Sådan arbejder vi med cirkulær økonomi

Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi er ét af ti fyrtårnsprojekter, som Region Hovedstaden har besluttet at sætte særligt fokus på i 2017-2018. Det skal realiseres i partnerskaber med andre interessenter.

​En omstilling til cirkulær økonomi vil både kunne skabe økonomisk vækst og reducere presset på jordens knappe ressourcer. Foto: Colourbox

​Handlingsplan sætter rammen

Efter en dialogproces med en lang række interessenter vedtog Regionsrådet Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Ét af de ti fyrtårnsprojekter i handlingsplanen er "Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi".

Handlingsplanen bygger oven på den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som dækker 2015-2018 – og som beskriver udfordringer og målsætninger i regionen som geografisk område. Heri er der blandt andet sat et mål om, at mindst 80 % af regionens affald genanvendes i 2035.

Læs her:

Regionale udviklingsmidler til indsatsen

Regionen har afsat i alt 80 mio. kr. i 2017-2018 til at føre de ti fyrtårnsprojekter i handlingsplanen ud i livet. Pengene bevilges i 2017-2018, men indsatserne må gerne strække sig længere frem i tiden.

Partnerskaber om cirkulær økonomi

Fyrtårnsprojektet om ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi skal realiseres i partnerskab med andre aktører, og i 2017 gennemfører Region Hovedstaden en proces, hvor der dannes partnerskaber om mulige fælles indsatser.

Indsatserne kan ligge inden for følgende fem temaer:

  • Grøn erhvervsudvikling
  • Genanvendelse af affald og restprodukter
  • Grønne og innovative indkøb
  • Deleøkonomi
  • Cirkulær og bæredygtig byudvikling


Redaktør