulemper ved strategien. På baggrund af udenlandske studier, er det estimeret, at det vil være relevant for 10-20 % af børnene at få en 'vent og se'-recept og at 40 % af disse vil indløse recepten.

Projektet blev finansieret af Tværspuljen, Region Hovedstaden og Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden samt Helsefonden.

Publicering og presse

​Læs evalueringsrapporten "Barrierer og muligheder ved vent og se-recepter til 0-6 årige børn med øvre luftvejsinfektioner i almen praksis", der er offentliggjort i oktober 2017, i sin fulde længde nedenfor eller  hent rapporten i printvenlig pdf-udgave her.

Eller læs nyheden om, at Børnene i Region Hovedstaden får 60 procent mere antibiotika end børn i Skåne.​​




​​EVALUERINGSRAPPORT

RESUMÈ

INDLEDNING

BAGGRUND​

FORMÅL

PROJEKTETS ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSRAMME

PROJEKTETS VIDENSGRUNDLAG​

MATERIALE OG METODE​

RESULTATER

DISKUSSION

KONKLUSION​

LITTERATURLISTE​

RESUMÉ

Barrierer og muligheder ved vent og ​se-recepter til 0-6 årige børn med øvre luftvejsinfektioner i almen praksis er et projekt, der blev gennemført i perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017.

Formålet med projektet var at undersøge, i hvilken grad forældre indløser vent og se-recepter til deres børn i alderen 0 til 6 år med symptomer på en øvre luftvejsinfektion, og at undersøge forældres og alment praktiserende lægers oplevelser og holdning til vent og se-recepter, herunder hvilke barrierer og muligheder de oplever vedrecepten.   

Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Herlev og Gentofte Hospital og Albertslund og Rudersdal Kommune.

Projektet havde følgende effektmål:

  • Andel af recepter til børn med luftvejsinfektioner, der er vent og se-recepter.
  • Andel af vent og se-recepterne, der indløses og antal dage fra receptudstedelse til recepten indløses.
  • Praktiserende lægers kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter.
  • Forældres kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter.

Alment praktiserende læger i Albertlund og Rudersdal Kommune blev inviteret til at deltage og afprøve vent og se-recepter i fire måneder. Der blev endvidere åbnet op for, at læger i KAP-H regi (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden) kunne deltage. I alt blev 48 alment praktiserende læger i Region Hovedstaden, fordelt på 20 lægepraksis, inkluderet i studiet. Undervejs trak tre læger sig ud af projektet på grund af tidspres.

Ni forældre, som havde fået en vent og se-recept til deres barn, blev interviewet om deres oplevelse, tryghed og holdning til vent og se-recepter. Syv af de deltagende alment praktiserende læger blev også interviewet om deres holdninger og oplevelser ved brugen af vent og se-recepter.

De alment praktiserende læger registrerede i alt 1031 børn i deres konsultation med symptomer på øvre luftvejsinfektioner. Af dem fik 70,6 % ingen antibiotika, 23,3 % fik antibiotika og 6,1 % fik en vent og se-recept.

Blandt de forældre, som fik en vent og se-recept, indløste 54 % recepten. Af de som indløste recepten, gav 60 % barnet hele antibiotikakuren, mens 20 % indløste recepten uden at give barnet antibiotikakuren. De resterende 20 % gav kun deres barn noget af antibiotikakuren. Af de forældre, der indløste recepten, indløste de fleste recepten samme dag, som de havde været hos lægen. Stort set alle de forældre, der fik en vent og se-recept, ønskede at få en vent og se-recept igen, hvis lægen vurderede det som en mulighed.

Der blev udstedt markant flere vent og se-recepter om fredagen i forhold til de øvrige ugedage. De deltagende alment praktiserende læger angav også selv forestående weekend eller ferie som en af de hyppigste årsager til at udstede en vent og se-recept. Der sås en tendens til, at vent og se-recepterne blev udstedt til forældre med videregående uddannelser.

Resultaterne fra de kvalitative interviews med forældrene viste, at vent og se-recepten gav dem øget tryghed og handlemuligheder. Flere forældre fortalte, at de blev presset af deres arbejdsliv, når deres barn var syg. Her kunne antibiotika, ifølge forældrene, medvirke til, at barnet kunne komme hurtigere tilbage i institution. Flere forældre gav udtryk for, at de manglede viden om antibiotika, herunder hvilke konsekvenser det kan have, hvis barnet får det mange gange. Nogle af de forældre, som ikke brugte antibiotikakuren, fortalte, at den i stedet stod i køleskabet som backup til en senere lejlighed. De fleste forældre udtrykte generel stor tillid til deres alment praktiserende læge, herunder også til lægens beslutning om, hvorvidt der skulle ordineres antibiotika eller ej.

De kvalitative interviews med de alment praktiserende læger viste, at de oplevede en stor tilfredshed og imødekommenhed fra forældrene overfor vent og se-recepter. De oplevede ikke, at forældrene pressede på for at få antibiotika, men at forældre til syge børn var skrøbelige og pressede i forhold til arbejde. Lægerne brugte vent og se-recepter mindre, end de selv havde forventet. Utilsigtede konsekvenser, som at antibiotikaen ikke blev brugt, men gemt som backup, samt frygten for at overse alvorlig sygdom, blev oplevet som en barriere hos lægerne. Som en anden barriere blev også nævnt forældrenes sociale og sproglige baggrund, idet det var vigtigt for lægerne, at forældrene var i stand til at forstå betydningen af en vent og se-recept.

Vent og se-recepter oplevedes positivt af såvel forældre som læger, men blev ikke brugt så meget som forventet af lægerne selv. Dette kan muligvis forklares ved, at der i de seneste år har været et markant fald i forbruget af antibiotika blandt danske førskolebørn. Vent og se-recepter som redskab i en dansk kontekst ser ud til at kunne understøtte resultater fra udenlandske studier, der viser, at vent og se-recepter er en strategi, som er brugbar i nogle situationer. Nærværende studie viser, at en større andel ikke indløste vent og se-recepten.  Ved en fremtidig brug af vent og se-recepter til førskolebørn, bør alment praktiserende læger tage forældrenes kompetencer med i sine overvejelser, således at både læge og forældre føler sig trygge ved at vente og se tiden an.

INDLEDNING

Denne rapport handler om projektet Barrierer og muligheder ved vent og se-recepter til 0-6 årige børn med øvre luftvejsinfektioner i almen praksis. Projektet er et kvalitets- og forskningsprojekt, og rapporten indeholder beskrivelse, analyse og evaluering af projektet, der blev gennemført i perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017. Afprøvningen af vent og se-recepter foregik i fire måneder i perioden 1. november 2016 til og med 28. februar 2017.

Projektet er finansieret af Tværspuljen i Region Hovedstaden, Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden og Helsefonden. Endvidere er projektet godkendt af Multipraksisudvalget i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Vent og se-recepter er afprøvet i andre lande, men dette er det første projekt, der afprøver brugen af vent og se-recepter blandt børn i almen praksis i Danmark. Sideløbende med færdiggørelsen af nærværende rapport har Sundheds- og Ældreministeriets udgivet en National handlingsplan for antibiotika til mennesker, hvor vent og se-recepter anbefales (1).

Projektet har været fuldt tæt af en kompetent og engageret styregruppe, som inden projektstart, såvel som i løbet af projektet og efterfølgende, har bidraget med konstruktiv sparring. Projektgruppen takker for den store indsats og det gode samarbejde. 


BAGGRUND

Antibiotikaresistens er på verdensplan et stort problem for folkesundheden, da det øger sygeligheden og dødeligheden. Et højt og unødvendigt forbrug af antibiotika anses for den vigtigste grund til udviklingen af antibiotikaresistens (2). Verdensorganisationen, WHO, konkluderede i en rapport fra 2014, baseret på data fra 114 lande, at vi ikke længere kan være sikre på at kunne blive kureret for infektioner, fordi bakterier i stigende grad udvikler resistens over for de antibiotika, som tidligere har kunnet bekæmpe dem (3).

I Danmark udstedes størstedelen af alle recepter på antibiotika i primærsektoren, og det samlede forbrug er fra 2004-2013 steget med 20 % (2). Almen praksis udgør ca. 75 % af primærsektoren, mens de resterende 25 % udgøres af tandlæger, privat praktiserende hudlæger og øre-næse-halslæger. På grund af den alvorlige og tiltagende antibiotikaresistens anbefaler Det Etiske Råd, at læger er tilbageholdne med at ordinere antibiotika (4).

Danske førskolebørn er blandt de grupper i befolkningen, der har det højeste antibiotikaforbrug. I perioden 2000-2011 har forbruget blandt de 0-4 årige børn været stabilt og højt, mens tal fra 2011-2015 viser et fald i det samlede antibiotikaforbrug på 36 %. I 2016 blev der blandt de 0-4 årige børn i gennemsnit udstedt ca. 317 antibiotikarecepter pr. 1000 børn, hvilket er en stagnering i forbruget i forhold til 2015 (5).

Studier har vist, at en stor del af den antibiotika, som anvendes til at behandle øvre luftvejsinfektioner er unødvendig, da disse typer infektioner oftest skyldes virus, hvor antibiotika er uden effekt, og vil gå over af sig selv (6–8). Hvert 14. barn med mellemørebetændelse oplever bivirkninger ved antibiotikabehandling – eksempelvis ubalance i den normale bakterieflora, mavesmerter, diarre, opkastninger og allergi – mens kun hvert 20. oplever en forbedring (9).

Grundet det høje og uhensigtsmæssige forbrug af antibiotika blandt førskolebørn, er antibiotikaforbruget hos denne målgruppe et vigtigt indsatsområde (10). Studier har vist, at brugen af vent og se-recepter nedsætter forbruget af antibiotika uden, at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt (11–14). Desuden anbefaler Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i en klinisk vejledning om luftvejsinfektioner fra 2014, at praktiserende læger skal overveje at anvende vent og se-recepter ved mellemørebetændelse samt bihulebetændelse

I en spørgeskemaundersøgelse blandt alment praktiserende læger i Region Hovedstaden fra 2015 fandt man, at 62 % af lægerne oplevede, at forældrene sjældent har viden om, at børn oftest ikke bliver hurtigere rask af at få antibiotika ved lette bakterieinfektioner. I samme undersøgelse svarede 46 % af lægerne, at de mente, at brugen af vent og se-recepter kan medvirke til at nedbringe forbruget af antibiotika. Langt de fleste svarede dog, at de sjældent brugte vent og se-recepter (15). Spørgeskemaundersøgelsen undersøgte ikke, hvorfor så mange af de læger, som mente, at vent og se-recepter kunne nedbringe antibiotikaforbruget, ikke selv brugte vent og se-recepter oftere.

Lægers og forældres afprøvning og oplevelser af vent og se-recepter er kun sparsomt belyst i litteraturen, og ingen danske studier har afprøvet vent og se-recepter. Med udgangspunkt i det høje forbrug blandt førskolebørn og en positiv indstilling blandt de praktiserende læger samt DSAM's anbefaling, synes det at være relevant at undersøge, om vent og se-recepter er en mulig strategi blandt børn med symptomer på øvre luftvejsinfektioner.

FORMÅL

Formålet med projektet er at undersøge, i hvilken grad forældre indløser vent og se-recepter til deres børn i alderen 0 til 6 år med symptomer på en øvre luftvejsinfektion, og at undersøge lægers og forældres oplevelse af vent og se-recepter, herunder hvilke barrierer og muligheder de oplever ved strategien.

PROJEKTETS ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSRAMME

Projektet udgår fra Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Organisering

Projektet er organiseret i en projektgruppe og en styregruppe.

Projektgruppen består af:

  • Jette Nygaard Jensen, cand. scient., ph.d., projektleder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Ditte Porsbak Krøyer, cand. scient., videnskabelig assistent, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Janne Unkerskov, praktiserende læge, Albertslund Kommune & tværgående medicinkonsulent, Region H.
  • Magnus Arpi, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital

Projektgruppen har designet studiet, stået for udførelsen af projektet samt udarbejdet analyserne og rapporten.

Projektets styregruppe består af:

  • Birte Søndergaard, sundhedsfaglig direktør, Apotekerforeningen (suppleant Rikke Lundal Nielsen)
  • Elsa Martha Eriksen, sundhedskonsulent, Albertslund Kommune
  • Helle Neel Jakobsen, farmaceut, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Region Hovedstaden
  • Kristian Arendrup, praktiserende læge, Nærum
  • Lars Bjerrum, professor, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet
  • Michael Dupont, praktiserende læge, Birkerød
  • Michaela Louise Schiøtz, seniorforsker, Tværsektoriel Forskningsenhed (afløser for Anne Marie Lyngsø)

Der er i alt afholdt 6 styregruppemøder. Både projektgruppen- og styregruppens medlemmer har deltaget i møderne og debatteret projektets udfordringer og fremdrift samt evalueringen.

Finansiering

Projektet er finansieret af Tværspuljen i Region Hovedstaden, Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for Almen Praksis i Region Hovedstaden (KEU) og Helsefonden.

Tværsektorielt samarbejde

Projektet har koblet den specialistviden om infektioner, antibiotika og forskning, som er oparbejdet i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, til at undersøge udviklingsmuligheder i behandlingspraksissen i primærsektoren.

Der har været nedsat en tværsektoriel projektgruppe bestående af en læge fra almen praksis samt en mikrobiolog og forsker fra hospitalet. Samarbejdet har været en styrke, fordi projektgruppen har suppleret hinanden med deres forskellige kompetencer, og har gennem en fælles indsats fået projektet gennemført. I den forbindelse har den enkeltes faglighed og netværk bidraget til projektets samlede kvalitet.

Albertslund Kommune har været med i projektets styregruppe fra starten og støttet op om gennemførelsen.

Tidsramme

Projektet blev designet i efteråret 2015.  Fra d. 1. januar 2016 til d. 30. september 2017 blev projektet udviklet, afprøvet, evalueret og formidlet i form af oplæg og rapportudgivelse.

  • August-oktober 2016: Rekruttering af læger samt forberedelse af materiale.
  • November 2016-februar 2017: Vent og se- recepter afprøves i praksis.
  • Marts 2017: Kvalitative interviews med deltagende praktiserende læger og forældre.
  • April-september 2017: Dataanalyse samt udarbejdelse af evalueringsrapport.

​PROJEKTETS VIDENSGRUNDLAG

I almen praksis er der forskellige måder at udstede en vent og se-recept på. I litteraturen benyttes forskellige måder at anvende vent og se-recepter på, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammenligne forskellige studier. En mulighed er, at lægen informerer forældrene om, at de skal vente med at indløse recepten og se tiden an. Kun hvis barnets symptomer fortsætter eller forværres skal recepten indløses. En anden mulighed er, at der laves en recept, der ligger klar i lægehuset og kan hentes, hvis der bliver behov for det (13).

Ud fra litteraturen ses det, at vent og se-recepter primært bliver brugt ved mellemørebetændelse og bihulebetændelse samt andre lettere øvre luftvejsinfektioner (11–13). Dette er i overensstemmelse med Dansk Selskab for Almen Medicin, der i en klinisk vejledning om luftvejsinfektioner fra 2014 anbefaler, at praktiserende læger overvejer at anvende vent og se-recepter ved mellemørebetændelse samt bihulebetændelse (16).

Der findes argumenter både for og imod brugen af vent og se-recepter, og selv om strategien i mange studier viser, at forbruget af antibiotika reduceres markant (11,13,14,17–19), og flere studier finder stor tilfredshed blandt læger og patienter (19), er det ikke alle læger og patienter, der anerkender vent og se-recepter (20). I nogle studier gives der udtryk for et ønske fra lægernes side om mere standardiserede vejledninger i forhold til patientens egnethed og kriterier for brugen af vent og se-recepter (20). I nedenstående tabel vises de inkluderede studiers argumenter henholdsvis for og imod brugen af vent og se-recepter (Tabel 1).

Tabel 1: Oversigt over de inkluderede studiers argumenter for og imod brugen af vent og se-recepter
Argumenter for brugen af vent og se-recepter Argumenter imod brugen af vent og se-recepter

Reducering af befolkningens antibiotikaforbrug
og herved en reducering i udviklingen antibiotikaresistens

Patienternes manglende kompetencer i forhold til at bedømme udviklingen i sygdomssymptomer
Patienters bekvemmelighedRisikoen for at alvorlige sygdomme overses
Opretholdelse af et godt læge-patient forholdAntibiotika bliver gemt og senere brugt uhensigtsmæssigt af patienten selv eller fx et andet familiemedlem

Mindre tidsspilde for både læger og patienter ved
en ekstra konsultation

Lægens tab af ledelsesmæssig kontrol

​Flere af de studier, der har afprøvet vent og se-recepter, har fundet, at under halvdelen af patienterne har indløst vent og se-recepten (13,17,19). Studier har desuden vist, at brugen af vent og se-recepter som nævnt nedsætter forbruget af antibiotika uden at det samtidig påvirker patienternes sygdomsforløb negativt (11–14,17). Dette er i overensstemmelse med et nyt stort studie, hvor der blev skelnet mellem tre behandlingsstrategier: antibiotika, en vent og se-recept eller ingen antibiotisk behandling. Her fandt man, at der ikke var signifikant forskel på død eller hospitalsindlæggelser imellem de tre strategier (14).

Der er kun få studier, der har afprøvet vent og se-recepter til børn. I de studier, der inkluderer børn, har det vist sig at være en særlig brugbar strategi ved mellemørebetændelse (17,18). Et studie, hvor man har afprøvet vent og se-recepter til børn fra 1 til 14 år med mellemørebetændelse, har således vist, at 2/3 blev raske uden antibiotisk behandling (17).

Ingen danske studier har undersøgt, hvorvidt vent og se-recepter er en brugbar strategi i en dansk kontekst.

​MATERIALE OG METODE

Projektets population

Projektets population udgøres af de deltagende alment praktiserende læger samt de børn, der kom i lægernes praksis i projektperioden med symptomer på øvre luftvejsinfektioner.

Inklusionskriterier – læger

Alle de deltagende læger i projektet var tilknyttet en almen praksis som speciallæge eller uddannelseslæge i almen medicin. Læger under klinisk basisuddannelse (KBU-læger) blev ikke inkluderet. Det er blevet tilstræbt, at de deltagende læger dækkede forskellige alders- og anciennitetsgrupper, at begge køn var repræsenteret samt at både læger, som var for vent og se-recepter og læger, der var forbeholdne, deltog i projektet.

Inklusionskriterier – børn

Alle børn i alderen 0-6 år, der kom i almen praksis med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, blev inkluderet i projektet.


Dataindsamlingsmetoder

Datamaterialet, der danner grundlag for evalueringsrapporten, er baseret på tre forskellige dataindsamlingsmetoder:

 1. registrering af de børn, der kom hos lægen med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, 2. spørgeskema til forældre, 3. kvalitative interview af henholdsvis deltagende læger og forældre.

Registreringsdelen bestod af et registreringsskema, som de deltagende læger skulle udfylde hver gang de i deres konsultation så et barn i alderen 0-6 år med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..

Den kvantitative del bestod af et spørgeskema med 22 spørgsmål til forældrene (bilag 3). For at understøtte det kvantitative materiale blev der foretaget en række kvalitative interviews med forældre og deltagende alment praktiserende læger.


Projektets effektmål

Projektet har følgende effektmål:

  1. Andel af recepter til børn med luftvejsinfektioner, der er vent og se-recepter.
  2. Andel af vent og se-recepterne, der indløses og antal dage fra receptudstedelse til recepten indløses.
  3. Praktiserende lægers kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter.
  4. Forældres kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter.


Rekruttering

Til projektet blev det forsøgt at inkludere kommuner, der tilsammen udgjorde en sociodemografisk diversitet. Tre kommuner med forskellig sociodemografisk baggrund blev udvalgt til at deltage i projektet: Rudersdal, Halsnæs og Albertslund, der tilhører henholdsvis kommunesocialgruppe 1,3 og 4. Projektet havde før start estimeret, at der skulle bruges ti praktiserende læger i hver kommune, i alt 30 læger.

Rekrutteringen af de alment praktiserende læger til deltagelse i projektet foregik ved enten at møde op på et lægelaugsmøde eller holde et møde med den praktiserende læge i klinikken. Møderne havde til formål at informere om baggrunden for projektet og lægens opgave.

Relativt tidligt i projektet stod det klart, at lægerne i Halsnæs Kommune ikke havde mulighed for deltagelse grundet tidspres. Der blev derfor åbnet op for yderligere rekruttering i KAP-H regi. Ved projektstart inkluderede projektet 48 alment praktiserende læger fordelt på 20 lægepraksisser i Region Hovedstaden.

Tabel 2: Oversigt over deltagende kommuner og antal lægepraksisser samt antallet af deltagende læger i hver kommune
KommuneAntal lægepraksisserAntal lægerFordeling på køn
Rudersdal81711 kvinder og 6 mænd
Albertslund6126 kvinder og 6 mænd
København273 kvinder og 4 mænd
Gladsaxe254 kvinder og 1 mand
Bornholm274 kvinder og 3 mænd


Skriftligt materiale til læger og forældre

Der blev udleveret følgende skriftligt materiale til lægerne:

  • Registreringsskema (til lægen)
  • Samtykkeerklæring (til forældrene)
  • Postkort (til forældrene)

Registreringsskema: I registreringsskemaet skulle alle børn i alderen 0-6 år med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, der mødte op i lægepraksis, registreres i de fire måneder, projektperioden varede. Lægen skulle registrere, hvorvidt barnet fik antibiotika, ikke fik antibiotika eller fik en vent og se-recept. Ved de børn, der fik en vent og se-recept, skulle lægen angive en eller flere årsager til at udstede vent og se-recepten, se Tabel 3. Endelig skulle lægen notere datoen for udstedelsen af vent og se-recepten. Efter ti dage var det lægens opgave at slå op i det Fælles Medicinkort (FMK) og se, om vent og se-recepten var indløst samt angive en dato for, hvornår den i så tilfælde var blevet indløst.

Tabel 3: Årsager til at udstede en vent og se-recept
Årsager
1. Usikkerhed om årsag til infektion
2. Forældrene ville gerne se tiden an, men ønskede en backup plan (tryghed)
3. Pres/krav fra forældrene
4. Forestående weekend/ferie
5. Undgå at skulle involvere 1813 senere
6. Andet

 

Samtykkeerklæring: Blandt de børn, som fik en vent og se-recept, udleverede lægen en samtykkeerklæring til forældrene. Med samtykkeerklæringen skrev forældrene under på, at den alment praktiserende læge måtte videregive navn, telefonnummer og e-mailadresse til brug for projektet.

Postkort: Hvis lægen vurderede, at barnet skulle have en vent og se-recept, fik forældrene et postkort med, se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Postkortet havde til hensigt at skærpe forældrenes opmærksomhed på, at de havde fået en vent og se-recept, og at de skulle se tiden an. På postkortets bagside var der information om, at mange infektioner går over af sig selv og hvordan forældrene skulle forholde sig, hvis barnets symptomer fortsatte. På postkortets forside var der et link til hjemmesiden antibiotikaellerej.dk.


Kvantitative data

Det kvantitative datamateriale bestod, udover registreringsskemaet, af et elektronisk spørgeskema (Enalyzer) til de forældre, der havde fået en vent og se-recept til deres barn.

Spørgeskema til forældre

Spørgeskemaet til forældrene blev udviklet i programmet Enalyzer. Det var et forholdsvis kort spørgeskema, der tog to-tre minutter at besvare (bilag 3). Det omhandlede forældrenes bevæggrunde for at indløse/ikke indløse vent og se-recepten samt deres holdning mere generelt til vent og se-recepter og det selv at skulle vurdere, hvorvidt deres barn skulle have antibiotika eller ej. Der var desuden spørgsmål om apotekets rådgivning og baggrundsoplysninger om forældrene.


Kvalitative data

Det kvalitative datamateriale bestod af semistrukturerede kvalitative interviews med ni forældre til børn, der havde fået en vent og se-recept samt syv alment praktiserende læger, der havde deltaget i projektet. Hensigten med at anvende det semistrukturerede interview var at give forældrene plads til at fortælle om personlige oplevelser og erfaringer om, da deres barn var sygt, samtidig med, at deres oplevelse af muligheder og barrierer blev afdækket. Ligeledes var det hensigten med de kvalitative interviews blandt de alment praktiserende læger, at de fik muligheden for at fortælle om deres holdning til vent og se-recepter, deres overvejelser med at udstede dem samt hvilke muligheder og konsekvenser, de så ved strategien (21,22).

Kvalitative interviews med forældre

Alle de forældre, der svarede på spørgeskemaet, fik muligheden for at skrive kontaktoplysninger, hvis de ønskede at deltage i et mere dybdegående interview. Der blev efterfølgende taget kontakt til alle disse personer på mail, og enkelte telefonisk, og interviewet blev aftalt til at foregå på enten KMA, Herlev Hospital, i deres private hjem eller på deres arbejdsplads. Denne fleksible mulighed for at deltage blev valgt for at tilgodese den pressede hverdag og mangel på tid, som mange småbørnsforældre oplever. Alle interviewene varede mellem 15 og 30 minutter. Interviewene blev lavet med udgangspunkt i en interviewguide med følgende temaer: Baggrundsdata på forældrene, barnets sygehistorie, viden om antibiotika, læge-patient forhold, råd og vejledning om sygdom, vent og se-recepter, følelser og forventninger samt familieliv. Af de ni forældre, som blev interviewet, var otte af dem kvinder og én mand - alle i alderen 30-48 år, se Tabel 4. Den skæve kønsfordeling skyldes, at blot 17 % af de forældre, der svarede på spørgeskemaet var mænd.

 

Tabel 4: Oversigt over de interviewede forældre
Informant nummerKønAlder (år)BeskæftigelseCivilstatus
1Kvinde30PædagogGift
2Kvinde37Akademiker, på barselGift
3Kvinde42FolkeskolelærerSamlevende
4Kvinde37ØkonomSkilt
5Kvinde39KonsulentSamlevende
6Kvinde36SocialrådgiverGift
7Mand48Studerende og selvstændigSamlevende
8Kvinde30PædagogGift
9Kvinde31FolkeskolelærerGift

 

Kvalitative interviews med alment praktiserende læger

Syv af de deltagende læger blev interviewet enkeltvis. Dette foregik i lægernes egen klinik. Interviewene varede mellem 15 og 40 minutter. Interviewene blev lavet med udgangspunkt i en interviewguide med følgende temaer: Vent og se-recepter, lægens overvejelser i forbindelse med at udstede vent og se-recepter, lægens opfattelse af patientens holdning til vent og se-recepter, konsekvenser, perspektivering samt overordnet holdning til vent og se-recepter. Det blev forsøgt at interviewe både de læger, der som udgangspunkt var tilhængere af vent og se-recepter og de, der var mere forbeholdne. I rekrutteringen af læger til interviewene, blev der også lagt vægt på, at de forskellige deltagende kommuner blev repræsenteret, se Tabel 5.

Tabel 5: Oversigt over de interviewede alment praktiserende læger
Læge
nummer
KønKommunePraksistype
Har inden projektstart brugt vent og se-recepterÅrstal for udstedelse af B-autorisation
1MandAlbertslundSolopraksis/enkeltmandspraksisJa2005
2KvindeAlbertslundKompagniskabs- eller samarbejdspraksisJa2005
3MandRudersdalKompagniskabs- eller samarbejdspraksisNej1983
4KvindeRudersdalKompagniskabs- eller samarbejdspraksisJa1999
5KvindeGladsaxeKompagniskabs- eller samarbejdspraksisJa2001
6MandGladsaxeKompagniskabs- eller samarbejdspraksisJa1993
7MandAlbertslundKompagniskabs- eller samarbejdspraksisJa2004

 

Samtlige interviews med læger og forældre blev transskriberet umiddelbart efter, at de var gennemført. De blev optaget i en app på en IPhone, diktafon-app 'en Memoer, hvor lydkvaliteten var god. Transskriberingsstilen var uformel, det vil sige, der blev skrevet ord for ord uden at alle præcise "hmm" kom med. Dog er der skrevet, når lægen eller forælderen fx griner, hvilket giver et godt fortolkningsgrundlag.

I analyserne af de kvalitative interviews med både forældre og alment praktiserende læger blev interviewene gennemgået systematisk og efterfølgende kodet efter temaer (21). Med denne metode blev der skabt et overblik over, hvilke temaer, der går igen i de forskellige interview og hvilke temaer, der skal lægges særligt vægt på i analyserne (22). Denne metode og antallet af interviewede forældre og læger danner ikke grundlag for at kunne sige præcis, hvor stor en andel, der har en bestemt holdning. Dette afspejles i analyserne, hvor der ofte vil stå, at "flere" læger eller forældre har udtalt. 

​​RESULTATER

I Figur 1 ses et flowchart over projektets deltagende alment praktiserende læger, antal børn, der er registreret, samt antallet af vent og se-recepter, der er udstedt.  48 alment praktiserende læger inden projektstart ja til at deltage i projektet. Tre læger faldt fra undervejs i projektet, mens 13 læger ikke lavede nogle registreringer og derfor ikke tæller som aktivt deltagende i projektet.

Der blev registreret 1031 børn i projektet, hvoraf 6,1 % fik en vent og se-recept. Vent og se-recepterne udgjorde ca. 1/5 af det samlede antal udskrevne recepter på antibiotika, mens 70,6 % af de børn, der kom til lægen med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, ikke fik antibiotika.

Der blev udstedt 63 vent og se-recepter, hvoraf lige over halvdelen (54 %) blev indløst. Seks af vent og se-recepterne var ikke fyldestgørende udfyldt, og det var derfor ikke muligt at sende forældrene et spørgeskema efterfølgende. Af de 57 forældre, der fik tilsendt et spørgeskema, svarede 47 på dette, hvilket svarer til en svarprocent på 82,5 %.

Figur 1: Flowchart over projektets deltagende læger, antal børn, der er registreret, samt antallet af vent og se-recepter (VOS)

I Figur 1 ses et flowchart over projektets deltagende alment praktiserende læger, antal børn, der er registreret, samt antallet af vent og se-recepter, der er udstedt.  48 alment praktiserende læger inden projektstart ja til at deltage i projektet. Tre læger faldt fra undervejs i projektet, mens 13 læger ikke lavede nogle registreringer og derfor ikke tæller som aktivt deltagende i projektet. Der blev registreret 1031 børn i projektet, hvoraf 6,1 % fik en vent og se-recept. Vent og se-recepterne udgjorde ca. 1/5 af det samlede antal udskrevne recepter på antibiotika, mens 70,6 % af de børn, der kom til lægen med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, ikke fik antibiotika.  Der blev udstedt 63 vent og se-recepter, hvoraf lige over halvdelen (54 %) blev indløst. Seks af vent og se-recepterne var ikke fyldestgørende udfyldt, og det var derfor ikke muligt at sende forældrene et spørgeskema efterfølgende. Af de 57 forældre, der fik tilsendt et spørgeskema, svarede 47 på dette,. Dette er en svarprocent på 82,5.


