Om MRSA og VRE

​To af de resistente bakterier, som man er særligt opmærksom på på hospitalerne er MRSA og VRE. MRSA (Methicillinresistente Staphylococcus aureus) og VRE (vancomycinresistente enterokokker) er bakterier, der har udviklet resistens over for de typer antibiotika, som bakterierne ellers typisk behandles med. Infektioner med resistente bakterier er vanskelige behandle fordi de kræver brug af særlige antibiotika, som ofte er dyrere og/eller mere bivirkningsfyldte. 

MRSA

MRSA (Methicillin-Resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud og slimhinder.

MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker, men er sværere at behandle den, da det kræver behandling med særlige antibiotika  

Normalt giver stafylokokkerne hverken gener eller sygdom (symptomfri bærertilstand), men S. aureus kan forårsage infektioner. Hyppigst er betændelser i huden, fx. børnesår og bylder.

Hos svækkede personer forårsager S. aureus også dybe infektioner som knoglebetændelse, ledbetændelse, lungebetændelse, blodforgiftning og hjerteklapbetændelse. Mange indgreb og procedurer, der foretages på sygehuse, som for eksempel anlæggelse af katetre i blodårer, dræn samt operationer øger risikoen for stafylokokinfektioner. 

S. aureus er meget hårdføre bakterier og kan overleve i omgivelserne i flere måneder (fx. på dørhåndtag, mobiltelefoner, tastaturer og i støv).

Læs mere på Viden og råd om MRSA på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Region Hovedstadens MRSA VidenCenter overvåger MRSA-forekomsten i regionen. MRSA VidenCenter forsker i udbredelse, løbende udvikling af analyser og behandling af MRSA samt rådgiver sundhedsfagligt personale omkring håndtering, herunder isolation, hygiejne og behandling af MRSA.

Læs mere om MRSA VidenCenter her

VRE

VRE (vancomycinresistente enterokokker) er tarmbakterier, der er resistente over for behandling med vancomycin, der fx. anvendes til behandling af bl.a. diarre med bakterien Clostridium difficile.

​Enterokokker er bakterier,  findes naturligt i tarmen også hos raske, mennesker.

Kun få af patienterne, der får konstateret VRE er inficeret med bakterien. Langt de fleste bærer bakterien i mave-tarmkanalen og har ingen symptomer (symptomfri bærertilstand). Bakterien fremmes betydeligt af forudgående behandling med antibiotika.

VRE-infektion opstår hovedsagligt hos svækkede patienter med nedsat immunforsvar, med intravenøse katetre eller høj alder. Bliver patienterne syge af bakterien, er behandlingsmulighederne begrænset til få bivirkningsfyldte antibiotika.

Redaktør