Drift

​Enheden for Drift består af sektionerne Servicedesk, Driftsstyring og IT Service

​Hvem er vi?

Vi opfatter os som brugerens vogter. Vores mantra er stabil drift og god og professionel service. Det betyder, at vi med det ene ben arbejder for, at driften er stabil og med det andet ben optimerer den service, vi giver vores kolleger i regionen, hvis de får brug for vores hjælp.

Det er vores mål, at regionens 40.000 brugere skal hjælpes hurtigst muligt, når de ringer til Servicedesk. Hvad enten de har et problem, som vi kan løse med det samme, eller om vi er nødt til at undersøge det nærmere.

Vores opgave

Vi er en spændende arbejdsplads, fordi vi på den ene side kontinuerligt arbejder på at være i kontrol med det, der bliver lagt i produktion, for at forebygge systemnedbrud, og samtidig er dem, der rykker sammen 24/7, når der fx sker et stort nedbrud på et system. Det sker heldigvis sjældent, men hvis det sker, er vi forberedte og lynhurtige til at håndtere det.

I vores Servicedesk er der tilsvarende altid gang i den, og vi skal kunne håndtere et hav af forskellige henvendelser. Derfor klæder vi også vores medarbejdere godt på. Både gennem træning og gennem en stor vidensdatabase. Og vi ved, at brugerne synes, at Servicedesk gør det rigtig, rigtig godt – for det har vi spurgt dem om.

Vi er særlig stolte af at det kontinuerligt lykkes os at stabilisere driften yderligere år for år ved at få kontrol over hvordan ændringer lægges i produktion. For stabil drift betyder, at medarbejderne på hospitalerne og i den øvrige region kan lave det, som de er ansat til. At den it, som de bruger i deres arbejdsflow, virker.






Redaktør