Tag med DTU-professor ind i fremtiden

Personlige laboratorier i lommestørrelse. Dyrkning af organer. Og kunstige celler som erstatning for piller. Det kan være løsninger, vi får at se i fremtiden, vurderer professor Jan Madsen fra DTU Compute

Vent...

​                                                                                                                                                                                     Foto: © Herzog & de Meuron - Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

I udviklingen af et nyt superhospital er det afgørende at kigge årtier ud i fremtiden. Det får vi blandt andet input til fra vores ekspertpanel. 

Torsdag den 23. august gav professor Jan Madsen en talk på Nordsjællands Hospital om nogle af de scenarier, han vurderer, kan være på vej. Fra måden hvorpå vi kontroller vores indtag af medicin til selvdiagnostik og løsninger, som kan virke utænkelige i dag.

50 pct. af medicin bliver taget forkert

Teknologier kan naturligvis ikke stå alene men være med til at løse en række udfordringer i sundhedsvæsenet, især når vi bliver bedre til at krydse dem. Én af udfordringerne er forkert indtag af medicin.

"Halvdelen af alt medicin, der bliver udskrevet i dag, bliver indtaget forkert. Normalt peger alle på apps og kunstig intelligens som løsninger, der kan stå alene. Men det er mere interessant at se på, hvordan koblingen af teknologier kan hjælpe patienten med at følge den plan, der er lagt sammen med lægen," forklarer Jan Madsen.

For en app kræver, at patienten selv husker at registrere hver gang, der er taget en pille. Men udstyrer vi pilleæsken med sensorer, kan æsken selv registrere og give besked, hvis ikke den har været åbnet. En anden løsning, der kan blive almindelig er, at pillerne selv indeholder bittesmå computere, der kan udføre behandling, registrere data om patienten og sende oplysninger videre til patientens smartphone. 

Et laboratorium i lommen

Lommelaboratorier er også et scenarie, som Jan Madsen undersøger. Når vi går til tjek hos lægen, er det naturligvis bedst, hvis ikke vi fejler noget. Men det ville jo være endnu bedre, hvis vi i de tilfælde kunne bruge tiden på noget andet, og lægen kunne prioritere de syge patienter. 

"Går jeg til lægen i dag, og hun er i tvivl om, hvorvidt jeg har en vis infektion eller ej, skal jeg videre et nyt sted og have taget en blodprøve. Så skal data tilbage til lægen, der stiller en diagnose, og først derefter får jeg svar. I fremtiden kan vi for nogle sygdomme formentligt putte hele screeningsprocessen ind i vores telefon og på den baggrund vurdere, om vi skal gå til lægen," siger Jan Madsen og uddyber

"På den måde vil vi måske alle i fremtiden gå rundt med en doktor i lommen – eller nok nærmere et laboratorium, der kan opsamle og analysere kropsvæsker. Ét, som vi kan købe i supermarkedet, ligesom vi i dag kan købe graviditetstests".  

Jan Madsen sammenligner udviklingen af mikrolaboratorierne med udviklingen af computeren, der i sine tidlige dage fyldte et helt hus mod i dag at fylde ned til én kubikmillimeter.

Kunstige organer

I fremtiden vil vi også blive bedre til at forudsige virkningerne af medicin og hvilken dosis patienten har brug for, blandt andet fordi vi med chips kan imitere organer og kredsløb.

"Man kan ikke teste mange typer medicin på et menneske på én gang, fordi medicin har bivirkninger, vi risikerer overdosis osv.  Men med et mikrolaboratorie kan vi teste forskellige effekter samtidigt. Derfor er det interessant at følge, om det bliver muligt at bruge chips til at dyrke noget, der minder om små organer og forbinde dem gennem "blodbaner" for at undersøge, hvordan medicinen vil påvirke et menneske," siger Jan Madsen og påpeger, at vi måske på den måde også kan undgå dyreforsøg i fremtiden.

Måske vil kunstige celler erstatte piller

Måden vi indtager medicin på, vil også ændre sig i fremtiden. Når vi sluger en pille i dag, sluger vi nemlig unødvendigt meget medicin, fordi effekten skal række helt der ud i kroppen, hvor der er brug for den. Men det kan vi måske slippe for, hvis vi en dag i fremtiden er klar til at fremstille kunstige celler, som er programmet til at give os den nødvendige helbredende effekt det rette sted. F.eks. har forskere fra universitetet ETH Zürich vist i laboratorieforsøg, at væv med psoriasisudslet kan behandles ved at programmere levende celler til at spore betændelse og fremstille den medicin, der kan slå betændelsen ned. De re-programmerede celler hjælper på den måde immunsystemet med at bekæmpe sygdommen.

Det tyder altså på, at kombinationen af nye teknologier har potentiale til at skabe et helt nyt sundhedsvæsen i fremtiden, hvor vi bl.a. som borgere har større kontrol med vores sundhed. Men der er stadig mange spørgsmål, som skal besvares.

"Samtidigt med, at vi diskuterer flere og flere teknologiske muligheder, diskuterer vi også datasikkerhed og etik i højere grad. Og det er absolut nødvendigt. Samtidigt skal vi finde den rette måde at bruge de nye screeningsværktøjer på. Hvis vi måler præcist nok, kan vi altid finde sygdom i kroppen. Men immunforsvaret håndterer heldigvis det meste," siger Jan Madsen.

 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor