VRE i Region H er steget voldsomt siden 2013

I mange år var VRE en sjælden bakterie på hospitalerne, men fra starten af 2013 opdagede Region Hovedstaden pludselig en stigning i antallet af prøver med VRE.

​Foto: Tomas Bertelsen

​Region Hovedstaden overvåger forekomsten af VRE (vancomycinresistente enterokokker) og forbygger smittespredning på hospitalerne ved en række tiltag.

De klinisk mikrobiologiske afdelinger, der har ekspertisen på området, har siden fulgt forekomsten tæt. VRE har desuden siden april 2013 været en del af Region Hovedstadens fællesregionale overvågning af infektioner og resistente bakterier.

VRE kan ramme svage patienter

Enterokokker er en del af den normale tarmflora hos både mennesker og dyr. Men en bestemt gruppe af enterokokker er resistente over for antibiotikaen vancomycin. De bakterier kaldes i daglig tale for VRE og kan give alvorlige infektioner hos kritisk syge eller svækkede patienter.
VRE gør derimod sjældent raske mennesker syge. Man kan f.eks. godt være bærer af VRE uden at være syg.

De store hospitaler hårdest ramt

De fleste hospitaler i Region Hovedstaden har konstateret en stigning i forekomsten af VRE, men de store hospitaler Herlev, Bispebjerg, Hvidovre og Rigshospitalet har været hårdest ramt (se figur).
Flere afdelinger har haft reelle udbrud, der er blevet inddæmmet. Det sker ved en fokuseret indsats med isolation af patienter, screening af medpatienter og desinficerende rengøring.
Når VRE bliver opdaget på en afdeling, skal personalet overholde særlige infektionshygiejniske forholdsregler. De fleste hospitaler screener alle patienter på afdelinger, hvor der er sket smitte fra en patient til en anden med VRE. De positive prøver omfatter både patienter, der er syge af bakterien og de raske bærere. At være bærer betyder, at bakterien findes i tarmen, men ikke har forårsaget en infektion. Bærerne udgør langt den største gruppe af de positive prøver.

Regional og lokal overvågning af VRE

Formålet med at overvåge VRE er at skabe et overblik over antallet af tilfælde, så eventuelle lokale udbrud opdages.
Den fællesregionale overvågning bliver foretaget af Region Hovedstadens Task Force Forebyggelse af hospitalsinfektioner. Den regionale overvågning anvendes bl.a. af medarbejdere og ledere på regionalt niveau og hospitalerne til at give et samlet overblik over forekomsten i regionen og på hospitalerne over tid.
Udover den regionale overvågning har hospitalernes hygiejneorganisationer deres egen lokale overvågning af resistente bakterier. Denne overvågning indgår som et værktøj i infektionskontrollen på hospitalerne. Lokal overvågning giver hygiejnesygeplejersker og kliniske mikrobiologer overblik over de afdelinger, der aktuelt har patienter med resistente bakterier. Forekomsten af VRE kræver særlige infektionshygiejniske forholdsregler og infektionshygiejnisk rådgivning.

Forebyggelse af smittespredning

VRE er, modsat andre resistente bakterier som f.eks. MRSA en bakterie der indtil videre næsten udelukkende forekommer på hospitalerne. Den øgede forekomst stiller krav til faciliteter og håndtering af patienter på hospitalerne. Region Hovedstaden har iværksat en række initiativer, der skal gøre det lettere for personalet at opdage og håndtere patienter med VRE og dermed forebygge smittespredning.

  • Region Hovedstaden har i 2015 introduceret en automatisk advarsel i den elektroniske patientjournal ved navn MiBAlert. MiBAlert sikrer, at personalet allerede ved første opslag i patientens journal gøres opmærksom på eventuelle fund af VRE inden for det seneste år. Patientsikkerheden øges ved brug af MiBAlert, idet de rette infektionshygiejniske foranstaltninger (fx isolation) hurtigt kan iværksættes, så VRE ikke spredes til andre patienter.
  • Rumdesinfektion ved udbrud ved brug af Glosair, der er et effektivt system som forstøver brintoverilte til desinfektion af hele sengestuer anvendes ved forekomst af bakterier fx VRE og MRSA samt sporer fx . diarrebakterien Clostridium difficile, der kan overleve i miljøet på sengestuer mv.
  • Region Hovedstaden nedsatte i januar 2015 en tværfaglig gruppe til udarbejdelse af regionale retningslinjer og videndeling om håndtering af VRE i Region Hovedstaden. Gruppen er sammensat af hygiejnesygeplejersker, mikrobiologer og klinisk personale fra afdelinger, der har været berørt af VRE. Gruppen udarbejder anbefalinger vedr. forebyggelse af spredning af VRE herunder screening af patienter, diagnostik samt desinficerende rengøring.. Formand for gruppen er ledende overlæge Jens Otto Jarløv, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital, der også er næstformand for Region Hovedstadens komité for infektionskontrol og hygiejne.

​​Derfor er de regionale og lokale opgørelser ikke ens

Nye tilfælde af VRE defineres som første gang, der findes VRE hos en patient med kontakt til et hospital i Region Hovedstaden.
Den regionale overvågning opgør antallet af nye patienter for hele regionen, mens den lokale overvågning opgør antallet af nye patienter på det enkelte hospital.
Hvis en patient, der har VRE, har været indlagt på afdelinger på forskellige hospitaler, kan denne patient optræde på flere forskellige hospitalers lokale overvågning, men kun én gang i den regionale overvågning. Tallene fra den lokale overvågning kan derfor afvige en smule fra den regionale.

 

Redaktør