FAQ - Spørgsmål og svar om råstofplanlægning

​Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål om råstofplanlægning.

Hvilke råstoffer indvindes der i Region Hovedstaden?

De råstoffer der bliver indvundet i Region Hovedstaden er sten, grus, ler, kalk, muld og lignende, som er nødvendige til byggeri af huse og veje men også til dagligdagsting som maling, mørtel, fliser og vinduesglas.

Sand, grus og sten findes overalt de øverste lag af den danske undergrund og findes fortrinsvis som smeltevandsaflejringer tilført af smeltevand af isen under en række gletcherfremstød. Lerforekomster findes som både moræne, sø- og havaflejringer. Kalk findes ligeledes i undergrunden, men er ofte dækket af tykke lag af istidsaflejringer, som sand, grus, sten og/eller ler.

Hvorfor skal der indvindes råstoffer i Region Hovedstaden?

Råstoffer som sand, grus og ler er en nødvendig forudsætning for vækst i samfundet. Der bruges mange råstoffer til anlæggelsen af vores infrastuktur af veje og jernbaner. De økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at transportere råstoffer over store afstande er betydelige, og derfor er der brug for at råstofgravene ligger spredt så godt som muligt i hele regionen.

Hvad er en råstofforekomst?

En råstofforekomst defineres som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk ved tilgængelig teknologi.
Regionen udpeger graveområder de steder hvor der kendskab til en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse, og hvor miljøvurderingen af arealet viser at indvindingen kan ske uden væsentlig påvirkning af miljøet.

Hvad er en råstofplan?

En råstofplan udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvinding på land, samt fastlægger graveområder og interesseområder. Retningslinjerne fastlægger rammerne for gravetilladelserne, som meddeles af kommunerne.
Formålet med råstofplanen er, at sikre mulighed for udnyttelse af råstofressourcen samtidig med at der tages hensyn til natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastruktur.

Hvor længe gælder råstofplanen?

Råstofplanen gælder for en 12-årig periode dvs. 2016–2027. Regionsrådet skal dog hvert 4. år vurdere, om der er behov for, at revidere råstofplanen. Råstofplanen skal udpege graveområder, som indeholder råstoffer til 12 års forbrug i regionen. Der kan løbende udarbejdes tillæg til råstofplanen.

Hvad er et graveområde?

Et graveområde er et afgrænset område udpeget i råstofplanen, hvor det forventes, at der findes råstoffer af erhvervsmæssig interesse. Inden for graveområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen giver samtykke. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen.
Råstofindvinding skal som udgangspunkt foregå inden for de udpegede graveområder i råstofplanen.

Hvad er et interesseområde?

Et interesseområde betegner et område, som ikke er klart afgrænset, men hvor der ifølge geologisk viden findes sand og grus i nærheden af overfladen, som vil kunne betegnes som en råstofforekomst. 
Interesseområderne i råstofplanen har derfor en ujævn afgrænsning, da der er behov for mere viden om geologien, og udbredelsen af den mulige råstofforekomst.
Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen høres. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen.
Interesseområder udpeges for at sikre, at der fremover reserveres arealer til råstofindvinding. Yderligere kortlægning inden for interesseområderne vil vise om dele af områderne kan anvendes til råstofindvinding.

Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?

Det er de geologiske forhold i Danmarks undergrund, som er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Graveområder udpeges der, hvor der findes en råstofforekomst.
Store dele af Nordsjælland består af moræneler og fint sand. Disse materialer kan ikke anvendes til beton og f.eks. stabilt grus til byggeri af veje.

Hvorfor indvinder man ikke bare råstoffer fra havet?

Der indvindes råstoffer på havet i form af sand og grus. Det er staten som er myndighed for indvinding af råstoffer på havet, herunder kortlægning af råstoffer samt tilladelser. Fordelingen af råstofindvindingen mellem land og hav styres af markedskræfterne.

Hvornår skal der graves?

Det er altid grundejer som afgør, om der skal indvindes råstoffer på en ejendom. Regionen udpeger graveområder i råstofplanen, men har ikke indflydelse på, om der søges om tilladelse til indvinding af råstoffer i graveområdet. 

Hvorfor skal råstofplanen miljøvurderes?

Råstofindvinding har altid en markant effekt på miljøet, og miljøvurderingen bruges som et redskab til at identificere indvindingens indflydelse på miljøet. For de graveområder hvor det er vurderet, at der vil være en væsentlig påvirkning er der opstillet forudsætninger, som skal reducere påvirkningen.
Miljøvurderingen udgør en del af råstofplanen. Miljøvurderingen er foretaget på to planniveauer – det detaljerede planniveau dvs. råstofindvindings betydning i det enkelte graveområde samt på det overordnede niveau - dvs. råstofplans betydning for miljøet i Region Hovedstaden.

Hvad betyder råstofplanen for borgerne og kan man få erstatning?

Råstofplanen får primært betydning for borgerne, hvis man er nabo til et graveområde eller lodsejer i et graveområde. Råstofindvinding kan medføre gener, hvis man bor nær en råstofgrav. Regionen fører tilsyn med råstofgravene og sikrer at vilkårene i råstoftilladelsen overholdes.
Inden for graveområderne går hensynet til råstofindvinding forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må opføres større anlæg, ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andre ting, der kan hindre råstofindvinding uden regionsrådet godkendelse. Udvidelse af boliger og eksisterende landbrug kan ske uden inddragelse af regionen. Råstofplanen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering.

Hvordan tages der hensyn til naboer og miljø?

I regionernes planlægning er det de overordnede miljømæssige påvirkninger, som forsøges reduceret i forbindelse med udpegning af graveområder dvs. der hvor påvirkningen af miljøet er mindst mulig (se miljøvurdering). Regionen skal i hvert tilfælde lave en afvejning af råstofressourcens omfang i forhold til miljøbeskyttelse, vandforsyning, arkæologi, natur, byudvikling, infrastruktur mv.
Regionen skal i gravetilladelserne stille vilkår om bl.a. drift, støj, støjvolde mv. der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet mest mulig.

Påvirker råstofgravning grundvandet?

Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven.

I forbindelse med selve indvindingen kan der være risiko for eksempelvis olie- og brændstofspild fra maskiner og brændstofoplag. I en indvindingstilladelse imødegår regionen altid dette med vilkår om, at der løbende føres tilsyn med maskiner for eventuel oliespild, samt hvor og hvordan brændstof skal opbevares, så det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Nogle steder i regionen skal man være opmærksom på pyritoxidation i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet, hvilket kan betyde forhøjede nikkelværdier i grundvandet. I sådanne tilfælde vil der i indvindingstilladelsen blive stillet vilkår som sikrer grundvandet mod denne risiko.

Kan man klage over råstofplanen?

Når Regionsrådet vedtager en ny Råstofplan er der ifølge råstoflovens § 43 en 6 måneders frist for prøvelse af afgørelsen ved en domstol.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til Center for Regional Udvikling
raastoffer@regionh.dk

Redaktør