Gå til hovedindhold

Kommunikation

​Selv om fokus på kroppen og hensigtsmæssige arbejdsstillinger er til fordel for alle, kan udviklingen af nye måder at arbejde på som al anden forandring møde modstand.

Nye vaner kan også blive gamle

Kommunikation og dialog er vigtig, når udviklingen skal ske, og nye vaner fastholdes. For at alle kan være med, skal alle bidrage til udviklingen, som er en tilbagevendende proces. Nye vaner kan også blive gamle og skal laves om, hvis der findes bedre måder at arbejde på.

Den ergonomiske kommunikations- og beslutningsvej

For at kommunikationen kan inddrage alle og skabe motivation, skal beslutningsvejene være enkle. Det skal være muligt for medarbejderne at gå direkte til deres leder med ideer til mere hensigtsmæssige arbejdsmåder.

Gensidig respekt

Kommunikationen i køkkenet skal bygge på gensidig respekt, så alle kan bidrage og med egne ord give udtryk for sin mening og samtidig lytte til andres mening.

Anerkendende dialog

Dialogen i køkkenet skal være anerkendende og fokusere på det, der virker. Når I sætter fokus på det positive, skaber I en god stemning og motivation for at videreudvikle nye og bedre arbejdsmåder og samarbejde.

Ambassadørerne bringer budskaberne videre

De ergonomiske ambassadører har som opgave at bringe budskaber og ideer videre til mellemledere og ledere.

Ergonomiambassadørernes rolle er:

  • De skal lære, hvordan man som medarbejder i et køkken bruger kroppen uden at overbelaste muskler og led.

  • De skal dagligt minde kollegerne om, hvordan de bedst udfører opgaverne, så de tager ansvar for og passer på kroppen.

  • De skal rådgive kollegerne i at finde hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

  • De skal bidrage til en kultur, hvor dialog om krop og ergonomi er en selvfølge.

  • De skal gå til ledelsen med viden om muligheder og barrierer for en ny arbejdskultur.

Anerkendende dialog

Anerkendende dialog handler om at lytte til hinanden og skabe rum til, at alle får mulighed for at give udtryk for deres synspunkter og ideer.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden