Rettigheder og forpligtelser når du bor på forurenet grund

​Som ejer af en forurenet boliggrund har du en række muligheder for at få undersøgt og eventuelt fjernet forureningen på din grund. Du har også nogle pligter. Pligterne gælder også, hvis der blot er mistanke om, at grunden er forurenet.

Der følger både retteigheder og forpligtelser med, når du bor på forurenet grund.

Dine pligter, hvis din grund er forurenet

Som ejer af en forurenet grund har du nogle forpligtelser. De samme forpligtelser gælder, hvis der blot er mistanke om, at grunden er forurenet. Ejeren af en forurenet grund skal:

  • søge kommunen om tilladelse til at bygge, ombygge eller ændre anvendelse på grunden
  • anmelde flytning af jord til kommunen
  • anmelde fund af ny forurening til kommunen og
  • oplyse lejere eller købere om, at grunden er forurenet.

Reglerne er til for at sikre, at den forurenede jord bliver håndteret forsvarligt og ikke bliver spredt.

Dine rettigheder, hvis din boliggrund er forurenet

Som ejer af en forurenet boliggrund har du en række muligheder for at få undersøgt og eventuelt oprenset forureningen på din grund.

  • Du kan få foretaget en boligundersøgelse, hvis din grund er kortlagt, som muligt forurenet.
  • Du kan anmode om optagelse i værditabsordningen, hvis din grund er kortlagt som forurenet. Du skal dog have købt grunden, uden at kende til forureningen.

Du kan vælge selv betale for en undersøgelse eller oprensning. Du kan som hovedregel ikke blive pålagt at undersøge eller fjerne en forurening, hvis du ikke selv har forurenet den. Det gælder uanset om du ejer en bolig eller en virksomhed. Du kan dog komme til betale for undersøgelser og oprensning, hvis du ønsker at ændre anvendelse, bygge eller grave. Læs mere om at bygge og grave på en forurenet grund



Redaktør