Forslag 7

​​

​Fra dommerbetæ​nkningen

Forslagsstillerne kalder projektet for en "gårdhavecampus". Således kombinerer de det positive fra en parkbebyggelse med en maskine, som et effetivt hospital er.

Resultatet er en legende fletning - et spindelvæv - der er trukket omkring et centrum. De store gårdhaver har masser af dagslys. Hele komplekset bliver tredimensionelt, da gårdbygningerne løfter sig i forhold til hinanden. Som de forskyder sig danner de adgang til begrønnede tagflader. Det giver en let svævende arkitektur, som leder tankerne hen på et resort.

Det er en meget horisontal bebyggelse, hvor facaderne udgør en række skiver, der står ud i landskabet. På skiverne er der foreslået beplantning foran vinduerne.

Tagene fremstår som parkanlæg, og landskabet bliver derved altid nærværende. Skalaen tages derved ud af den store bygning, og arkitekturen bliver meget human.

Det er en meget flot legende bygning, som dog har spredt sig meget ud. Den kunne gøres mere kompakt. Endeligt kræver forslaget viderebearbejdning af wayfinding. Ulempen er, at dette grid som bebyggelsen består af, bliver et spindelvæv, hvilket kan virke uoverskueligt, når man bevæger sig ind i det.

Projektets idéer, som er beskrevet herover, sammen med de store grønne rum og grønne flader gør, at man her virkelig kan tale om et helende hospital i begrebets bedste betydning. Blandt ander derfor har bedømmelseskommitéen valgt dette projekt som en af vinderne.

 

 

Redaktør