Clostridium difficile

Om Clostridium difficile

​​Clostridium difficile er en bakterie, der kan findes naturligt i tarmen hos nogle mennesker. Under visse forhold, kan bakterien give diarre. Visse typer af Clostridium difficile, der er toksinproducerende er særligt sygdomsfremkaldende (virulente). Toksinproducerende clostridier kan give alvorlig tarminfektion med diare, især efter behandling med antibiotika.​ Særligt udsatte grupper er i forvejen svækkede personer, fx. patienter på hospital eller ældre mennesker på plejehjem. 

Forekomst af Clostridium difficile

Region Hovedstaden havde i 2013 en større lokal ophobning af Clostridium difficile infektioner, men har siden haft et stadigt faldende niveau.  Dødeligheden efter infektion, 30-dages mortalitet efter Clostridium difficile infektion i perioden efter 2013 ligeledes faldet signifikant (data ikke vist).




Forebyggelse af Clostridium difficile

Region Hovedstaden har siden 2013 haft en stabil faldende forekomst af Clostridium Difficile. Den faldende forekomst kan tilskrives forskellige diagnostiske-, behandlingsmæssige- og infektionshygiejniske tiltag.

Regionale interventioner mod Clostridium difficile

Region Hovedstaden dannede i forbindelse med et udbrud af Clostridium difficile i 2009 en tværfaglig ERFA-gruppe, der har været omdrejningspunktet for erfaringsudveksling om nedbringelse af forekomsten af Clostridium difficile, herunder forslag til regionale interventioner.

De regionale interventioner 2010-2015 omfatter bl.a.:

  • Regional behandlingsvejledning til patienter med Clostridium difficile-infektion (2012) , udarbejdet af en lægelig sammensat arbejdsgruppe under ERFA-gruppen. ERFA-gruppen har udarbejdet vejledninger til brug på hopitaler til brug for primærsektoren og borgere.
  • Der er arbejdet målrettet med forebyggelse af smittespredning gennem hurtigere diagnostik af Clostridium difficile, rengøring af isolationsstuer med klorholdigt rengøringsmiddel eller rumdesinfektion ved forstøvning af hydrogenperoxid-sølvioner (Glosair®).
  • Gratis udlevering af vancomycin til patienter udenfor hospital til behandling til Clostridium difficileinfektion blev initieret i Region H og senere udbredt til alle regioner.

Tiltag på hospitalerne i Region Hovedstaden

Forskellige lokale tiltag på hospitalerne har været:

  • Fokus på overholdelse af generelle infektionshygiejniske forholdsregler på hospitalerne.
  • Etablering af specialistteam til rengøring af isolationsstuer.
  • Forebyggelse af Clostridium difficile gennem systematisk nedbringelse af brugen af eksempelvis fluoroquinoloner i antibiotic stewardship-programmer.
  • Forebyggelse af primære tilfælde af Clostridium difficile ved anvendelsen af priobiotika (Saccharomyces boulardii) til patienter i særlig risiko for at udvikle Clostridium difficile-infektion i forbindelse med antibiotikabehandling.
  • Udførsel af fæcestransplantation ved alvorlige recidiverende tilfælde.
  • Månedlig tværfaglig monitorering af korrekt udført håndhygiejne
    Se også: Nordsjællands Hospital blandt Europas bedste til håndhygiejne



Se også...

siden med alle overvågningsdata for infektioner og antibiotikaforbrug.




Redaktør