Registreringsskema

I dette afsnit vises resultaterne fra registreringsskemaet, som de deltagende alment praktiserende læger udfyldte, hver gang de i deres praksis blev konsulteret af forældre til et barn i alderen 0-6 år med symptomer på øvre luftvejsinfektioner.

I Figur 2 ses antallet af registreringer af henholdsvis " antibiotika", "ikke antibiotika" og "vent og se-recepter" for hver deltagende lægepraksis. Af figuren ses det, at der er forskel på, hvor mange registreringer hver deltagende lægepraksis lavede, men det kan både skyldes at der var forskel på antallet af læger i praksissen og variation i antallet af børn, der er tilknyttet. Det ses desuden, at enkelte deltagende lægepraksisser slet ikke lavede nogle  vent og se-recepter i løbet af projektperioden.

Figur 2: Antal registreringer af hhv. antibiotika, ikke antibiotika og vent og se-recepter fordelt på de deltagende lægepraksisser (de tre lægepraksis, der udgik i løbet af projektperioden, er ikke medtaget)
I Figur 2 ses antallet af registreringer af henholdsvis ” antibiotika”, ”ikke antibiotika” og ”vent og se-recepter” for hver deltagende lægepraksis. Af figuren ses det, at der er forskel på, hvor mange registreringer hver deltagende lægepraksis lavede, men det kan både skyldes at der var forskel på antallet af læger i praksissen og variation i antallet af børn, der er tilknyttet. Det ses desuden, at enkelte deltagende lægepraksisser slet ikke lavede nogle vent og se-recepter i løbet af projektperioden. Det højeste antal registreringer var 145.

Vent og se-recepter

De deltagende læger skulle ti dage efter udstedelsen af vent og se-recepten slå op i FMK og se, hvorvidt recepten var blevet indløst eller ej og annullere den, hvis den ikke var blevet indløst. Figur 3 viser, at 54 % af de udskrevne vent og se-recepter var indløst inden ti dage, mens 41,3 % ikke havde indløst vent og se-recepten.


Figur 3: Andelen af vent og se-recepter, der er indløst inden 10 dage (n=63)

Figur 3 viser, at 54 % af de udskrevne vent og se-recepter var indløst inden ti dage, mens 41,3 % ikke havde indløst vent og se-recepten.
​Blandt de forældre, der indløste vent og se-recepten, er der set på, hvor mange dage efter udstedelsen af vent og se-recepten, at den blev indløst. Af Figur 4 ses det, at 20 ud af de 34 vent og se-recepter (59 %) blev indløst den samme dag, som de var blevet udstedt.


Figur 4: Antal dage til vent og se-recepten blev indløst (n=34)

Af Figur 4 ses det, at 20 ud af de 34 vent og se-recepter (59 %) blev indløst den samme dag, som de var blevet udstedt.

 

Over en tredjedel (36 %) af vent og se-recepterne blev udstedt om fredagen, mens der ikke synes at være forskel på de øvrige hverdage, se Figur 5.

Figur 5: Ugedag for udstedelse af vent og se-recepter (n=61)

Af figur 5 fremgår det, at over en tredjedel (36 %) af vent og se-recepterne blev udstedt om fredagen, mens der ikke synes at være forskel på de øvrige hverdage
​De deltagende læger blev, når de udstedte en vent og se-recept, bedt om at angive én eller flere årsager til, hvorfor de havde valgt denne løsning. Som det ses af nedenstående Tabel 6, var den primære årsag 'forestående weekend/ferie', mens 'usikkerhed om årsag til infektion' og 'forældre ville gerne se tiden an' også blev nævnt i mange tilfælde.


Tabel 6: Årsager til udstedelse af vent og se-recepter (n=66) (flere svarmuligheder)
ÅrsagerAndel (%)
Forestående weekend/ferie33,3
Usikkerhed om årsag til infektion25,8
Forældre ville gerne se tiden an16,7
Undgå at skulle involvere 1813 senere9,1
Pres/krav fra forældre3,0
Andet9,1​
Ikke oplyst3,0

 

​I tabellen nedenfor (Tabel 7) ses alderen på de børn, der fik en vent og se-recept. Som det fremgår, var størstedelen af børnene 0-3 år. Ud af de 63 vent og se-recepter, der blev udstedt, blev 29 recepter givet til børn på 0-1 år, hvilket svarer til 46,0 % af det samlede antal udstedte vent og se-recepter.

Tabel 7: Aldersfordeling på de børn, der har fået en vent og se-recept (n=63)
AlderAntal børn
012​

117
2​

11
39
43
52
67
Ikke oplyst2

 

Spørgeskema til forældre

I dette afsnit gennemgås resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Forældrene modtog spørgeskemaet ca. 14 dage efter, at de havde fået en vent og se-recept til deres barn. I alt besvarede 47 ud af 57 forældre spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 82,5 %.

Forældrene blev spurgt om, hvilke symptomer børnene havde, da de kom til konsultation hos lægen.  Tabel 8 viser, at de typiske var symptomer feber, hoste og snot.

Tabel 8: Forældrenes karakteristik af barnets symptomer ved henvendelse til lægen (n=47) (flere svarmuligheder)
SymptomerAndel (%)
Feber55,3
Hoste54,8
Snot52,4
Besværet vejrtrækning
40,5
Ondt i ørene26,2
Nysen21,4
Ondt i halsen21,4
Sekret og slim hostet op14,3
Brystsmerter9,5
Andet2,4

 

Indløsning af vent og se-recepten

Forældrene blev spurgt om, hvorvidt de indløste recepten eller ej. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at lidt over halvdelen indløste recepten (53 %). Dette er i overensstemmelse med lægernes registrering af antal indløste recepter (jf. Figur 3).

De forældre, der ikke indløste vent og se-recepten, blev spurgt om årsagen hertil. Som det fremgår af Tabel 9, var den grundlæggende årsag, at barnet havde fået det bedre indenfor 1-2 dage.

Tabel 9: Forældrenes årsager til ikke at indløse vent og se-recepten (flere svarmuligheder) (n=22)​
Årsager
Andel (%)
Mit barn fik det bedre indenfor 1-2 dage77,3
Mit barns sygdom var sandsynligvis forårsaget af en virus22,7
Mit barn havde det bedre allerede samme dag4,5
Andet18,2

De forældre, der havde indløst vent og se-recepten, blev ligeledes spurgt om årsagen til dette, se Tabel 10.

Tabel 10: Forældrenes årsager til at indløse vent og se-recepten (flere svarmuligheder) (n=25)
ÅrsagerAndel (%)
Mit barn fik det generelt dårligere
23,8
Mit barn fik højere feber19,0
Mit barn fik mere ondt19,0
Det ville gøre mit barn hurtigere rask16,7
Jeg følte mig utryg7,1
Anden årsag14,3

 

De forældre, der havde indløst vent og se-recepten, blev spurgt ind til, hvorvidt de gav deres barn antibiotikakuren eller ej. Som det fremfår af Figur 6, gav 20 % af de forældre, der indløste vent og se-recepten, ikke noget af antibiotikakuren til barnet.

Figur 6: Andelen af forældre, der gav deres barn den antibiotikakur, som lægen havde ordineret (n=25)

 Figur 6 viser, at 20 % af de forældre, der indløste vent og se-recepten, ikke gav noget af antibiotikakuren til barnet.

Forældrenes  oplevelse af at skulle vurdere behovet for antibiotika

Alle de forældre, der svarede på spørgeskemaet, blev spurgt ind til, i hvor høj grad de følte sig i stand til selv at vurdere, hvorvidt deres barn skulle have antibiotika eller ej. Forældrene følte generelt, at de var i stand til at vurdere, hvorvidt deres barn skulle have antibiotika i det 98 % svarede, at de følte en 'nogenlunde', 'i høj grad' eller 'i meget høj grad' af tryghed ved selv at skulle vurdere barnets symptomer (Tabel 11).

Tabel 11: Forældrenes vurdering af i hvilken grad, de følte sig i stand til selv at vurdere, hvorvidt deres barn skulle have antibiotika eller ej (n=47)
VurderingAndel (%)
I meget høj grad​
27,7
I høj grad
42,6
Nogenlunde27,7
I lav grad2,1
I meget lav grad0

 

I spørgeskemaet blev forældrene spurgt ind til, om de kunne være interesseret i at få en vent og se-recept til deres barn en anden gang. Det kunne 43 ud af 46 godt være interesseret i, hvilket svarer til 93,5 %.

Apotekets rolle

Det er medarbejderne på apoteket, der er med til at vejlede om den antibiotika, der bliver udstedt af lægen. Derfor er der i spørgeskemaet også nogle spørgsmål om apotekets vejledning. Størstedelen af forældrene svarede, at de havde fået vejledning på apoteket (84 %). Som det ses af Tabel 12, er det, der oftest blev vejledt om, dosering af medicinen, idet 80 % har fået vejledning om dette. Kun få eller ingen af forældrene i dette projekt fik vejledning om mulige bivirkninger (5 %) og virkningen af antibiotika (0 %).

Tabel 12: De emner apotekets vejledning omhandlede samt andelen af forældre, der har fået vejledning
EmnerAndel (%)
Dosering80
Opbevaring af medicinen45
Varighed af behandlingen25
Jeg fik råd om, hvordan jeg giver mit barn antibiotika20
Mulige bivirkninger5
Virkningen af antibiotika0
Andet20

Forældrenes baggrund

Det var overvejende mødrene, som besvarede spørgeskemaet (83 %). Forældrene blev spurgt ind til forskellige baggrundsoplysninger, herunder uddannelsesniveau. Som det fremgår af Figur 7 er de forældre, der i dette projekt har fået en vent og se-recept til deres barn, overvejende veluddannede mennesker, i det de fleste har en kortere eller længere videregående uddannelse. Figur 7 viser ligeledes landgennemsnittet for uddannelsesniveau for aldersgruppen 35-44 år.

