Jordbundsforhold skal undersøges
Undersøgelse af jordbundsforholdene er et led i de indledende undersøgelser, der skal til, før der kan tages en endelig beslutning om en mere præcis placering af det nye hospital.
Målemetoden (kaldet PACES) måler via elektroder den elektriske modstand i jorden ned til 20 m. På den måde kan man få et billede af undergrundens sammensætning og tilstand.
Målingerne begynder 5. juli og tager ca. 14 dage.
Boringer i august
Den indledende måleundersøgelse bliver fulgt op af boringer i august 2011. Her føres et bor ned gennem de øverste 15 meter jord på de steder, hvor en mere detaljeret redegørelse af jordbundsforholdene er nødvendig. Borestederne udvælges på baggrund af de elektroniske målinger.
Før vi stikker spaden i jorden
Jordbundsundersøgelserne foretages parallelt med den strategiske miljøvurdering af arealet, som bl.a. fokuserer på grundvand, dyreliv og trafikale forhold. Den strategiske miljøvurdering skal give et billede af de miljømæssige konsekvenser ved at bygge hospitalet ved Overdrevsvej.

Her kan du se det område, der bliver kortlagt