CALL Copenhagen

CALL Copenhagen bidrager til udviklingen af en klimaberedt region ved at understøtte processen fra klimatilpasningsplan til handling, samtidig med at potentialet for innovation og eksport af helhedsorienterede grønne byløsninger udnyttes.

​Indvielse af CALL Copenhagen den 30. maj 2017. Foto: Region Hovedstaden

Udstillingsvindue for klimatilpasningsløsninger

Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen – kaldet CALL Copenhagen - er Region Hovedstadens fyrtårnsprojekt indenfor klimatilpasning.

CALL Copenhagen samler og udnytter den viden og erfaring kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, borgere og vidensinstitutioner har indenfor klimatilpasning. 

Målet er at øge investeringer og eksport af klimatilpasningsløsninger, så der skabes flere arbejdspladser og samtidig udvikles levende, grønne og attraktive byer til glæde for borgerne.

CALL Copenhagen skal medvirke til at drive udviklingen af klimatilpasningsløsninger gennem OPI-samarbejder og samskabelse på tværs af erhvervsliv, forskning, byer og borgere i Greater Copenhagen. 

CALL Copenhagen skal også fungere som én indgang til Region Hovedstadens klimatilpasningsløsninger og tage imod delegationer fra ind- og udland med henblik på eksport af grønne byløsninger.

CALL Copenhagen er etableret som led i implementeringen af Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) og drives i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, HOFOR, BIOFOS, Københavns Kommune, Energi & Vand og Vand i Byer.


Redaktør