Overvågningsdata

Region Hovedstaden overvåger udvalgte hospitalsinfektioner, resistente bakterier og forbruget af antibiotika og formidler aktuelle data på denne side. 


På denne side kan du se data for for hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens siden 2014. Hvert område overvåges med en eller flere indikatorer fx antallet af infektioner eller patienter med en bestemt resistent bakterie. Mere detaljerede data for regionen og hospitalerne kan findes i på den interaktive side https://hospinf.shinyapps.io/hospinf/

Tallene for bakteriæmi, urinvejsinfektioner, tarmbakterien Clostridium difficile og dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller knæ stammer fra den nationale infektionsovervågning i HAIBA.

​Antibiotikaforbruget opgøres på baggrund af Region Hovedstadens Apoteks database for indkøb af antibiotika, mens forekomsten af resistente bakterier opgøres med data fra de lokale mikrobiologiske databaser.​

Hospitalsinfektioner

Bakteriæmi, urinvejsinfektioner og tilfælde med Clostridium difficile opgøres som antal infektioner pr. 10.000 risikodøgn. Forekomsten af dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hhv. hofte og knæ opgøres som andelen af operationer, der medfører en dyb infektion som komplikation.

Overgangen til en ny udgave af Landspatientregistret (LPR3) og et nyt system til beskrivelse af sundhedsvæsenets organisation (SOR), har betydet, at data ikke har været opdateret i hele 2019. Casedefintionerne er i samme periode blevet revideret og valideret. Fra december 2019 indeholder HAIBA data for 2014-2018 med de nye casedefinitioner, mens den løbende overvågning inklusiv data fra 2019 forventes genoptaget i sommeren 2020.

Bakteriæmi (data fra 2014-2018)


Forekomsten af hospitalserhvervet bakteriæmi er gennemsnitligt 100  pr. måned i hele regionen, hvilket svarer til mellem 5 og 6 pr. 10.000 risikodøgn. Hospitalerne har mellem 4 og 9 bakteriæmier pr. 10.000 risikodøgn og 1 og 36 tilfælde af hospitalserhvervet bakteriæmi om måneden. Siden midten af 2017 er der sket en lille stigning i antallet af bakteriæmier på regionalt plan.

Clostridium difficile (data fra 2014-2018)



Forekomsten af tilfælde med diarre pga. tarmbakterien Clostridium difficile, der konstateres på hospitalerne har siden 2013 været markant faldende. Dette tilskrives bl.a. en lang række regionale og lokale interventioner til nedbringelse af forekomsten af Clostridium difficile. Siden midten af 2015 har der været ca. 50 tilfælde om måneden, hvilket svarer til ca. 3 pr. 10.000 risikodøgn. 



Forekomsten af patienter med diarre pga. tarmbakterien Clostridium difficile, der findes i perioden efter en hospitalsindlæggelse har ligesom de, der konstateres på hospitalerne haft en faldende tendens. Der har siden 2013 været ca. 75 tilfælde om måneden, hvilket svarer til 0,1 pr. 10.000 risikodøgn.

Urinvejsinfektioner (data fra 2014-2018)


Urinvejsinfektion er den hyppigst forekommende hospitalsinfektion. Der er gennemsnitligt 500 urinvejsinfektioner pr. måned i regionen. Det svarer til ca. 30 pr. 10.000 risikodøgn.

Dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller knæ (data fra 2014-2018)





Forekomsten af dybe infektioner efter indsættelse af kunstig hofte eller kunstigt knæ har ligget stabilt lavt på gennemsnitligt hhv. 1,0 % for hofter og 0,7 % for knæ.

Antibiotikaforbrug

Antibiotikaforbruget opgøres som justerede definerede døgndoser (aDDD) . DDD (Defineret DøgnDosis) er en enhedsbetegnelse for en statistisk måleenhed, der benyttes ved sammenlignende opgørelser af forbruget af lægemidler. Vores data baseres på justerede døgndoser, hvor WHO's fastsatte DDD er justeret til danske retningslinjer.  bestemt indikation. 

De to primære indikatorer til overvågning af antibiotikaforbruget er hhv. det samlede forbrug og forbruget af kritisk vigtige antibiotika. 

De kritisk vigtige antibiotika er cephalosporiner, fluoroqunoloner og carbapenemer, der er vigtige, når man skal behandle alvorlige infektioner hos svært syge patienter på hospitalerne. Et højt forbrug af disse øger risikoen for udvikling af resistens over for disse vigtige antibiotika. Derfor skal de så vidt muligt reserveres til disse meget syge patienter og ikke bruges bredt. 

Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika indgår også i National handlingsplan for antibiotika til mennesker (Sundheds- og Ældreministeriet 2017), hvor et af tre nationale mål for sundhedsvæsenet er at nedbringe forbruget af disse på hospitalerne med 10 %.

Samlet forbrug


Forbrug af kritiske antibiotika


Gennemsnitligt bruges der lige over 100.000 justerede døgndoser antibiotika pr. måned i Region Hovedstaden, hvilket svarer til lige under 1 pr. sengedag. Behandling med mere end en type antibiotika i kombinationsbehandling tæller for hver enkelt type præparat. Siden 2013 har det totale forbrug antibiotika været svagt stigende. Samtidig har forbruget af bredspektrede (kritiske) antibiotika dog været faldende, hvilket er en meget positiv udvikling. Der er lavet en lang række 

Resistente bakterier

Hvis der lokalt sker en opbhobning af positive prøver med enten VRE eller MRSA på en afdeling, kan der iværksættes rutinemæssige screeningsprøver af patienter og/eller personale som en del af indsatsen. Opgørelsen af MRSA indeholder alle tilfælde, både infektioner og raske bærere af bakterien, mens VRE kun omfatter alle tilfælde, der ikke er fundet ved screeningsprøver. 

Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)


Der findes årligt MRSA hos mellem 300 og 400 nye patienter i Region Hovedstaden. Alle, der indlægges på hospital, spørges til forhold, der kan øge risikoen for MRSA (se Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af MRSA, 3. udgave). Nogle patienter podes herefter for om de er bærere af bakterien. månedligt har ca. 170 patienter med enten nyopdaget eller tidligere fundet MRSA kontakt til sundhedsvæsenet. Tallet dækker både raske bærere af bakterien og tilfælde af infektioner med MRSA

Vancomycinresistente enterokokker (VRE)


Forekomsten af VRE i Region Hovedstaden var før 2013 meget lille. Fra begyndelsen af 2013 sås en stor stigning i antallet af patienter, der får konstateret VRE på hospitalerne i Region Hovedstaden. Størstedelen er raske bærere af bakterien, der bliver fundet ved såkaldte screeningsprøver. Siden 2018 har der månedligt været mellem 35 og 50 patienter med VRE i andet end screeningsprøver på hospitalerne i Region Hovedstaden. 

Redaktør