Netværksdage om sygehusbyggeri

Projektgruppen deltog d. 27-28 august på Netværksdagene for sygehusbyggeri 2012. Netværksdagene er arrangeret af Danske Regioner og har til formål at fremme vidensdeling og udveksling af erfaringer mellem sygehusbyggerierne i Danmark.
 
 

Nyt Hospital Nordsjælland er blandt de sidste projekter i rækken af sygehusbyggerier i Danmark og vi har stor gavn af at høre og lære af de andre sygehusbyggeriers erfaringer med alt fra risikostyring af byggeriet til, hvordan man kan udvikle arbejdsgange, organisationsstrukturer og ledelsesformer i forbindelse med nybyggerierne.

Ambitionen er at vi om 10 år ikke blot står med 16 moderne hospitalsbygninger, men også har opbygget tidssvarende og effektive sundhedsorganisationer, hvor patientens flow og behandling er i centrum.

Se program for netværksdagene under ”vil du vide mere” eller kontakt projektorganisationen på nythn@regionh.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.
Redaktør