Spørgsmål og svar om hospitalsinfektioner

Hvad er en hospitalsinfektion? Læs de oftest stillede spørgsmål og svar i forbindelse med hospitalsinfektioner. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til: Halvering.infektioner@regionh.dk

Hvad er en hospitalsinfektion?

En hospitalsinfektion er en infektion, som patienten får i forbindelse med behandlingen på et hospital.

FAKTA: Infektionen kan enten skyldes mikroorganismer (bakterier, svampe eller virus), der kommer fra patienten selv, fx hudbakterier eller bakterier i tarmen eller overføres fra en anden person eller omgivelserne.

Hvilke hospitalsinfektioner er mest almindelige?

De mest almindelige hospitalsinfektioner er urinvejsinfektioner (fx blærebetændelse), infektion i operationssår, lungebetændelse og bakterier i blodbanen og diarre pga. betændelse i tarmene.

Hvad kan man gøre ved en hospitalsinfektion?

I langt de fleste tilfælde kan en infektion behandles med medicin, der bekæmper de mikroorganismer, der har givet infektionen.

Kan det være farligt at få en hospitalsinfektion?

Ja, nogle hospitalsinfektioner kan være alvorlige, men langt de fleste kan behandles med antibiotika eller anden medicin.

FAKTA: En hospitalsinfektion vil ofte medføre ubehag og en forlænget sygeperiode. Hos svært syge patienter kan infektioner blive livstruende.

Hvorfor opstår hospitalsinfektionerne?

Når man er syg, bliver opereret, får medicin eller bliver behandlet med fx blærekateter eller dræn kan kroppens naturlige forsvar blive svækket og man er mere modtagelig for infektioner. Derfor kan man som patient blive ramt af infektioner, som normalt ikke ville gøre en syg.

FAKTA:

  • Ældre patienter og patienter, der er indlagt på intensivafdelinger samt patienter, hvis immunforsvar ikke selv kan bekæmpe infektioner er særligt modtagelige for infektioner 
  • Overførsel af mikroorganismer via hænder hos personale, patienter og besøgende er den hyppigste årsag til, at infektioner spredes og håndvask og afspritning af hænder er derfor den mest effektive måde at forebygge infektioner på.
  • Katetre, dræn og andre fremmedlegemer kan medvirke til, at der opstår infektion.

Kan hospitalsinfektioner helt undgås?

Nej, sandsynligvis ikke. Særligt svært syge patienter og patienter, der har nedsat immunforsvar pga. fx kemoterapibehandling er i høj risiko for at der tilstøder en eller flere infektioner i forbindelse med deres behandling.

Men en del infektioner kan forebygges. Undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre at få antallet af infektioner ned ved at tilrettelægge behandling og pleje så smitteveje afbrydes og risikofaktorerne minimeres.

Hvad gør hospitalerne for at undgå at patienter får hospitalsinfektioner?
Hospitalerne arbejder løbende på at nedsætte antallet af hospitalsinfektioner ved at tilrettelægge behandling og pleje, så antallet af hospitalsinfektioner holdes nede. På alle hospitaler er der ansat sygeplejersker og læger, der sørger for at lave vejledninger og rådgive hospitalsafdelingerne om hygiejne. De er også med til at rådgive om hvilke foranstaltninger, der er nødvendige, fx isolation af patienter med særlige bakterier eller sygdomme.

I Region Hovedstaden er der også nedsat en særlig tværgående gruppe, der kaldes Task Force til Forebyggelse af Hospitalsinfektioner. Task Forcen er en samling af regionale eksperter i forebyggelse af infektioner. Gruppen arbejder med at overvåge infektionerne og antibiotikaforbruget i regionen samt formidle viden om forebyggelse og mere effektiv brug af antibiotika. Det er denne Task Force, der driver hjemmesiden regionh.dk/hospitalsinfektioner til netop dette formål.

Hvad kan patienter og besøgende selv gøre for at undgå hospitalsinfektioner?

Både patienter og besøgende kan selv gøre noget for at undgå infektioner. Håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom i vores samfund. Forebyggelse af infektioner handler dog om meget mere end håndhygiejne:

  • Rene hænder
    At holde hænderne rene er det vigtigste, man kan gøre for at undgå at få en infektion. Det er derfor vigtigt at personale, patienter og besøgende sørger for at have rene hænder hele tiden. Det er helt i orden at minde både personale, medpatienter og besøgende på det, hvis man ser, at de glemmer det.
  • Personlig hygiejne
    God personlig kropshygiejne har også betydning for at undgå infektion. Det, at man dagligt bliver vasket eller tager et bad, nedsætter antallet af bakterier på huden. Det er også vigtigt, at børste tænderne grundigt. Plejepersonalet hjælper gerne til. 
  • Oprydning
    Man kan hjælpe med at holde sine omgivelser ryddelige, så rengøringspersonalet kan komme til at gøre rent. De besøgende er velkomne til at hjælpe patienten. Kan man ikke selv holde ryddeligt, kan plejepersonalet hjælpe. Derimod må rengøringspersonalet af sikkerhedsgrunde ikke flytte ting, der ikke tilhører hospitalet eller remedier, der anvendes til behandling. 
  • Seng og sengestue
    På sengestuen foregår mange ting. Derfor er det vigtigt, at der er så rent som muligt.
    Patienter og besøgende kan selv hjælpe til ved at holde sengebordet ryddeligt, så det er let at holde rent. Også seng og sengetøj skal holdes så ren som muligt. Da gulvene aldrig kan være helt rene, er det vigtigt altid at have sko på, når man står op, og at tage dem af, når man lægger sig i sengen igen.
  • Toilet
    På toilettet er det vigtigt at spild med urin og afføring hurtigt fjernes. Giv plejepersonalet besked, hvis der er spildt, så vil de sørge for, at der bliver gjort rent hurtigst muligt. Vask hænder efter hvert toiletbesøg.

 
> Læs mere om at stoppe smitteveje.

> Læs, hvordan du holder hænderne fri for mikroorganismer 

 

 

Redaktør