Fremskrivning af råstofforbruget

Rapporten har på baggrund af en model for råstofforbruget estimeret det fremtidige råstofforbrug for regionerne og Danmark

​Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har fået udarbejdet en rapport som ud fra den historiske udvikling af råstofforbruget, har opstillet en model som anvendes til at fremskrive fremtidens råstof forbrug. Der er både udarbejdet en rapport på landsplan og en for hver region. Til højre kan baggrundsrapporten for hele landet downloades, samt rapporten som omhandler Region Hovedstaden specifikt.

Resume for Region Hovedstaden

Kurven markeret med sort i nedenstående figur viser det samlede beregnede
råstofforbrug i Region Hovedstaden. 
I figuren ses også udviklingen i landindvindingen og indvindingen fra hav
samt regionens beregnede andel af genbrug. Det ses blandt andet, at regionen har fastholdt sin rolle som netto-importør af råstoffer, idet der i regionen indvindes mindre fra land og hav, end der anvendes i byggeriet. Størrelsen af netto-importen fra andre regioner kan aflæses som afstanden mellem kurven og til højden af søjlen. Siden 2013 har regionen i større omfang haft behov for at importere råstoffer fra andre regioner.




Figur: Fordelingen af råstofproduktionen i Region Hovedstaden opgjort i mio. m3
Kilde: DST, MST og egne beregninger

I regionen er det samlede råstofforbrug i 2015 opgjort til 7,2 mio. m3. Regionens egen indvinding fra land og hav udgjorde i samme år 2 mio. m3, hvilket er udgjorde 27 pct. af det samlede råstofforbrug i regionen.
Den øvrige tilgang af råstoffer kommer fra genbrug, som udgjorde 19 pct., men
langt den største tilgang kommer fra import - både fra andre regioner og fra
udlandet - og udgjorde i 2015 54 pct.



Resultaterne af fremskrivningen af råstofforbruget viser et stødt stigende forbrug
hen over perioden 2016-2040; fra ca. 7,2 mio. m3 i 2015 til 11,4 mio. m3 i 2040.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at resultaterne er behæftet med usikkerhed,
hvilket særligt er gældende for fremskrivningen på lang sigt.



Redaktør