Tre teams er allerede forhåndsinviteret til at deltage i konkurrencen og der er derfor fire pladser til de resterende teams.
”Det er et privilegium, at vi nu står overfor at skulle vælge mellem så mange kvalificerede og interessante teams” udtaler projektdirektør Henrik Schødts fra Nyt Hospital Nordsjælland. I december måned er de 7 teams udpeget og de kan så forberede sig til at tage del i selve projektkonkurrencen, som begynder i foråret 2013. ”Det er et langt forløb at planlægge og gennemføre et så stort byggeri. For at hospitalet skal blive en succes, er det afgørende vigtigt, at vi kan etablere et godt og frugtbart samarbejde med et dygtigt og visionært team” slutter Henrik Schødts.
Det nye hospital bygges fra grunden i naturskønne omgivelser syd for Hillerød ved Overdrevsvejen og vil stå klart i 2021 . Byggeriets budget er på knap 4 mia. kr. Det vindende team bliver gennemgående i alle 8 år og skal i tæt samarbejde med projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland projektere byggeriet, der i 2016 udbydes til entreprenørvirksomheder, der skal udføre det egentlige byggeri.