Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​Foto: Jonathan Grevsen, NCC.

Spørgsmål og svar om Nyt Hospital Nordsjælland

​Se hyppige spørgsmål og svar her. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er andet, du vil vide.

​Det færdige hospital


Nyt Hospital Nordsjælland bliver 123.000 m  stort inklusiv kælder og får 570 ensengsstuer.​​


Det forventes, at det nye Nordsjællands Hospital årligt vil modtage og behandle omkring 500.000 patienter i hospitalets ambulatorier og dagafsnit. Hospitalet skal tage imod 70.000 akutte patienter.

Læs mere om omtageområdet, patienterne med mere her.



Nyt Hospital Nordsjællands optageområde er defineret i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og dækker planområde Nord, som består af Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner. For øre-, næse- og halssygdomme er der et udvidet optageområde, som også omfatter planområde Midt - svarende til et optageområde på knap 750.000 borgere.


Der planlægges 2.000 parkeringspladser ved det nye hospital mod 1.800 i dag. En parkeringsanalyse fra Cowi viste i 2023, at hospitalet højt sat ved spidsbelastninger har brug for 2.046 pladser.

Derudover kommer der en helt ny togstation, Favrholm, 600 m fra hospitalet.​


​Det er i august 2024 besluttet at opføre et delproduktionskøkken, hvor mad tilberedes helt fra bunden (med bageri, men uden slagterafdeling).

Køkkenet vil både lave mad til patienterne og til kantinen, som er for både personale, patienter og pårørende.

Køkkenet kommer til at være i Servicebyen, som er forbundet med hospitalet med en tunnel.

Finansieringen er fundet inden for projektets rammer.


Ensengsstuer indføres generelt på nyere hospitalsbyggerier i Danmark for at øge patientsikkerheden og komforten i forbindelse med en indlæggelse. De kan desuden reducere risikoen for smitte, infektioner og fald i forbindelse med hospitalsophold. Samlet set forventes ensengsstuerne ikke at medføre øgede udgifter på driften. ​


Ja, der kommer en skadestue, ligesom der er på Nordsjællands Hospital. Det hedder Akutmodtagelsen, og den modtager alle de akutte patienter i Nordsjælland. Denne afdeling erstatter de tidligere skadestuer og modtagefunktioner.


​En helikopterlandingsplads indgår p.t. ikke i Region Hovedstadens planer for hospitalet. Men Nyt Hospital Nordsjælland har reserveret en plads på grunden, så der er mulighed for at anlægge en i fremtiden, hvis det bliver aktuelt.​



Den offentlige transport bliver udvidet, så det bliver let at komme til og fra det nye hospital. Der er bygget en ny togstation til både S-toget og lokalbanen 600 m fra hospitalet. 

Det forventes, at der vil køre busser til hovedindgangen på det nye hospital.

Læs mere om Favrholm station​



Byggeriet​

Opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland gik i gang efter, at Region Hovedstaden i december 2019 underskrev den endelige kontrakt med NCC Danmark som hovedentreprenør for byggeriet. NCC Danmark forventer, at hospitalet er færdigt i sensommeren 2027.​


Det er blevet vanskeligere at besøge byggepladsen, efter at de indvendige arbejder er begyndt. Der er dagligt op mod 800 håndværkere i gang på pladsen. Men skriv til Nyt Hospital Nordsjællands besøgscenter for at høre om mulighederne.


Ja, bæredygtighed er et væsentligt tema for vores politikere, og derfor er der også tænkt grøn energi og bæredygtige løsninger ind i byggeriet.​

Der er for eksempel 5.000 kvadratmeter solceller på taget, som producerer el svarende til gennemsnitsforbruget for over 200 husstande årligt​.


Regionerne bygger i disse år en række nye hospitaler. Målet er bedre og mere sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering og højere kvalitet. 16 af de nye hospitaler bliver bygget med tilskud fra den statslige kvalitetsfond. 

Du kan se en oversigt over hospitalsbyggerieri her 

De kaldes derfor også for ”kvalitetsfondsbyggerier”. Derudover består finansieringen af Nyt Hospital Nordsjælland af en regional finansiering.​

Det oprindelige budget for etablering af Nyt Hospital Nordsjælland var på 5,5 mia. kr. i 2026-priser. Budgetjusteringer i 2020 og 2023 bragte budgettet op på 8,2 mia. kr. Med godkendelse af nyt budget i april 2026 øges budgettet til 11,3 mia. kr.​

Læs mere om økonomien her​.


Hele branchen og alle projekter er som resten af verden påvirket af uroligheder i verden, krigen i Ukraine, inflationen og de stigende priser. Derudover er budgettet presset af andre ydre omstændigheder som mangel på kvalificeret arbejdskraft, de stigende priser på byggematerialer og forsinkelser af leverancer. 

Der bliver bygget rigtigt meget i øjeblikket, hvilket presser priserne på både medarbejdere og materialer. Novo Nordisk bygger lige nu for mere end 60 mia. kr. på Sjælland – og Fujifilm Diosynth Biotechnologies bygger for ca. 23 mia. kr. i Hillerød.

Derudover presser det markedet, at der investeres i fjernvarme og i genopretningen af forsvarets bygninger. Kriminalforsorgen planlægger desuden at bygge nye fængsler og udvide eksisterende faciliteter, og Femern Bælt-forbindelsen forventes ikke færdig før 2029. Det er alt sammen med til at presse priserne på byggeri.

Ledigheden i bygge- og anlægsbranchen er meget lav, hvilket presser priserne på timeløn. I marts 2024 var der fx blot 172 ledige elektrikere i hele Danmark. Det svarer til en ledighed på 0,85 procent.

Hvis markedsforholdene påvirker timeprisen på bygge- og anlægsmedarbejdere med 150 kr. pr. time, svarer det til en ekstraomkostning på 225 mio. kr. på arbejdsløn alene på Nyt Hospital Nordsjælland.

Priserne på de materialer, som der bruges rigtigt meget af i hospitalsbyggerier, er meget høje i øjeblikket. Prisen på kobber og aluminium er næsten dobbelt så dyrt som i 2020. Prisen på teknisk isolering er steget mere end 50 procent siden 2022.

Når byggeriet er forsinket, koster det ca. 200 mio. kr. hvert halve år.​


Der er arbejdet hårdt på at gøre budgetudfordringen så lille som muligt ved at finde justeringer i blandt andet byggeriet, som hverken går ud over den grundlæggende idé, patienternes oplevelse eller personalets arbejdsmiljø. ​

Der fundet besparelser ved for eksempel at udskifte nogle byggematerialer med en billigere variant, som stadig skaber ramme om et godt arbejdsmiljø, lever op til arkitektonisk kvalitet og bygbarhed. 

Eksempler på besparelser

For eksempel bliver facaderne stadig beklædt med trælammeler, men i stedet for cedertræ bliver det med en billigere skandinavisk såkaldt thermowood, der er varmebehandlet og dermed kan stå ubehandlet og patinere smukt til gråt.

Også indendørs findes den nordiske tone, hvor trælofter og trælameller på væggene bevares. Men flere steder erstattes trægulve med linoleumsgulve, der holdes i lyse og varme toner som træet. 

En yderligere besparelse er fundet ved at bruge flere standardløsninger, når det gælder belysningsarmaturer. Også når det gælder elevatorindretningen, er man gået fra en skræddersyet løsning til en standardiseret indretning. ​




Planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland

Vi opsamler konstant viden fra hospitalsbyggerier både inden for og uden for Danmarks grænser. I Danmark er der nedsat en række mødefora som løbende mødes og udveksler viden. Danske Regioner har i samarbejde med regionerne i Danmark udpeget 10 pejlemærker, som der løbende arbejdes med og deles viden om. Derudover er der direkte kontakt mellem flere af projektorganisationerne på projektlederniveau og chefniveau.

Godtsygehusbyggeri.dk og andre netværk sikrer endvidere en stor videndeling på tværs af projekterne.


​Hospitalet bliver bygget sydvest for Hillerød ved Overdrevsvejen. Hospitalet bliver centrum i en ny bydel, Favrholm, som Hillerød Kommune planlægger i området.

Du kan læse mere om Favrholm på Hillerød Kommunes hjemmeside.​


Hospitalet bliver bygget ved Overdrevsvejen syd for Hillerød. Grunden grænser op til Saltpetermosen. Jordbundsforholdene på den grund, hvor hospitalet er ved at blive bygget er blevet grundigt undersøgt, og byggefeltet er blevet indrettet efter de områder på grunden, hvor jordbunden er mest velegnet til byggeri.​


Nej, hospitalet bliver ikke bygget ovenpå en gammel losseplads. Den nedlagte losseplads ligger nordøst for den grund, hvor hospitalet er ved at blive bygget.



Der er endnu ingen planer for, hvad der skal ske med de gamle bygninger, men da de ligger centralt i Hillerød er anvendelsesmulighederne mange.​​


Ja, hospitalet er fremtidssikret også i forhold til at bygge ud. I de næste mange år er der fortsat god plads til patienterne, men det kan være svært at spå om fremtidens behov. Derfor er der helt fra starten indtænkt en udvidelse i selve byggeriet. 

Der kan f.eks. bygges sengestuer i dele af den nuværende taghave, hvor der er gjort klart med ekstra understøttede etagedæk, der kan klare belastningen, hvis en udvidelse skulle blive nødvendig. Her kan man bygge ud med 20 procent. 

Det samme gælder øvrige kliniske områder, hvor der kan udvides i de to nederste etager under de allerede byggede etagedæk.

Dertil kan de to store teknisk komplicerede afdelinger; operationsgangen og billeddiagnostikken; gøres 50 procent større ved at bygge ud i landskabet, uden at det kommer til at ødelægge indtrykket.​




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden