FAQ - Spørgsmål og svar om råstoftilladelser

​Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål om råstoftilladelser.

Hvem giver gravetilladelse?

Fra 1. juli 2014 overtog regionerne kompetencen til at give tilladelser til råstofindvinding fra kommunerne. En indvindingstilladelse gives på en række vilkår, hvor der tages hensyn til en lang række interesser, som kan findes inden for og i nærheden af graveområdet. Der kan kun søges om tilladelse til at indvinde råstoffer inden for et graveområde som er udpeget i råstofplanen. I meget særlige tilfælde kan regionsrådet give samtykke til, at der indvindes uden for et graveområde.

Hvornår giver regionen afslag på en ansøgning om gravetilladelse? 

Hvis det ansøgte areal ligger uden for et udlagt graveområde i råstofplanen, giver regionen som udgangspunkt afslag på indvindingstilladelse. Tilladelse uden for graveområder gives kun undtagelsesvis, f.eks. hvis der er tale om et sjældent råstof eller kortvarig indvinding i forbindelse med et konkret vej- eller an-lægsprojekt – og samtidig må en tilladelse heller ikke være i strid med andre væsentliglige interesser, eksempelvis i forhold til natur, landskab og miljø.
Hvis det ansøgte areal ligger inden for et graveområde, meddeles normalt en tilladelse, men der vil være tilfælde hvor den nærmere afvejning mellem en råstofindvinding og de øvrige interesser medfører, at en tilladelse ikke kan meddeles. Det kan for eksempel skyldes, at en råstofindvinding vil påvirke et nærliggende naturområde, vandløb, grundvand eller vandindvinding m.m.

Hvordan tages der hensyn til naboer og miljø? 

Når Regionen udlægger nye graveområder placeres de så vidt muligt i områder, hvor naboer og miljø påvirkes mindst muligt. Derudover vil regionen i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding altid stille en række specifikke vilkår for driftstider, støj, støv, graveafstand til skel, bygninger og veje m.m., der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet.

Hvad er partshøring? 

Ifølge forvaltningsloven er borgere med en væsentlig individuel interesse part i sagen, og skal derfor partshøres. Partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere de oplysninger, der udgør regionens beslutningsgrundlag, inden regionen træffer afgørelse.
Ved såvel arbejdet med forslag til nye graveområder i råstofplanen og behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser, foretager regionen i udgangspunktet altid partshøring af lodsejere og naboer i og omkring det aktuelle areal. Ved en partshøring fremsendes relevante oplysninger til naboer, lodsejere og andre relevante parter og typisk med 3-4 ugers svarfrist.

Hvad er en VVM-screening og en VVM-redegørelse? 

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Ved alle ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding foretager regionen en lovpligtig og overordnet vurdering af, om den konkrete ansøgning vil kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet (støj, støv, transport, natur, landskab o.s.v.) – det kaldes en VVM-screening. I vurderingen indgår ikke kun påvirkningen af det ansøgte projekt, men også den samlede påvirkning fra andre omkringliggende projekter, den såkaldte kumulative effekt. Hvis det i VVM-screeningen vurderes, at den ansøgte tilladelse vil kunne udgøre en væsentlig påvirkning på omgivelserne, skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse. Er dette ikke tilfældet vil regionen gå direkte til behandling af en ansøgning om indvindingstilladelse. 

En VVM-redegørelse er en detaljeret gennemgang og beskrivelse af de mulige miljøpåvirkninger en råstofgravning vil kunne udgøre. Der er altid pligt til at lave en VVM-redegørelse, når ansøgninger omfatter arealer større end 25 ha. På baggrund af VVM-vurderingen afklares det, om der kan gives tilladelse til råstofindvinding og eventuelt, hvilke specifikke vilkår der er behov for at imødegå miljøpåvirkninger.

Hvor meget må det støje når der graves grus? 

I forbindelse med tilladelser til indvinding af råstoffer fastsættes vilkår for, hvor meget det må støje. Regionens vilkår for støjpåvirkning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om støjgrænser, vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder".
Det maksimalt tilladte støjniveau afhænger af, om råstofgraven ligger op til et industri-, by- eller sommerhusområde.
Gennem vilkår for råstofgravens driftstider er de støjende aktiviteter endvidere normalt begrænset til dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddage.
I råstoftilladelserne kan regionen foruden vilkår om maksimal støjpåvirkning, også stille vilkår om støjdæmpende foranstaltninger, hvis de fastsatte støjgrænser ellers ville være svære at overholde. Det kan f.eks. være indkapsling af maskindele, oplæg af støjvolde eller placering af støjende aktiviteter i bestemte dele af grusgraven.

Hvordan reguleres støvgener fra råstofgrave?

I regionens tilladelser til råstofindvinding er der altid vilkår om, at råstofgraven ikke må give anledning til væsentlige ulemper i form af støv. Derfor skal indvinder altid træffe foranstaltninger til at mindske støvdannelse fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg. Det sker normalt med udspredning af vand.

Kan regionen bestemme hvilken vej lastbilerne fra grusgraven kører? 

Tilladelse til udkørsel fra en råstofgrav til en kommune- eller statsvej meddeles af henholdsvis kommunen eller Vejdirektoratet i henhold til vejloven. Regionen har ikke myndighed til at regulere lastbiltrafikken på offentlig vej af hensyn til færdselssikkerheden eller på grund af miljømæssige gener, for eksempel ved at udstikke tvangsruter for lastbiltrafikken. Derimod kan vejmyndigheden – typisk kommunen – gennemføre trafikregulering efter anden lovgivning, herunder sammen med politiet forbyde for eksempel lastbiltrafik gennem mindre bysamfund. Normalt arbejder kommune og region dog sammen om at løse eventuelle trafikale udfordringer, så naboer påvirkes mindst muligt af råstoftransporten.

I hvor lang tid skal der graves?

Som udgangspunkt søges der om tilladelse for 10 år, med mindre det er en mindre forekomst. I de fleste graveområder tager det dog noget længere tid af indvinde den tilgængelige ressource er indvundet. Det er derfor muligt at ansøge om en ny tilladelse efter 10 år. Graveperioden afhænger derfor af mange faktorer.

Hvad skal området bruges til efter gravning?

Det er regionen som i forbindelse med en ansøgning om gravetilladelse sikrer, at der samtidig vedtages en efterbehandlingsplan. Regionen indgår gerne i dialog omkring graveområders fremtidige anvendelse.

Kan råstofgraven fyldes op med jord?

Det er som udgangspunkt forbudt, at tilføre jord til råstofgrave på grund af risikoen for grundvandsforurening (ifølge jordforureningsloven). For at undgå grundvandsforurening er det derfor bedre, at der skabes naturområder i ældre grusgrave.

Kan regionen ekspropriere privat ejendom til råstofindvinding? 

Regionsrådet kan foretage ekspropriationen efter råstoflovens § 27, men det er ikke noget Region Hovedstaden har gjort brug af indtil videre, og det er som udgangsounkt heller ikke i regionens interesse at ekspropiere for at få indvundet råstoffer.

Har du yderligere spørgsmål?

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til Center for Regional Udvikling
raastoffer@regionh.dk

Redaktør