Udstilling og foredrag i Helsingør

Fyraftensmøde om Nyt Hospital Nordsjælland

Fyraftensoplæg i Helsingør

Projektchef på Nyt Hospital Nordsjælland, arkitekt Claus Roikjer, vil onsdag aften d. 27. maj, ud fra udstillingen af plantegninger og billeder på fortælle om byggeriet og tankerne bag.

Det finder sted i 3. etage på Biblioteket, Kulturværftet i Helsingør onsdag d. 28. maj fra kl. 17-18. Der er gratis entré.

Udstilling

En udstilling af de plantegninger og billeder, som arkitekterne har udformet i forbindelse med projektkonkurrencen, vises på Biblioteket Kulturværftets 3. etage i perioden 19. maj - 7. juni 2014.

Nyt hospital Nordsjælland

Det bliver en helt anden oplevelse at være patient i 2020, når Nyt Hospital Nordsjælland står klar til at tage imod sine første patienter. Nordsjælland får med det kommende hospital sit eget originale bud på en ny måde at tænke hospitaler på, hvor patienten for alvor er i centrum.

Nyt Hospital Nordsjælland kommer til at ligge som en pavillon midt i et skovområde. Alle hospitalets funktioner er samlet i én organisk bygning, som bliver indrettet med henblik på at skabe en rolig atmosfære, der på bedste vis understøtter den enkelte patients helingsproces.

Nærhed og tryghed har første prioritet og forbindelserne mellem hospitalets specialer og tværgående funktioner er forkortet for at sikre patienterne den bedste behandling og personalet en professionel og indbydende arbejdsplads.

Redaktør