FAQ - Spørgsmål og svar om råstofplanlægning

​Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål om råstofplanlægning.

Hvad er råstoffer?

Det er sten, grus, ler, kalk, kridt, muld og lignende, som er nødvendige til byggeri af huse og veje men også til dagligdagsting som maling, mørtel, fliser og vinduesglas.

Hvad er en råstofforekomst?

Råstoffer defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk ved tilgængelig teknologi.
Sand og grus findes overalt de øverste lag af den danske undergrund og findes fortrinsvis som smeltevandsaflejringer tilført af smeltevand af isen under en række gletcherfremstød. Lerforekomster findes som både moræne, sø- og havaflejringer. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men er ofte dækket af tykke lag af istidsaflejringer.

Hvad er en råstofplan?

En råstofplan udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvinding på land, samt fastlægger graveområder og interesseområder. Retningslinjerne fastlægger rammerne for gravetilladelserne, som meddeles af kommunerne.
Formålet med råstofplanen er, at sikre mulighed for udnyttelse af råstofressourcen samtidig med at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastruktur.

Hvor længe gælder råstofplanen?

Råstofplanen gælder for en 12-årig periode dvs. 2012–2023. Regionsrådet skal dog hvert 4. år vurdere, om der er behov for, at revidere råstofplanen. Der skal udpeges graveområder, som indeholder råstoffer til 12 års forbrug i regionen. Der kan løbende udarbejdes tillæg til råstofplanen.

Hvornår skal der graves?

Det er altid grundejer som afgør, om der skal indvindes råstoffer på en ejendom. Regionen udpeger graveområder i råstofplanen, men har ikke indflydelse på, om der søges om tilladelse til indvinding af råstoffer.

I hvor la​ng tid skal der graves?

Som udgangspunkt søges om tilladelse for 10 år, med mindre det er en mindre forekomst. Det er muligt at ansøge om en ny tilladelse efter 10 år. Graveperioden afhænger derfor af mange faktorer.

Hvorfor skal der indvindes råstoffer?

Råstoffer som sand, grus og ler er en nødvendig forudsætning for vækst i samfundet.

Hvem giver gravetilladelse?

Fra 1. juli 2014 overtog regionerne kompetencen til at give indvindingstilladelser fra kommunerne. En indvindingstilladelse gives på en række vilkår, hvor der tages hensyn til en lang række interesser, som kan findes inden for og i nærheden af graveområdet. Der kan kun søges om tilladelse til at indvinde råstoffer inden for et graveområde. I meget særlige tilfælde kan regionsrådet give samtykke til, at der indvindes uden for et graveområde.

Hvad er et graveområde?

Et graveområde er et afgrænset område udpeget i råstofplanen, hvor det forventes, at der findes råstoffer af erhvervsmæssig interesse. Inden for graveområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen.
Råstofindvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de udpegede graveområder.

Hvad er et interesseområde?

Et interesseområde betegner et område, som ikke er klart afgrænset, men hvor der ifølge geologisk viden findes sand og grus i nærheden af overfladen, som vil kunne betegnes som en råstofforekomst.
Interesseområderne i Råstofplan 2012 har derfor en ujævn afgrænsning, da der er behov for mere viden om geologien, og udbredelsen af den mulige råstofforekomst.
Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen høres. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen.
Interesseområder udpeges for at sikre, at der fremover reserveres arealer til råstofindvinding. Yderligere kortlægning inden for interesseområderne vil vise om dele af områderne kan anvendes til råstofindvinding.

Hvorfor indvinder man ikke bare råstoffer fra havet?

Der indvindes råstoffer på havet i form af sand og grus. Det er staten som er myndighed for indvinding af råstoffer på havet, herunder kortlægning af råstoffer samt tilladelser. Fordelingen af råstofindvindingen mellem land og hav styres af markedskræfterne.

Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?

Det er de geologiske forhold i Danmarks undergrund, som er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Graveområder udpeges der, hvor der findes en råstofforekomst.
Store dele af Nordsjælland består af moræneler og fint sand. Disse materialer kan ikke anvendes til beton og f.eks. stabilt grus til byggeri af veje.

Hvad skal området bruges til efter gravning?

Det er regionen som i forbindelse med en ansøgning om gravetilladelse sikrer, at der samtidig vedtages en efterbehandlingsplan. Regionen indgår gerne i dialog omkring graveområders fremtidige anvendelse.

Kan råstofgraven fyldes op med jord?

Det er som udgangspunkt forbudt, at tilføre jord til råstofgrave på grund af risikoen for grundvandsforurening (ifølge jordforureningsloven). For at undgå grundvandsforurening er det derfor bedre, at der skabes naturområder i ældre grusgrave.

Hvordan tages der hensyn til naboer og miljø?

I regionernes planlægning er det de overordnede miljømæssige påvirkninger, som forsøges reduceret i forbindelse med udpegning af graveområder dvs. der hvor påvirkningen af miljøet er mindst mulig (se miljøvurdering). Regionen skal i hvert tilfælde lave en afvejning af råstofressourcens omfang i forhold til miljøbeskyttelse, vandforsyning, arkæologi, natur, byudvikling, infrastruktur mv.
Regionen skal i gravetilladelserne stille vilkår om bl.a. drift, støj, støjvolde mv. der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet mest mulig.

Hvad betyder miljøvurdering?

Råstofindvinding har altid en markant effekt på miljøet, men miljøvurderingen er brugt som et redskab til at identificere indvindingens indflydelse på miljøet. For de graveområder hvor det er vurderet, at der vil være en væsentlig påvirkning er der opstillet forudsætninger, som skal reducere påvirkningen.
Miljøvurderingen udgør en del af Råstofplan 2012. Miljøvurderingen er foretaget på to planniveauer – det detaljerede planniveau dvs. råstofindvindings betydning i det enkelte graveområde samt på det overordnede niveau - dvs. Råstofplan 2012´s betydning for miljøet i Region Hovedstaden.

Kan man klage over råstofplanen?

Når Regionsrådet vedtager en ny Råstofplan er der ifølge råstoflovens § 43 en 6 måneders frist for prøvelse af afgørelsen ved en domstol.

Hvad betyder råstofplanen for borgerne og kan man få erstatning?

Råstofplanen får primært betydning for borgerne, hvis man er nabo til et graveområde eller lodsejer i et graveområde. Råstofindvinding kan medføre gener, hvis man bor nær en råstofgrav. Det er kommunerne som fastsætter vilkår for indvindingen og sikrer, at vilkårene overholdes.
Inden for graveområderne går hensynet til råstofindvinding forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding uden regionsrådet godkendelse. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen. Råstofplanen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til Center for Regional Udvikling
raastoffer@regionh.dk

Redaktør