Figur 7: Forældrenes højeste fuldførte uddannelse og landsgennemsnittet (35-44 årige)(23)

Figur 7 viser de forældre, der i dette projekt har fået en vent og se-recept til deres barn, overvejende veluddannede mennesker, i det de fleste har en kortere eller længere videregående uddannelse

 

Kvalitative interviews med forældre

Ved analyse af de ni kvalitative interviews med forældre fremkom forskellige temaer, som belyses i dette afsnit.

Vent og se-recepter giver forældrene tryghed og handlemuligheder

De fleste forældre var tilfredse og glade for at have fået en vent og se-recept. Flere påpegede den øgede frihed og handlemulighed, det gav dem at have en vent og se-recept, som de kunne indløse, hvis de fik behov for det. Andre var glade for at slippe for at skulle sidde i telefonkø hos lægen igen. Nogle nævnte også, at det måtte tage presset fra den alment praktiserende læge, at de ikke nødvendigvis skulle se barnet igen og have forældrene siddende i kø i telefonen. Nedenstående citater er typiske beskrivelser af forældrenes holdning til vent og se-recepter:

"Den var rar at have, det var sådan en tryghed, for fik min søn det pludselig
igtig skidt, så kunne jeg jo køre på Svaneapoteket i Lyngby og hente det (penicillin)
sent om aften, hvis vi lige pludselig havde behov for det" 
(kvinde 30 år).

"Jeg synes, det er positivt, at forældrene har muligheden for at gå ned at købe det,
i stedet for, at de først skal til lægen igen, og den ventetid og telefonventetid og alt
muligt, 
så jeg synes, det var en fin service. Jeg stolede 100 % på ham (lægen)" (mand 48 år).


Enkelte forældre nævnte dog også vigtigheden af, at det bliver forklaret grundigt, hvad en vent og se-recept er og, hvordan man som forælder skal forholde sig til den. For forældrene var det vigtigt, at lægen fik formidlet præcist, hvilke specifikke symptomer det er, at man som forælder skal holde øje med, ellers kan det skabe tvivl og stor utryghed:

"Jeg var egentlig imødekommende nok overfor vent og se-recepten, men jeg blev
også en lille smule i tvivl om hvornår?
  Det der med, at man selv skal tage stilling til,
om man skal indløse den, det synes jeg er svært. Hvor meget værre skal hun få det, inden
man indløser den? Jeg følte mig ikke godt nok klædt på af lægen. Hun skulle måske have
sagt, at hvis hun stadig hoster i morgen, så kunne jeg give hende det eller et eller andet,
noget mere konkret"
 (kvinde 42 år).


Forældre til syge børn presses af deres arbejdsliv

Et tema, der gik igen blandt flere af forældrene, var, at de blev kede af det, bekymrede og følte sig magtesløse, når deres børn var syge. Mange følte sig også presset af arbejdslivet, når barnet blev sygt. Følgende citater illustrerer forældrenes refleksioner i forhold til, hvordan barnets sygedage skal hænge sammen i en hektisk hverdag og arbejdslivet:

"Årh det er kaos, vi arbejder begge to, og min mand har treholdsskift…
men jeg tror, at mange gange, når man har små børn og ikke har bedsteforældre,
der er gået på pension, så er man meget på den, ik? Jeg har også haft hende med
på arbejde flere gange
" (kvinde 36 år).

"Det er da tanken hver gang hun er syg, at okay, vi glæder os ikke til hun får skoldkopper,
hvis det varer 10 dage, for vi ved ikke, hvordan vi skulle få det til at hænge sammen,
det synes jeg kan være stressende" 
(kvinde 42 år).


Flere af forældrene kom også ind på, at de gav deres barn antibiotikakuren, fordi de mente, at det gjorde barnet hurtigere rask og hermed kunne medvirke til, at barnet kunne komme hurtigere tilbage i institution. Forældrene følte sig pressede af antallet af barns sygedage, og gav udtryk for, at de simpelthen ikke havde tid til at vente og se tiden an:

"Jeg har haft så meget barn syg og været væk fra arbejde, så det er jo
også noget med presset fra arbejdsmarkedet. Man kan ikke have så
mange barns sygedage, og hvad skal man så gøre? Det tvinger én til
nogen gange at sige, at så har barnet behov for det her penicillin, ik?
" (kvinde 36 år).

"Vi turde ikke rigtig lade være (med at give penicillin). Havde vi haft det ligesom i Sverige,
så havde vi kunne være hjemme til hun var rask, og så havde det været meget nemt" 
(kvinde 42 år).


En anden mor beskrev situationen, hvor barnet netop var startet i vuggestuen og i den første lange periode kun var der få dage om ugen, før barnet igen blev syg med feber og snot og måtte holdes hjemme, og de som forældre til sidst blev helt desperate:

"Det er vildt, man kigger bare på hinanden og siger, hvad skal vi nu gøre?" (kvinde 31 år).​


Forældre mangler viden

Holdningerne blandt forældrene på spørgsmålet, hvorvidt de gerne ville have mere viden om sygdomme hos børn og antibiotika, var delte. Blandt forældre med flere børn, syntes flere, at de havde tilstrækkelig viden. De gav udtryk for, at de efterhånden havde opbygget noget rutine og erfaring, som de kunne trække på, og ellers tog sygdomme, som de kom, og opsøgte ny viden, hvis der var noget de følte, de ikke vidste. Andre forældre med et barn gav modsat udtryk for manglende viden og stor frustration over sygdom hos børnene:

"Vi forstod ikke, hvorfor han var så syg, han fejlede alt mulig underligt,
så det var jo bare hele tiden vi kom rendende (til lægen)
" (kvinde 31 år).

"Det er vores første barn, og man er på bar bund (med viden). Jeg brød
faktisk sammen på et tidspunkt, for nu var det ikke ørene, hvad er det så?
Hvad er der galt med mit barn? Og så fandt jeg jo ud af, det var på grund af
penicillinen (barnet havde bivirkninger ved medicinen)
" (kvinde 36 år).


Samme mor mente desuden, at det kunne være relevant med noget mere information til småbørns-forældre:

"Jeg tror, der skal komme lidt mere oplysning til forældre om, hvad antibiotika
er. Hvilken betydning kan det have for barnet, hvis det får det mange gange?
Forældrene tager i mod det og tænker ikke på konsekvenser, de er desperate
og uden søvn og sådan
" (kvinde 36 år).


Penicillin står i køleskabet som backup

Flere af forældrene havde den holdning, at det var i orden at indløse vent og se-recepten og have penicillinen stående i køleskabet. Dette skulle, ifølge forældrene, fungere som en backup, hvis barnets symptomer blev forværret. For flere af forældrene var det en selvfølge, at det var denne procedure, der blev praktiseret, efter de havde fået en vent og se-recept.

Der var flere forklaringer på, hvorfor nogle af forældrene havde indløst recepten med det samme i stedet for at vente et par dage og kun indløse den, hvis der opstod et reelt behov for det. For nogle forældre var det afstanden til apoteket og dets åbningstider, der var afgørende, mens andre gerne ville kunne starte behandlingen med det samme i tilfælde af, at barnets symptomer blev forværret fx i løbet af natten:

 "Det er jo svært at komme på apoteket, hvis han (sønnen) pludselig
kl. 22 om aften bliver syg, og så var det lige op til en
weekend (en fredag)
" (kvinde 39 år).

"Vi vælger at købe penicillinen, så vi har det liggende, hvis hun får det dårligere" (kvinde 36 år).


Flere af forældrene, som havde penicillinen stående i køleskabet som backup, kommenterede dog selv på det uhensigtsmæssige i dette:

"Jeg kan godt forstå lægernes bekymring omkring det, men som
forælder er det simpelthen så meget nemmere. Det er irriterende at
skulle køre efter, når vi faktisk har mulighed for at have det som backup…" 
(kvinde 37 år).



Forældre har stor tillid til den alment praktiserende læge

De fleste forældre gav udtryk for at være meget autoritetstro overfor deres alment praktiserende læge. Forældrene havde således stor tillid til, at der lå en faglig vurdering bag den alment praktiserende læges beslutninger, herunder også til beslutningen om, hvorvidt der skulle ordineres antibiotika eller ej. Følgende citater illustrerer denne tillid til lægen:

"Jeg føler mig tryg ved at ringe til lægen, ja for de er jo læger,
og de ved, hvad de snakker om
" (kvinde 30 år).

"Jeg har fuldstændig tillid til min læge, og hvad de anbefaler
i forhold til barnets sygdom)
" (kvinde 37 år).


Men det var også tydeligt, at flere forældre havde en klar holdning til, hvorvidt deres barn skulle have antibiotika eller ej. Flere nævnte, at de var glade for tiltaget med vent og se-recepter, som også havde gjort, at de reflekterede mere over, hvordan de handlede og hvordan de håndterede sygdomme og antibiotika:

"Mit barn skal ikke have mere antibiotika end højest
ødvendigt
" (mand 48 år).

"Jeg synes jo det er fint, at man ikke bare siger værsgo' og
propfylder folk med det
" (kvinde 42 år).


Kvalitative interviews med alment praktiserende læger

Ved analyse af de syv kvalitative interviews med deltagende alment praktiserende læger fremkom forskellige temaer, som belyses i dette afsnit.

Alment praktiserende læger oplever stor tilfredshed ved vent og se-recepter

De fleste af de deltagende alment praktiserende lægers oplevelse var, at forældrene har været meget positive og imødekommende overfor at få en vent og se-recept. Lægerne oplevede ikke mange barrierer fra forældrene. Tværtimod oplevede lægerne lettelse hos forældrene over ikke at skulle sidde i telefonkø og møde op hos lægen igen dage efter. Flere forældre havde desuden nævnt, at de var glade for at have en handlemulighed og for at slippe for eventuelt at skulle kontakte 1813. Følgende citat er et citat fra en af de deltagende læger på spørgsmålet om, hvordan de oplevede forældrenes reaktion på at få en vent og se-recept:

"Jeg synes, at forældrene er rigtig glade for det (vent og se-recepter).
De synes jo, det er fantastisk, at de kan se tiden an, og så er de glade
for, at man ikke bare giver antibiotika"
 (læge, Rudersdal).


De interviewede læger oplevede dog, at nogle forældre ikke ønskede at få en vent og se-recept og enkelte havde udtrykt direkte modstand mod det og havde ikke ønsket, at ansvaret for barnets medicinering blev lagt på dem som forældre.


