Nye rammer – nye standarder: Hvordan udfordrer vi organiseringen på hospitalet?

​Nyt Hospital Nordsjælland mødte eksperten, professor i sundhedsøkonomi og politik, Kjeld Møller Pedersen til en snak om, hvordan vi udvikler hospitalet som organisation ved at have modet til at stille kritiske spørgsmål til de nuværende måder at gøre tingene på.

Af Henrik Schødts, Projektdirektør

Nyt Hospital Nordsjælland er en ny begyndelse. En mulighed for at skabe patienternes hospital, først og fremmest. Men en ting er at give et hospital nye fysiske rammer. En anden ting er at organisere det, så det bliver tidsvarende og lever op til patienternes forventninger.

Vi er i fuld gang med at undersøge, hvordan vi bedst gør det. Vi taler med hospitaler og teknologi- og servicevirksomheder over hele verden, ser på nye muligheder i forhold til innovation, logistik og udstyr, og vi spørger vores kolleger på hospitalet om der er ting vi kan gøre bedre, smartere eller anderledes end vi gør i dag.

Og så taler vi med dem, der følger udviklingen tæt. Kjeld Møller Pedersen er en af dem, der ofte bliver bedt om en kommentar til udviklingen af de nye danske hospitaler. Og en af dem, der ofte peger på, at vi på de nye hospitalsprojekter, skal huske at gå organiseringen af hospitalet efter i sømmene. At være mere ambitiøse. Mere radikale ligefrem. Det lyder spændende.

Derfor er jeg mødtes med ham. Til en samtale om, hvordan vi udvikler strukturerne i et nyt hospital, hvor alt som udgangspunkt er muligt.

Nødvendigt at udfordre

Kjeld Møller Pedersen var, som medlem af regeringens ekspertpanel, med til at give såkaldt 'endeligt tilsagn' til Nyt Hospital Nordsjælland.

Han foreslår, at vi gør op med de strukturer, vi er vant til. Eller i hvert fald går i dybden med, om det, vi gør i dag, er det smarteste. Og i så fald skal vi kunne forklare hvorfor.

Kjeld Møller Pedersen understreger flere gange i løbet af vores samtale, at det virkelig afgørende er, at organiseringen på hospitalet ikke bliver en lineær fortsættelse af det kendte: "Vi skal udfordre den vante organisering og have modet til at stille spørgsmål til, hvad der er den bedste løsning", siger han. Kjeld Møller Pedersen spørger fx, om det lægelige speciale som organiserende princip er det rigtige og foreslår, at vi i højere grad lader patientens forløb være afgørende for måden, vi organiserer hospitalet på – noget der også er lagt op til i form af enestuer, som gør det oplagt, at mest muligt foregår hos patienten.

"Kunne vi bevæge os i retning af, at patientens forløb er det strukturende princip?", spørger han. Mit svar er: Ja. På Nyt Hospital Nordsjælland arbejder vi fx med sengeslanger. Det vil sige, at afdelingernes antal af senge ikke er fast definerede på forhånd, men kan justeres løbende efter behov. Det bliver muligt som følge af den firkløverlignende form, som hospitalet får.

Kjeld Møller Pedersen betoner vigtigheden af at skabe forandring i samarbejde med klinikken. Der skal en åben dialog til om, hvad der virker og hvad der ikke gør. Det er afgørende, at forandringen kommer indefra for at få den optimale effekt og sikre forankringen i alle led: "Det kræver både mod, vilje og snilde – og ikke mindst en effektiv forandringsledelse", forklarer han. "Ledelsen skal igangsætte en kulturændring på hospitalet", siger han. Og lægerne skal i højere grad uddannes til at være ledere, tilføjer han.

Fleksible rum til fremtiden
"En af ekspertpanelets vigtigste formuleringer i sin tid var, at hospitalerne skulle bygges til fleksibilitet", fortæller Kjeld Møller Pedersen og spørger: "Hvad hvis vi har opfundet en vaccine mod kræft om 10 år? Hvilke behov har vi så? Rum skal kunne flere ting. De skal kunne tilpasses de ændringer, der sker i takt med udviklingen inden for fx behandling." Han peger på udviklingen inden for telemedicin og muligheden af, at kronikere i højere grad bliver i stand til at overvåge sig selv via applikationer. Kjeld Møller Pedersen mener derfor, at det er vigtigt at bygge ud fra nogle koncepter, så rummenes funktion kan ændres efter behov – og fx både fungere som patientstue og ambulatorium.

Dette er noget, vi også lægger vægt på i udviklingen af Nyt Hospital Nordsjælland, der får ca. 4000 nye rum, hvoraf de 3700 skal standardiseres. Tanken er at fokusere på 'brugsret frem for ejerskab' – at man bruger rum og udstyr efter behov og kan øge og indskrænke fx antallet af senge i takt med antallet af patienter. Vi ved, at der kommer til at ske en kæmpe udvikling inden for behandlingsmuligheder og inden for teknologi. Præcis hvilke ved vi ikke, men jo mere vi forholder os til fremtiden og jo mere fleksibelt, vi indretter os, jo bedre beredte er vi.

Mere end mursten
Nyt Hospital Nordsjælland arbejder med organiseringen af det nye hospital under overskriften 'mere end mursten'. Arkitekturen skal være med til at løfte en bedre organisering, som vi blandt andet arbejder os hen imod ved at se på personalets arbejdsgange og ved at undersøge, hvordan man kan gøre tingene smartere. Fx afholdt vi for to måneder siden workshoppen 'Fix det' på Nordsjællands Hospital. I 15 timer sad næsten 30 medarbejdere samlet. Alle hospitalets medarbejdere havde mulighed for at komme forbi med gode ideer til, hvordan man kunne skabe forbedringer ude i klinikken, og vi fra administrationen kunne så hjælpe med at regne (og tegne) på de ideer, der kom ind. Det gav en masse ideer til en mere effektiv organisering af Nyt Hospital Nordsjælland, ja også af det eksisterende hospital.

Kun ved at tage fat i strukturerne på hospitalet, opnår vi de varige forandringer. Hvis vi i stedet begyndte at skære jubilæumsarrangementer eller lignende væk i stedet er det, at vi, med Kjeld Møller Pedersens ord kommer til "at spare os fattige".  Kan vi i stedet skabe smartere måder at arbejde på, kan vi skabe et bedre hospital. Og dermed bedre forløb for patienten. Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvad der sker under behandlingen. Men både på før, under og efter. På alle de forhold, der skaber rammerne for et godt forløb.

Redaktør