Vi fejrer vejkryds i dag

​Spadestikket markerer etableringen af de to vejkryds på Overdrevsvejen, der skal gøre hospitalet, Favrholm og stationen tilgængelig for fremtidens besøgende

Vent...
spadestik.jpg

I dag nåede vi endnu en vigtig milepæl med spadestikket, der markerer det første  vejkryds ved byggegrunden. Et vejkryds, der bogstaveligt talt baner vejen til hospitalet og den nye bydel, Favrholm.

Med spadestikket markeres samtidigt et godt samarbejde mellem de forskellige interessenter i området, som borgmester Kirsten Jensen (S) sagde i sin åbningstale fra den lille tribune, der var stillet frem i dagens anledning.

Nu bliver området tilgængeligt

Spadestikket markerer også, at det er de første større anlæg, der nu begyndes på, når de to vejkryds på Overdrevsvejen bliver anlagt. Krydsene kommer til at udgøre de primære adgangsveje til vores nye hospital samt store dele af de omkringliggende udviklingsområder i Favrholm, herunder stationsområdet. De anlægges allerede nu, så krydsene også kan benyttes som sikker adgangsvej til hospitalets byggeplads.

Det var borgmester Kirsten Jensen (S) fra Hillerød og regionspolitiker Per Tærsbøl (K), der stak spaden i på denne billedskønne dag.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor