Ekstra maskiner i grusgraven på Kyndbyvej 56a i efteråret 2021

​Midlertidigt behov for ekstra maskiner 

Region Hovedstaden har den 27. september 2021 godkendt at virksomheden TSG, som driver grusgraven på Kyndbyvej 56A i Frederikssund Kommune, midlertidigt anvender følgende ekstra maskiner i graven: 1 stk. gravemaskine, 1. stk. sorterværk og 2 stk. dumpere. Maskinerne må benyttes i graven frem til d. 1. december 2021.

Virksomheden har oplyst, at der er behov for ovennævnte maskiner i en periode på to måneder, grundet arbejder med afrømning af muld/overjord, klargøring af nyt graveareal samt oparbejdning af muld.

Regionen vurderer, at brug af ovennævnte maskiner i nævnte tidsperiode ikke væsentligt vil forøge råstofgravens miljøpåvirkning af omgivelserne i form af støj og støv.

Det skal understreges, at de ekstra maskiner kun anvendes i grusgraven i to måneder. 

Redaktør