Overvågningsdata

Region Hovedstaden overvåger udvalgte hospitalsinfektioner, resistente bakterier og forbruget af antibiotika og formidler aktuelle data på denne side. 

Dekorativt

På denne side kan du se data for for hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens. Hvert område overvåges med en eller flere indikatorer fx antallet af infektioner eller patienter med en bestemt resistent bakterie. Mere detaljerede data for regionen og hospitalerne kan findes i på den interaktive side https://regionh.shinyapps.io/hais/

Tallene for bakteriæmi, urinvejsinfektioner, tarmbakterien Clostridium difficile og dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller knæ stammer fra den nationale infektionsdatabase HAIBA.  Læs mere om HAIBA på Statens Serum Instituts hjemmeside.

​Antibiotikaforbruget opgøres på baggrund af Region Hovedstadens Apoteks database for indkøb af antibiotika, mens forekomsten af resistente bakterier opgøres med data fra de lokale mikrobiologiske databaser.​

Hospitalsinfektioner

Bakteriæmi, urinvejsinfektioner og tilfælde med Clostridium difficile opgøres som antal infektioner pr. 10.000 risikodøgn. Forekomsten af dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hhv. hofte og knæ opgøres som andelen af operationer, der medfører en dyb infektion som komplikation.

Overgangen til en ny udgave af Landspatientregistret (LPR3) og et nyt system til beskrivelse af sundhedsvæsenets organisation (SOR), at data i øjeblikket udelukkende vises for april 2019 og frem.

Bakteriæmi

Graf over antal bakteriæmier pr. måned i Region Hovedstaden

Forekomsten af hospitalserhvervet bakteriæmi er gennemsnitligt ca. 9 pr. 10.000 risikodøgn svarende til omkring 90 tilfælde pr. måned i regionen. Hospitalerne har gennemsnitligt mellem 6 og 12 bakteriæmier pr. 10.000 risikodøgn.

Clostridium difficile


Graf over antal tilfælde af Clostridium difficile med hospitalsdebut pr. 10.000 risikodøgn pr. måned i Region Hovedstaden

Forekomsten af tilfælde med diarre pga. tarmbakterien Clostridium difficile, der konstateres på hospitalerne har siden 2013 været markant faldende til det nuværende niveau. Dette tilskrives bl.a. en lang række regionale og lokale interventioner til nedbringelse af forekomsten af Clostridium difficile. Siden midten af 2015 har der været ca. 4 pr. 10.000 risikodøgn i Region Hovedstaden, hvilket svarer til ca. 40 tilfælde om måneden.


Graf over antal tilfælde af Clostridium difficile med samfundsdebut pr. 10.000 risikodøgn pr. måned i Region Hovedstaden

Forekomsten af patienter med diarre pga. tarmbakterien Clostridium difficile, der findes i perioden efter en hospitalsindlæggelse har ligesom de, der konstateres på hospitalerne haft en faldende tendens. Der har siden 2013 været ca. 70 tilfælde om måneden, hvilket svarer til 0,1 pr. 10.000 risikodøgn.

Urinvejsinfektioner

Graf over antal urinvejsinfektioner pr. 10.000 risikodøgn pr. måned i Region Hovedstaden

Urinvejsinfektion er den hyppigst forekommende hospitalsinfektion. Der er gennemsnitligt over 400 urinvejsinfektioner pr. måned i regionen. Det svarer til ca. 50 pr. 10.000 risikodøgn.

Dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller knæ

Graf over forekomsten af dybe postoperative sårinfektioner efter indsættelse af kunstig hofte pr. måned i Region Hovedstaden


Graf over forekomsten af dybe postoperative sårinfektioner efter indsættelse af kunstigt knæ pr. måned i Region Hovedstaden

Forekomsten af dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller kunstigt knæ har ligget stabilt lavt på gennemsnitligt hhv. 1,0 % for hofter og 0,7 % for knæ.

Antibiotikaforbrug

Antibiotikaforbruget opgøres som justerede definerede døgndoser (aDDD) . DDD (Defineret DøgnDosis) er en enhedsbetegnelse for en statistisk måleenhed, der benyttes ved sammenlignende opgørelser af forbruget af lægemidler. Vores data baseres på justerede døgndoser, hvor WHO's fastsatte DDD er justeret til danske retningslinjer.  bestemt indikation. 

De to primære indikatorer til overvågning af antibiotikaforbruget er hhv. det samlede forbrug og forbruget af kritisk vigtige antibiotika. 

De kritisk vigtige antibiotika er cephalosporiner, fluoroqunoloner og carbapenemer, der er vigtige, når man skal behandle alvorlige infektioner hos svært syge patienter på hospitalerne. Et højt forbrug af disse øger risikoen for udvikling af resistens over for disse vigtige antibiotika. Derfor skal de så vidt muligt reserveres til disse meget syge patienter og ikke bruges bredt. 

Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika indgår også i National handlingsplan for antibiotika til mennesker (Sundheds- og Ældreministeriet 2017), hvor et af tre nationale mål for sundhedsvæsenet er at nedbringe forbruget af disse på hospitalerne med 10 %.

Samlet forbrug af antibiotika

Graf over antibiotikagruppers andel af det samlede indkøb af antibakterielle midler i Region Hovedstaden

Gennemsnitligt bruges der lige over 100.000 justerede døgndoser antibiotika pr. måned i Region Hovedstaden. Behandling med mere end en type antibiotika i kombinationsbehandling tæller for hver enkelt type præparat. Omkring 50 % af antibiotikaforbruget er penicilliner med eller uden enzymhæmmere.

Resistente bakterier

Hvis der lokalt sker en opbhobning af positive prøver med enten VRE eller MRSA på en afdeling, kan der iværksættes rutinemæssige screeningsprøver af patienter og/eller personale som en del af indsatsen. Opgørelsen af MRSA indeholder alle tilfælde, både infektioner og raske bærere af bakterien, mens VRE kun omfatter alle tilfælde, der ikke er fundet ved screeningsprøver. 

Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)

Graf over antal tilfælde af MRSA pr. måned i Region Hovedstaden

Alle, der indlægges på hospital, spørges til forhold, der kan øge risikoen for MRSA (se Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af MRSA, 3. udgave, 2016). Nogle patienter podes herefter for om de er bærere af bakterien. Omkring 4 % af prøver med Staphylococcus aurus er MRSA.

Vancomycinresistente enterokokker (VRE)

Graf over antal tilfælde af VRE pr. måned i Region Hovedstaden

Forekomsten af VRE i Region Hovedstaden var før 2013 meget lille. Fra begyndelsen af 2013 sås en stor stigning i antallet af patienter, der får konstateret VRE på hospitalerne i Region Hovedstaden. Størstedelen er raske bærere af bakterien, der bliver fundet ved såkaldte screeningsprøver, ca. 17 procent af prøver med enterokokker er resistente for vancomycin.

Redaktør