Boliger i Lynge sikres mod gas fra gammel losseplads

​En dyb grøft skal sikre, at gas fra den tidligere Stengårdens Losseplads ikke kan sive ind til de nærliggende boliger. Se film om, hvordan grøften er etableret her på siden.

Gamle lossepladser kan udvikle gas

Region Hovedstaden har undersøgt den tidligere Stengårdens Losseplads i Lynge. Undersøgelsen viser, at der findes metangas og kuldioxid i jorden i det område, hvor lossepladsen har ligget.

Metangas og kuldioxid dannes i gamle lossepladser, når affaldet gennem årene omdannes og nedbrydes. Under helt særlige forhold kan metangas forårsage eksplosionsfare.

Lossepladsen ligger tæt på et boligområde. Regionen har derfor undersøgt, om forureningen har spredt sig til boligerne. Det er dog ikke tilfældet. Godt nok viser målingerne, at der findes gas fra lossepladsen nede i jorden på de boliggrunde, der ligger tættest på lossepladsen, men ikke inde i husene.

Grøft skal fjerne lossepladsgassen

For at sikre, at der heller ikke på sigt kan trænge gas ind i boligerne, har regionen etableret en teknisk løsning.

Løsningen består i, at der er gravet en 40 meter lang grøft mellem lossepladsen og boligerne på Kløvermarken og Hvedemarken. Grøften er syv meter dyb og to meter bred. Den er fyldt helt op med sten og overdækket 40 cm. over terræn med fliser. Grøften udluftes langs siderne på den overjordiske del.

Stenene i grøften gør det muligt for gassen at sive fra jorden og op i luften. Undervejes op gennem grøften bliver gassen fortyndet så meget, at den ikke er farlig for omgivelserne.

Region Hovedstaden holder fortsat øje med niveauet af gas i jorden ved boligerne for at sikre, at grøften virker som den skal.

Se film om oprensningen

Filmen viser, hvordan der etableres spuns i jorden mellem boligerne og den tidligere losseplads, udgraves til grøften, udlægning af membran og opfyldning med sten. Undervejs i filmen ses en række fotos, der viser arbejdet nede i grøften.

Film 1 - den lange version

 

 

Film 2 - den korte version

 

 

Fakta

  • En tidligere grusgrav på Lyngevej 230 har fra 1969 til 1973 været anvendt til privat losseplads (Stengårdens Losseplads). Lossepladsen har modtaget såvel dagrenovation som bygningsaffald og fyldjord.
  • Region Hovedstadens tekniske undersøgelser viser, at der er metangas, kuldioxid og olie i det område, hvor lossepladsen har ligget. Gassen fra lossepladsen har spredt sig nede i jorden til de omkringliggende boliggrunde. Målinger i husene på de omkringliggende boliggrunde viser, at der ikke findes lossepladsgas inde i husene.
  • I perioden fra 1991 til 1998 undersøgte de daværende Frederiksborg og Københavns amter en række lossepladser for at afklare, om gas fra lossepladserne kunne spredes gennem jordlagene og ind i de huse, der lå ovenpå lossepladserne. Enkelte steder var lossepladsgassen et problem, og her blev iværksat en teknisk indsats, som sikrede husene mod indtrængning af gas. På nogle få lossepladser er det fortsat nødvendigt, at regionen overvåger, om indsatsen stadig virker.
  • I 2015 bruger Region Hovedstaden 144 mio. kr. på at opspore, undersøge og rense forurenede grunde. Heraf går de to tredjedele af pengene til undersøgelse og oprensning af forurening i jord og grundvand.
Redaktør