Arkæologer tager "første spadestik" til Nyt Hospital Nordsjælland

Arkæologer fra Folkemuseet har taget "første spadestik" til Nyt Hospital Nordsjælland. Det er de arkæologiske forundersøgelser, der nu er sat i gang. Hør og se en podcast med museumsinspektør Esben Aarsleff om hans forventninger til, hvad jorden gemmer på af historiske fund.


Gravemaskinerne er allerede i fuld gang på grunden ved Overdrevsvejen, hvor Nyt Hospital Nordsjælland skal bygges. Det er de arkæologiske forundersøgelser, der nu er igangsat. Se og hør en podcast med Museumsinspektør Esben Aarsleff, der fortæller om forventningerne til de arkæologiske forundersøgelser.

De første undersøgelser tyder allerede nu på, at jorden gemmer på interessante historiske fund. Der er bl.a. fundet tegn på et jernalderhus (750 e.Kr.) og en forarbejdet knogle, som formentlig kan dateres helt tilbage til ældre stenalder (4000 f.Kr.). Ifølge museumsinspektør Esben Aarsleff fra Folkemuseet, er området ved Overdrevsvejen super interessant. Forventninger til nye og spændende fund er derfor også høje. Amatørarkæologer har været i området i flere år og har med deres tidligere fund skabt forventninger om, at det nu kan dokumenteres, at der har boet mennesker i området helt fra ældre stenalder (4000 år f.Kr.) og helt frem til vor tid.

Redaktør