Nordsjællands Hospital er i gang med at skifte senge ud, og det kommer Ukraine til gode. Hospitalet har nemlig indgået en aftale med nødhjælpsorganisationen Bevar Ukraine om, at de kan afhente over 200 senge inklusive madrasser i løbet af de næste to måneder. Sengene bliver leveret direkte til hospitaler rundt omkring i Ukraine, så endnu flere syge og tilskadekomne kan modtage sengeliggende behandling.
Bevar Ukraine har sendt nødhjælp til hospitaler og uddannelsesinstitutioner i Ukraine siden 2014. Du kan læse mere om Bevar Ukraine på
www.bevarukraine.dk.