Alment praktiserende læger oplever ikke forældrepres for at få antibiotika - men pressede småbørnsforældre

I interviewene med de deltagende alment praktiserende læger blev lægerne spurgt ind til deres oplevelse af, hvorvidt forældre presser på for at få antibiotika til deres børn. Ingen af de interviewede læger oplevede forældrepres, nærmere tværtimod:

"Jeg oplever meget sjældent forældrepres. Det er næsten modsat, forældrene
er glade, hvis ikke barnet skal have antibiotika. Der er sket en holdningsændring
de sidste 5-10 år, der er sket et klart skifte, de yngre forældre er meget bevidste
om, at de (børnene) ikke skal have antibiotika
" (læge, Gladsaxe).

"Faktisk en gang imellem det omvendte. Folk slæber deres syge unger
hjem og vil ikke give antibiotika... jeg tror, der er sket et holdningsskifte"
 (læge, Rudersdal).

Personer med anden etnisk baggrund blev nævnt som en gruppe, hvor presset for at få ordineret antibiotika oftere er til stede. Lægerne udtrykte dog forståelse for, at disse mennesker kommer fra en kultur, hvor forståelsen er, at det ofte er sådan man behandler infektionssygdomme, og lægerne så det som deres opgave at forklare dem om den danske kultur i forhold til ordination af antibiotika.

Selvom lægerne ikke oplevede et pres for at få antibiotika, så oplevede de derimod et andet pres fra forældrene - presset for at barnet blev rask, så logistikken med familie og arbejde kan gå op i hverdagen:

"Jeg oplever ikke et forældrepres for at få penicillin, men derimod for
at barnet bliver rask. Alle er jo enormt pressede, man har jo kun barnets første
ygedag, og så skal de jo helst være raske på anden dagen, og det
er svært at leve op til" (læge, Gladsaxe).


En af de deltagende læger beskrev således, hvordan hun ofte måtte forklare forældre, at fuldtidsarbejde, karriere og få sygedage ikke er en indikation for at give barnet antibiotika, selvom hun godt kunne forstå forældrenes frustration. Følgende citat er fra en af de deltagende læger, der netop beskrev småbørnsforældre som pressede og skrøbelige:

"… især med sygedage i forhold til arbejdsgiver, folk er jo tudevorne,
alle dem dér, der kommer, hvor det er børnene, der er syge. Hvis man
spørger forældrene, så kan man jo få dem (forældrene) allesammen til at
græde. For det passer jo aldrig med de der akutte sygedage, og hvem skal passe i morgen,
så jeg synes bestemt også, der er pres på forældrene" (læge, Gladsaxe).


Vent og se-recepter bruges mindre end lægerne selv havde forventet

Flere af de deltagende læger gav udtryk for, at de ikke har kunnet lave det antal vent og se-recepter i løbet af projektperioden, som de havde regnet med, da de sagde ja til at deltage i projektet. De nævnte flere mulige årsager til dette. En årsag, der blev nævnt mange gange, var, at forbruget af antibiotika til førskolebørn allerede er faldet betydeligt de seneste fem år. Flere af lægerne nævnte desuden, at vent og se-recepter har været debatteret meget i medierne de seneste år samtidig med nye anbefalinger om antibiotikaudskrivning. Flere af lægerne gav således udtryk for, at de formentlig allerede har ændret deres ordinationsmønster:

"… jeg har været forundret over, hvor få vent og se-recepter jeg faktisk synes,
jeg har kunnet lave. Der er jo også kommet nye anbefalinger de seneste år, hvor
i ikke længere skal give antibiotika til mellemørebetændelser, og der har jeg ligesom
allerede rykket mig. Jeg tænker, jeg kan ikke komme længere ned" (læge, Gladsaxe).


Utilsigtede konsekvenser ved brugen af vent og se-recepter

De deltagende læger gav udtryk for ikke at have et egentlig behov for at bruge vent og se-recepter, idet de hellere ville se barnet igen efter et par dage. På spørgsmålet om, hvorvidt de kunne se nogle utilsigtede konsekvenser ved brugen af vent og se-recepter, blev nævnt flere barrierer. Det, som de fleste nævnte, som den største barriere, var frygten for at overse en alvorlig sygdom:

"De (forældrene) stoler på, at de giver noget medicin til deres barn og så skal det nok løses.
Det kan for visse tilstande have store konsekvenser, hvis man overser noget alvorligt,
og der går for lang tid, før lægen igen ser barnet
" (læge, Albertslund).


I forlængelse af dette, mente flere af lægerne, at forældrenes sociale og sproglige baggrund, eller i hvert fald deres evne til at tolke barnets symptomer, var afgørende for, hvorvidt de fik en vent og se-recept til deres barn eller ej:

"Jeg tænker meget over, om patienterne kan håndtere det. Kan de komme til at
give min vent og se-recept til barnet om tre dage, hvis det fx er en meningitis?
Så jeg skal være helt sikker på, at de forstår, at det fx kun er, hvis det er øret, der
gør ondt. Ellers vil jeg hellere se dem tre dage senere og lave recepten der"
 (læge, Gladsaxe).


Lægerne nævnte andre uhensigtsmæssige konsekvenser ved brugen af vent og se-recepter herunder de forældre, der blot går direkte fra konsultationen til apoteket og indløser recepten. I disse tilfælde har vent og se-recepten ikke den ønskede effekt, og den ekstra tid lægen har brugt på at forklare fordelen ved at vente med at give antibiotikakuren, kan derfor, ifølge lægerne, virke meningsløs. Nogle af lægerne nævnte også, at det kan påvirke læge-patient forholdet, da der kan skabes en form for forventning for at få en vent og se-recept, hvis man, sidst man var til lægen, fik en sådan. Det kan skabe et unødigt pres på den alment praktiserende læge. Risikoen for, at antibiotikaen kommer til at stå i køleskabet som backup hos patienterne, blev også nævnt af de fleste læger som en barriere:

"Hvis der er en masse, der går ned og indløser det… og så har de det bare
iggende, og næste gang går de ikke til læge, og så giver de bare selv barnet
penicillinen for deres øvre luftvejsvirus
" (læge, Rudersdal).

"Jeg kunne have en bekymring for, at der så står penicillin/antibiotika
ude i de små hjem, som så bliver brugt ad libitum. Og det er jo så et skråplan,
hvor folk begynder at selvmedicinere
" (læge, Rudersdal).

"… jeg går ikke ind og sletter vent og se-recepten bagefter, så det kunne godt
være, at jeg har udskrevet en for mellemørebetændelse og så ½ år senere tænker
de, den er sikkert fin mod lungebetændelse, det har vi jo nogle gange nogen, der
kommer og siger, "og så tog jeg det her antibiotika mod min blærebetændelse, for
der ligger jo nogle recepter derude (FMK)
" (læge, Gladsaxe).


Enkelte læger stillede desuden spørgsmålstegn ved, om vent og se-recepter er med til at reducere antibiotikaforbruget eller om det eventuelt kan forholde sig omvendt, at det øger lægernes ordinationsmønster. Som eksempel nævnes det, hvis man fx giver en vent og se-recept til én, hvor man, hvis muligheden ikke havde været der, ville have sagt 'ring igen om et par dage, hvis det ikke er blevet bedre'.

Fredagsrecept

Flere af de interviewede læger gav udtryk for, at vent og se-recepter egner sig bedst til om fredagen. De fleste af lægerne ville hellere se barnet igen efter et par dage, i stedet for at udstede en vent og se-recept. Lægerne så det dog som en brugbar løsning op mod en weekend eller ferie, så forældrene havde en handlemulighed og ikke først skulle kontakte 1813. Lægerne gav desuden udtryk for hellere selv at ville tage ansvaret for at ordinere antibiotika end at overlade ansvaret til en læge i lægevagten, der ikke kender patienten lige så godt. Følgende er citater fra de interviewede læger på spørgsmålet om, hvorvidt vent og se-recepter er brugbare og i så fald hvornår:

"Altså, jeg tænker, det er en god ide op mod en weekend eller noget,
en hvis jeg har muligheden for at se barnet næste dag, altså i løbet af
ugen, så vil jeg prioritere det frem for at lægge en vent og se-recept ud
" (læge, Rudersdal).

"Det er jo typisk en fredagsrecept, hvor forældrene så kan slippe for et besøg til vagtlægen/1813" (læge, Gladsaxe).


Flere af de interviewede læger reflekterede over, om andre læger kunne have mere gavn af at benytte vent og se-recepter til deres patienter. Kliniksammensætning var en af de faktorer, der blev nævnt:

"I min klinik, der holder jeg patienterne i så tæt en snor, så jeg kan ikke se
nogen fordel med en vent og se-recept eller noget behov, men jeg har jo
heller ikke enormt mange børn, som andre klinikker har
" (læge, Rudersdal).

"Det ville nok give rigtig god mening med vent og se-recepter i de praksis,
hvor man ikke har tid til at se børnene 1-2 dage senere
" (læge, Rudersdal).


Vent og se-recepter er primært for patienternes skyld

De fleste af de interviewede læger gav udtryk for, at de primært så vent og se-recepter som en fordel for patienterne. Dog nævnte enkelte læger det som en god mellemløsning i de tilfælde, hvor man som læge kan være i tvivl, om det er antibiotikakrævende eller ej, og hvor man normalt ville vælge den sikre metode og ordinere antibiotika. Ellers er det primært fordelene for patienterne, der blev lagt vægt på:

"Jeg ser ikke nogen fordel for lægen ('lægen griner'), men man kan sige,
det er en fordel for patienten, at de ikke skal bruge tid på at sidde ved 1813
og komme igennem, hvis det er en mindre ting, og man tænker de kan godt starte,
hvis nu det øre begynder at gøre tiltagende ondt, så sparer man patienten for ulejligheden
" (læge, Rudersdal).


Vent og se-recepter som redskab i almen praksis

Ikke alle de interviewede læger mente, at det kræver ekstra information til lægerne for, at vent og se-recepter kan blive et redskab i almen praksis. Enkelte læger mente dog, at det ville være godt med noget information i blandt andet Ugeskrift for Læger både om vent og se-recepter men også mere generelt om antibiotika, fx hvilke diagnostiske kriterier, der skal være opfyldt for, at det overhovedet giver mening at give antibiotika. Følgende er et citat fra en deltagende læge på spørgsmålet om, hvad der skal til, for at vent og se-recepter kan blive et redskab i almen praksis:

"Det kræver noget information på den måde, at det ikke er noget man
bare giver, man er nødt til at give noget mere information, hvornår man kan
 give det? Til hvem og på hvilke symptomer? Hvordan skal forældrene
informeres? Man er nødt til at informere forældrene ordentligt. Meget
konkret en form for retningslinjer
" (læge, Gladsaxe).

 

​DISKUSSION

Hovedresultater

Projektets resultater viser, at næsten halvdelen af de forældre, der fik en vent og se-recept til deres barn, ikke indløste recepten. Af de, der indløste recepten, gav 20 % ikke kuren til barnet. Omkring én ud af fem af de recepter, der blev udstedt på antibiotika, blevet lavet som en vent og se-recept. Vent og se-recepterne blev oftest udstedt om fredagen og til forældre med en videregående uddannelse.

Både forældre og læger var positive overfor brugen af vent og se-recepter. De deltagende læger brugte dem dog i lavere grad end de selv havde forventet. De alment praktiserende læger oplevede ikke forældrepres for at få antibiotika, men derimod pressede småbørnsforældre, hvilket stemte overens med forældrene i projektet, der følte sig pressede, specielt af arbejdslivet, når deres børn er syge.

En af de væsentligste barrierer hos lægerne, var frygten for ikke at opdage udviklingen af alvorlig sygdom. De fleste deltagende læger gav dog udtryk for, at vent og se-recepter er en god tredje mulighed til antibiotika eller ikke antibiotika til de forældre, som lægen mener, selv kan håndtere ansvaret og træffe beslutningen om at give antibiotika eller ej til deres barn.

Samlet set understøtter dette projekts resultater udenlandske studier, der viser, at vent og se-recepter kan være med til at nedbringe antibiotikaforbruget.

Styrker og svagheder

Der blev rekrutteret flere alment praktiserende læger til projektet end estimeret. Projektet havde 30 alment praktiserende læger som mål, men i alt blev der rekrutteret 48, hvilket øger styrken af projektets resultater. Det anses også for at være en styrke, at der blandt de deltagende læger både var læger, der var forbeholdne overfor brugen af vent og se-recepter og læger, der var positive. Dette må forventes at have bidraget til en større nuancering af barrierer og muligheder set fra de alment praktiserende lægers synspunkt.

Antallet af børn med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, der blev inkluderet i projektet, var derimod lavere end forventet. Projektet havde estimeret, at ca. 3500 børn ville blive registreret hos de deltagende alment praktiserende læger, men der blev kun registreret ca. 1000 børn. Det lavere antal kan der ikke gives nogen umiddelbar forklaring på, men det kan muligvis forklares ved, at der ikke var nogen former for 'luftvejsepidemier' i projektperioden. En anden antagelse kunne være, at lægerne blot ikke så så mange børn, som forventet. En tredje mulighed kunne være, at de deltagende læger ikke registrerede alle de børn, som de så.

På baggrund af tal fra litteraturen havde projektet estimeret, at 15 % af de børn, der henvendte sig med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, ville få udstedt en vent og se-recept. Andelen i dette projekt var lavere, idet kun 6,1 % af børnene fik udstedt en vent og se-recept. Estimeringen var baseret på tal fra udenlandske studier, hvilket kan gøre det svært at overføre til et dansk studie. Da nærværende projekt blev designet, var det med udgangspunkt i antibiotikadata for perioden 2004 til 2013. Siden 2012 er der sket et markant fald i antibiotikaforbruget blandt børn, idet det næsten er halveret. Dette kan være forklaringen på, at færre børn blev inkluderet og, at der blev udstedt vent og se-recepter til halvt så mange, som forventet. De deltagende læger nævner selv, at det fokus, der har været på antibiotika i medierne de seneste år kan være en mulig forklaring på, at der blev lavet færre vent og se-recepter end forventet.

Brugen af vent og se-recepter er i nærværende projekt blevet afprøvet blandt børn og forældre med forskellig socioøkonomisk baggrund, idet de deltagende læger repræsenterede forskellige sociodemografiske områder i regionen (se kommunefordeling i Tabel 2). Det vides dog ikke, hvorvidt resultaterne i dette projekt vedrørende brug af vent og se-recepter er generaliserbare til alle socioøkonomiske grupper, i det de deltagende forældre har et højere uddannelsesniveau end gennemsnittet af den danske befolkning.  Som udgangspunkt var det en del af analyseplanen at undersøge betydningen af forældrenes socioøkonomisk status i forhold til brugen af vent og se-recepter, men det lave antal besvarede spørgeskemaer gjorde det ikke muligt at lave andet end deskriptive analyser. Derfor kan projektet ikke sige noget om betydningen af socioøkonomisk status men blot, at der ses en tendens til, at det er forældre med videregående uddannelser, der får en vent og se-recept.

Bias

Det blev forsøgt at minimere selektionsbias, i det der blev inddraget både alment praktiserende læger, der var fortalere for vent og se-recepter og læger, der var skeptiske. Det er dog sandsynligt, at der er en overrepræsentation af læger, der er positive overfor vent og se-recepter, hvilket kan have medført, at der blev udstedt flere vent og se-recepter. Der er også mulighed for, at de deltagende læger i dette projekt er mere interesserede i antibiotikaproblematikken, og således har et større fokus på et fornuftigt brug af antibiotika. Dette kan have betydet, at de deltagende læger ordinerede mindre antibiotika end den typiske alment praktiserende læge. Det vides derfor ikke, om vi trods alt har fået en gruppe af alment praktiserende læger med i projektet, der overordnet er mere positive stemt for vent og se-recepter eller mere interesserede i antibiotikaforskning og dermed generelt har et lavere antibiotikaforbrug end landsgennemsnittet.

Det vides ikke, om alle børn, der kom til konsultation hos de deltagende alment praktiserende læger i projektperioden med symptomer på øvre luftvejsinfektioner, er blevet registreret af lægen. Det vil sige, der kan være tale om misklassifikation i projektet. Afprøvningsperioden af vent og se-recepter foregik i dette projekt over vinteren, som er højsæsonen for øvre luftvejsinfektioner (24,25), hvilket kan tale for, at de deltagende alment praktiserende læger ikke har fået registreret alle relevante børn på grund af mangel på tid. Dette er i tråd med andre studier, der finder, at det i travle perioder kan være svært at finde tid til at registrere alle relevante børn og særligt de børn, der ikke skal interveneres overfor (14), i dette tilfælde de børn, der ikke skulle have en vent og se-recept.

Der kan være repræsentationsbias i gruppen af forældre, der har fået en vent og se-recept. Langt størstedelen var kvinder og mere end 75 % af dem, der svarede på spørgeskemaet, havde en videregående uddannelse, hvilket er  over landsgennemsnittet (jf. Figur 7).

Lægerne blev honoreret for hver vent og se-recept, de udstedte. Dette kunne have givet en økonomisk bias, det vil sige, at det ville have fremmet antallet af vent og se-recepter, at lægerne fik et økonomisk tillæg. Dette virker dog ikke til at have været tilfældet i dette projekt, da der ikke er lavet særlig mange vent og se-recepter.

Det antages ikke, at der i dette projekt er recall-bias i forældresurveyen, da spørgeskemaet er sendt til forældrene kort tid efter, at de var til lægen. Ligeledes forventes det ikke, at der er informationsbias, da spørgeskemaet ikke indeholdt følsomme emner.

Sammenligning med andre studier

Sammenligningen af nærværende projekt med tidligere studier er kun muligt på få områder, da mange af disse studier har en målgruppe med større aldersspredning og ikke kun inkluderer almen praksis, men også akutafdelinger mm. Der er ikke lavet andre danske studier, der afprøver brugen af vent og se-recepter i almen praksis. Der er dog enkelte studier fra andre lande, der til dels er sammenlignelige med dette projekt (13,15,17,19,20).

I overensstemmelse med flere tidligere studier finder vi, at en stor del af forældrene ikke indløser vent og se-recepterne (13,17,19). Blandt andet har et randomiseret kontrolleret engelsk studie fundet, at færre end 40 % af patienterne indløste vent og se-recepten (13). I det engelske studie var børn fra tre år og op inkluderet, hvilket kan gøre en forskel i sammenligningen med vores projekt, hvor at 54 % indløser vent og se-recepten. Ved at inddrage de helt små børn fra 0-2 år vil det måske kunne forventes, at det kan være sværere for forældrene at vente og se tiden an, da det ikke er lige så nemt at kommunikere med de helt små børn. Det kan således være svært at forstå, når de forsøger at forklare, hvad og hvor det gør ondt og det kan være svært at forklare børnene fornuften i at vente og se tiden an.

Vi finder, ligesom et norsk studie, at der blandt forældre og læger er stor tilfredshed med vent og se-recepter (19). Ligeledes ses det, at lægerne i dette projekt er positive overfor vent og se-recepter, men at nogle af dem oplever, at det i højere grad er for forældrenes skyld end det er for lægens skyld.

I modsætning til et tidligere studie (15) finder vi ikke, at lægerne i dette projekt oplever et pres fra forældrene for at få antibiotika. Lægerne i nærværende projekt oplever derimod et pres fra forældrene om at få barnet rask og en forventning om, at lægen må kunne gøre noget.

Et kvalitativt studie (20) fra 2002 har fundet, at både læger og forældre ønskede mere konkrete retningslinjer for, hvilke patienter, der var egnede til at få en vent og se-recept og på hvilke symptomer, vent og se-recepter kunne bruges. I nærværende projekt havde de deltagende alment praktiserende læger forskellige holdninger til, hvorvidt vent og se-recepter kræver specifikke retningslinjer for at blive et redskab, der kan bruges i almen praksis. Nogle læger mente, at det er fint, som det er nu, det vil sige som en tredje mulighed til antibiotika eller ikke antibiotika. Andre læger ønskede en mere konkret vejledning i forhold til, hvilke forældre, der er egnet til at få en vent og se-recept, hvilke symptomer, der skal være til stede, samt, hvordan forældrene skal informeres om, at det er en vent og se-recept, de har fået til deres barn.

Barrierer og muligheder ved vent og se-recepter

Muligheder

Dette projekts resultater har vist, at en vent og se-recept kan gives til de forældre, som lægen mener, selv kan håndtere ansvaret og træffe beslutningen om at give antibiotika eller ej til deres barn.

De fleste deltagende læger gav udtryk for, at vent og se-recepter er en god tredje mulighed til antibiotika eller ikke antibiotika og specielt anvendelig om fredagen eller op mod en ferie.

Flere læger nævnte i projektet, at vent og se-recepter måske kan være hensigtsmæssige at bruge i områder, hvor der er mere travlt, og presset på de alment praktiserende læger derfor er større og ventetiden længere. Lægen kan så give en vent og se-recept i de tilfælde, hvor lægen skønner det som en mulighed i stedet for at skulle se patienten igen efter et par dage.

Flere af de deltagende læger nævnte desuden kliniksammensætning som en faktor i forhold til behovet for vent og se-recepter. Ifølge de deltagende alment praktiserende læger er det ikke alle klinikker, der har tid til at se alle børnene igen 1-2 dage efter, hvilket kan skyldes, at der er stor forskel på, hvor mange børn den enkelte klinik har.

Barrierer

En af de væsentligste barrierer lægerne i dette projekt nævnte ved brugen af vent og se-recepter, er frygten for ikke at opdage udviklingen af alvorlig sygdom. Som flere læger nævnte, så er denne risiko en stor pris at betale for at lette presset på forældrene, der ikke behøver at komme til lægen igen. Således gav flere af de deltagende læger udtryk for, at det skal overvejes, om det er for forældrene eller lægernes skyld, at man laver vent og se-recepter. De reflekterede over, om det er en risiko man vil løbe, at der fx udvikles alvorlig sygdom, "bare" for at give forældrene øgede handlemuligheder.

Den anden store problematik som lægerne nævnte ved vent og se-recepter er bekymringen for, at folk begynder at have et lager af antibiotika derhjemme og bruger af det i tide og utide til forskellige familiemedlemmer. I nærværende projekt, hvor både læger og forældre blev interviewet, blev netop dette bekræftet, idet mange valgte at indløse vent og se-recepten og have antibiotikaen hjemme i skabet. Flere af de interviewede forældre gav desuden udtryk for, at de kunne finde på at bruge medicinen på et senere tidspunkt, hvilket således bekræfter lægernes bekymring.

Flere af de deltagende alment praktiserende læger i dette projekt påpegede en teknisk barriere ved vent og se-recepter. Som det er nu, er en vent og se-recept blot en almindelig recept i systemerne. Det vil sige, får man som læge ikke slettet vent og se-recepten i FMK efter 14 dage, i de tilfælde, hvor den ikke er indløst, vil patienten kunne indløse den i op til 2 år efter, at den er udstedt.

Flere af de interviewede læger gav udtryk for en bekymring om, hvorvidt vent og se-recepterne kunne påvirke læge-patient forholdet på den måde, at patienterne kunne blive forvænte i forhold til at få en vent og se-recept og derfor ville kræve en vent og se recept igen ved næste konsultation.

Det kunne antages, at nogle forældre ville føle det, at de får en vent og se-recept, som om lægen ikke kunne finde ud af, hvad der er galt og blot beder dem vente og se tiden an. Det er dog ikke indtrykket med forældrene i dette projekt, der generelt udtrykte stor tillid til den alment praktiserende læges beslutninger.

 

Figur 8. Oversigt over muligheder og barrierer oplevet af forældre og alment praktiserende læger
Muligheder Barrierer
  • Generel stor tilfredshed fra forældre og læger
  • Teknisk understøttelse mangler i FMK
  • Forældre har tillid til lægens vurdering og anbefaling om at se tiden an
  • Lægen risikerer at overse alvorlig sygdom
  • Praktiserende læger ser det som en mulighed for at forældrene ikke behøver akut kontakt til andre læger, der ikke kender familien
  • Antibiotika kan gemmes til anden sygdom
  • Muligvis mest velegnet til forældre med en videregående uddannelse
  • Forældre, der ikke har dansk som første sprog, kan have svært ved at forstå konceptet
  

 

KONKLUSION

Vent og se-recepter oplevedes positivt i dette projekt af både forældre og alment praktiserende læger. Lægerne så vent og se-recepter som en god tredje mulighed til antibiotika eller ikke antibiotika. De anså den som særlig anvendelig til forældre med en videregående uddannelse, ligesom de oftere udstedte vent og se-recepter om fredagen eller op mod en ferie. Der blev dog ikke udstedt så mange vent og se-recepter som forventet, hvilket kan skyldes, at der de seneste år har været et markant fald i antibiotikaforbruget blandt danske førskolebørn. Ved en fremtidig brug af vent og se-recepter til førskolebørn bør alment praktiserende læger tage forældrenes kompetencer i betragtning. Der kan eventuelt laves retningslinjer for, hvornår man kan give vent og se-recepter, til hvem, på hvilke symptomer samt hvordan forældrene skal informeres.


 

LITTERATURLISTE

  1. ​​​National handlingsplan for antibiotika til mennesker: Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020. Sundheds- og ældreministeriet; 2017.
  2. Aabenhus R, Siersma V, Hansen MP, Bjerrum L. Antibiotic prescribing in Danish general practice 2004–13. Journal of Antimicrobial Chemotherapy. august 2016;71(8):2286–94.
  3. World Health Organization, redaktør. Antimicrobial resistance: global report on surveillance. Geneva, Switzerland: World Health Organization; 2014. 232 s.
  4. Det Etiske Råds udtalelse vedrørende anvendelsen af antibiotika - 2014-Der-Udtalelse-vedr-anvendelsen-af-antibiotika.pdf [Internet]. [henvist 24. april 2017]. Tilgængelig hos: http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsvaesenet/Publikationer/2014-DER-Udtalelse-vedr-anvendelsen-af-antibiotika.pdf
  5. Sundhedsdatastyrelsen - Statistikker [Internet]. [henvist 24. april 2017]. Tilgængelig hos: http://medstat.dk/
  6. Jensen US, Bjerrum L. Markant stigning i antibiotikaforbruget i almen praksis. Ugeskrift for læger. 173/45. 2011.
  7. Bagger K, Nielsen ABS, Siersma V, Bjerrum L. Inappropriate antibiotic prescribing and demand for antibiotics in patients with upper respiratory tract infections is hardly different in female versus male patients as seen in primary care. European Journal of General Practice. 3. april 2015;21(2):118–23.
  8. André M, Odenholt I, Schwan A, Axelsson I, Eriksson M, Hoffman M, m.fl. Upper respiratory tract infections in general practice: diagnosis, antibiotic prescribing, duration of symptoms and use of diagnostic tests. Scand J Infect Dis. 2002;34(12):880–6.
  9. Venekamp RP, Sanders S, Glasziou PP, Del Mar CB, Rovers MM. Antibiotics for acute otitis media in children. I: The Cochrane Collaboration, redaktør. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2013.
  10. Clavenna A, Bonati M. Drug prescriptions to outpatient children: a review of the literature. European Journal of Clinical Pharmacology. august 2009;65(8):749–55.
  11. Spurling GK, Del Mar CB, Dooley L, Foxlee R, Farley R. Delayed antibiotics for respiratory infections. I: The Cochrane Collaboration, redaktør. Cochrane Database of Systematic Reviews [Internet]. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd; 2013 [henvist 26. april 2017]. Tilgængelig hos: http://doi.wiley.com/10.1002/14651858.CD004417.pub4
  12. Høye S, Gjelstad S, Lindbæk M. Effects on antibiotic dispensing rates of interventions to promote delayed prescribing for respiratory tract infections in primary care. British Journal of General Practice. 1. november 2013;63(616):777–86.
  13. Little P, Moore M, Kelly J, Williamson I, Leydon G, McDermott L, m.fl. Delayed antibiotic prescribing strategies for respiratory tract infections in primary care: pragmatic, factorial, randomised controlled trial. BMJ. 6. marts 2014;348(mar05 4):g1606–g1606.
  14. Little P, Stuart B, Smith S, Thompson MJ, Knox K, van den Bruel A, m.fl. Antibiotic prescription strategies and adverse outcome for uncomplicated lower respiratory tract infections: prospective cough complication cohort (3C) study. BMJ. 22. maj 2017;j2148.
  15. Jensen, C. F. Antibiotika: Forældres viden og forventninger. En spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger. Institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Kandidatspeciale;
  16. Heebøll-Nielsen N, Bjerrum L, Gahrn-Hansen B, Plejdrup Hansen M, Córdoba G, Aabenhus R, m.fl. Luftvejsinfektioner: diagnose og behandling. Dansk selskab for almen medicin; 2014.
  17. Marchetti F, Ronfani L, Nibali SC, Tamburlini G. Delayed Prescription May Reduce the Use of Antibiotics for Acute Otitis Media: A Prospective Observational Study in Primary Care. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine. 1. juli 2005;159(7):679.
  18. Spiro DM, Tay K-Y, Arnold DH, Dziura JD, Baker MD, Shapiro ED. Wait-and-See Prescription for the Treatment of Acute Otitis Media: A Randomized Controlled Trial. JAMA. 13. september 2006;296(10):1235.
  19. Høye S, Frich JC, Lindbæk M. Use and feasibility of delayed prescribing for respiratory tract infections: A questionnaire survey. BMC Family Practice [Internet]. december 2011 [henvist 9. juni 2017];12(1). Tilgængelig hos: http://bmcfampract.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2296-12-34
  20. Arroll B, Goodyear-Smith F, Thomas DR, Kerse N. Delayed antibiotic prescriptions: what are the experiences and attitudes of physicians and patients? J Fam Pract. november 2002;51(11):954–9.
  21. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2014.
  22. Riis O. Samfundsvidenskab i praksis: introduktion til anvendt metode. Kbh.: Hans Reitzel; 2007.
  23. Befolkningens uddannelse 2015 - GetPdf.aspx [Internet]. [henvist 11. juli 2017]. Tilgængelig hos: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=20036
  24. Luftvejsinfektioner - virale - Statens Serum Institut [Internet]. [henvist 10. juli 2017]. Tilgængelig hos: http://www.ssi.dk/Service/Sygdomsleksikon/L/Luftvejsinfektioner.aspx#
  25. Gorjipour H, Karimi A, Fahimzad A, Shiva F, Fallah F, Shamshiri A. The Seasonal Frequency of Viruses Associated With Upper Respiratory Tract Infections in Children. Archives of Pediatric Infectious Diseases. 2. oktober ​2012;1(1):9–13.​​



Redaktør