Du kan søge oplysninger om jordforurening på en grund via jordforureningsblanketten eller vores kortfunktion. Hvis du har behov for yderligere oplysninger kan du søge om aktindsigt.
Aktindsigt giver dig indsigt i de bagvedliggende dokumenter som regionen har på den konkrete sag, fx et kortlægningsbrev.
Sådan søger du aktindsigt
Udfyld blanketten og få aktindsigt i oplysninger om jordforurening på ejendomme i Region Hovedstaden. Du kan enten bruge din private Nem-id eller din virksomhedens NemLog-in/medarbejder-login.
Du kan søge om aktindsigt i en eller flere matrikler ad gangen. Hvis du søger om flere matrikler, skal du vedhæfte et excelark med oplysninger om de relevante matrikler.
Søger du aktindsigt via blanketten, får du aktindsigt i regionens oplysninger om jordforurening på ejendomme i Region Hovedstaden. Når vi modtager din anmodning, får du en kvittering i din indbakke – hvis ikke, så beder vi dig fremsende din anmodning igen.
Sådan får du svar
Vi finder materialet frem og sender svar til din indbakke (e-mail).
Vi besvarer din anmodning pr. mail indenfor 7 hverdage i henhold til offentlighedslovens regler om aktindsigt. Vi bestræber os selvfølgelig på at besvare din anmodning indenfor et par dage, men i særligt travle perioder kan der gå op til 7 hverdage.
I enkelte, meget omfattende sager kan vores sagsbehandling vare længere end de 7 hverdage. I sådanne tilfælde vil du blive underrettet, hvis fristen udsættes.
Har du forslag til forbedringer
Du kan selv finde oplysninger om jordforurening