​​

Knive

​Knivene er de vigtigste redskaber i et køkken. De skal bruges mange gange hver dag. Derfor skal de vælges med omhu og ligge naturligt i hånden lige fra starten.

Håndtag og skæfter

Når du skal vælge kniv:

  • Grib om knivens skæfte på den måde, du vil gøre det, når du skal bruge kniven.

  • Husk, at du holder forskelligt på fx en kort grøntsagskniv og en lang trancherkniv.

  • Mærk efter, om du har et godt greb om kniven uden at skulle spænde i hånden.

Hvis du prøver at vænne dig til at arbejde med en kniv, der ikke ligger i hånden som den skal, griber du forkert om skæftet og spænder i underarmen. Det kan give dig gener og smerter i armens og håndens muskler og led.

Brug den rigtige kniv

​Undgå snitskader

Sørg for, at dine udbenerknive og pilleknive har et fingerstop. Det forhindrer, at dine fingre ikke fortsætter ud over skæftet og hen over æggen, hvis du skulle komme til at ramme bordkanten eller skæreplanken, mens du bruger kniven.

Hav kontrol med din kniv

Vælg ikke en kniv der er for kort til opgaven. Lær hellere at have kontrol over længere knive. Hvis kniven er for kort, er du nødt til at file mange gange frem og tilbage, og din skærerytme bliver nemt anspændt og forkrampet. Det belaster dine led og muskler. Med et længere blad skal du gøre færre skærebevægelser. Du får en bedre teknik og en hensigtsmæssig skærerytme med lange glidende bevægelser.

En brødkniv dur ikke til alt

Brødknive er gode til at save, men dur stort set ikke til andet end brød. Hvis du i stedet for at slibe dine knive bruger brødkniven til praktisk talt alt, får du en skæreteknik med korte stødende snit i stedet for lange glidende skærebevægelser. Det belaster dine muskler og led, samtidig med at snitfladen bliver flosset.

Højre eller venstre hånd

Langt de fleste knive kan slibes, så de passer til enten venstre eller højre hånd. Men de fleste brødknive og nogle japanske knive er slebet, så de kun passer til højre hånd. Hvis du er venstrehåndet og bruger en kniv til højrehåndede, får du et unaturligt træk i kniven, så du skal spænde i underarm og håndled. Få derfor slebet dine knive, så de passer til dig – eller i det mindste neutralt, så det føles naturligt for dig at holde på og bruge kniven.

Brug et strygestål

Lær at bruge et strygestål. Det er ikke svært, og du kan kun udnytte knivens egenskaber, hvis den er skarp. Hvis du arbejder med en sløv kniv, er du nødt til at mase kniven gennem det, du skal skære, og det belaster håndled, skulder og albue rigtig meget.

Gode råd om at holde knive skarpe:

  • Put aldrig en kniv i opvaskemaskinen. Der møder den sine fjender: Salt, syre, skrap kemi og vand.

  • Vask dine knive i hånden og sørg for, at de er helt tørre, inden du lægger eller hænger dem på plads.

  • Stryg dine knive op, hver gang de er blevet vasket.

  • Bruger du kniven i længere tid, så stryg den op, inden den bliver sløv.

  • Brug det  rigtige strygestål til den rigtige kniv.

Derudover er det vigtigt, at I har en hel fast aftale om, hvordan man sender knive til slibning, som alle kender. Hæng eventuelt et opslag op, hvor knivene hænger. Så undgår I at arbejde med sløve knive, hvilket ikke er ergonomisk hensigtsmæssigt.

Når I skal købe nye knive

Når I skal købe nye knive til køkkenet, er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvad de nye knive skal bruges til. Så kan I vælge den helt rigtige type kniv til formålet. Vælg ikke knive med øjnene, men med hænderne og fornuften. Håndtag og skæfter kan være af træ, kunststof eller stål. De kan have forskellig form og størrelse. Det vigtigste er, at de ligger naturligt i hånden lige fra starten.

I skal desuden overveje hvilken type stål, der egner sig bedst til opgaven:

Ståltyper

Der er tre overordnede typer knive at vælge mellem: Knive af pladestål, smedestål eller hårdstål.

Pladestål: Knive af pladestål er ofte meget lette og har ofte et kunststofskæfte, som også er let. Knive af pladestål er gode, når man har mange ensidige, gentagne bevægelser over en længere periode, som fx i “Det grønne køkken”. Letheden gør, at de belaster skulder, håndled og albuer mindst muligt. På Rockwell skalaen, som bruges til at måle knives hårdhed med, ligger knive af pladestål i god kvalitet på 54-55 hrc.

Smedestål: Knive af smedestål er gode til opgaver, hvor der er brug for stål med større styrke, fx til hårde knold- og rodfrugter, fjerkræ med ben og skaldyr. De kan tåle hård belastning i længere tid end knive af pladestål. Det er knive, man kun skal bruge i kort tid, da de er tungere end knive af pladestål og kan belaste leddene, hvis man bruger dem for længe. Hårdheden er 55-56 hrc.

Hårdstål: Knive af hårdstål er hårdere end de andre og har en æg, som er skarpere og kan holde sig skarpere i længere tid. Knive af hårdstål er oftest lette og tynde og derfor gode, når man skal arbejde præcist og hurtigt med mindst mulig belastning af muskler og led. De er sårbare og skal behandles med omhu. Hvis man hakker, vrider eller slår æggen mod hårde emner, brækker små stykker af æggen af. Hårdheden er typisk fra 58-59 hrc til 65-66 hrc.

Sådan bruger du et strygestål




Redaktør