Workshop om fremtidens hospitalseng

Workshop med fokus på den bedste løsning. Fremtidens hospitalseng er ikke langt væk!
Det var A-kæden, der var samlet til workshop, da Nyt Hospital Nordsjælland havde inviteret til workhop med titlen: Hvordan ser fremtidens hospitalsseng ud?


40 fultidsprofessionelle passionerede sundhedsfolk kastede sig over opgaven, da formiddagens opgave slet og ret lød: hvad er visionen for en fremtidens hospitalsseng?

Og der var ingen tvivl. Kravene er og skal være høje. Og de er også så høje og detaljerede, at sengen endnu ikke har set dagens lys.

Der er mange gode bud på en hospitalsseng på markedet i dag, men ingen som samlet lever op til, hvad der samlet forventes og ønskes af en seng.

Men som det også filosofisk blev udtrykt under formiddagens mange drøftelser; hvad er overhovet en hospitalsseng i 2020, som er året hvor Nordsjællands Hospital samles i det nye Nordsjællands Hospital på Overdrevsvejen. Skal patienterne absolut lægges i en seng?

Det hedder sig i dag, at patienter indlægges, men burde de ikke rettere ”indsættes”, som det blev nævnt.

I overført betydning; patienter i fremtidens hospital er de nødvendigvis sengeliggende i en hvad vi i dag må forstå som en traditionel seng, eller er der mere behov for et sidde- liggemøbel?

På den anden side, tegner fremtiden, at patienter på hospitaler vil være ”endnu mere syge”, være mere plejekrævende og forventes at have flere liggedage.

Så uanset hvad den grundlæggende filosofi er, så skal fremtidens seng kunne understøtte en lang række sundhedsfaglige krav kombineret med de nødvendige arbejdsmiljøkrav og en optimal patientoplevelse.

Eftermiddagen blev en præsentation af Abilitysengen, som er et grundlæggende nyt sengekoncept. En seng der består af to dele – sengechassiset og en patientbase (madras og den øverste del af sengen).

Sengen er fremstillet i en 3D model, og kombineret med opfinderen Bo Fichs præsentation, blev fordele, ulemper og potentielle forbedringsforslag drøftet og vurderet.

Se sengen HER.



Fra formiddagens mere visionære tanker og perspektiver var eftermiddagen en fokusering på, hvad man skal og må forvente af fremtidens seng med udgangspunkt i Abilityseng.

Professionelle sundhedsfolk, som de fremmødte, sætter standarden – ingen tvivl. Og der var mange rosende ord, men også en lang række forhold, som stadig kan forbedres og videreudvikles i et udviklingsprojekt ifølge eksperterne

For Nyt Hospital Nordsjælland er bolden nu givet op. Vi ønsker sammen med eksperterne at stille krav til de faciliteter, der skal være en del af det nye hospital. Den nye hospitalseng udgør en basal grundlæggende del af det nye hospital. Vi er godt i gang.


Du kan læse mere om Ability– sengen på NHN’s app, Nyt Hospital

Redaktør