Akutlægebil: Intensivt samarbejde redder liv

​Hver dag bliver svært tilskadekomne borgere i Region Hovedstaden reddet af Akutlægerbiler. Det sker i tæt samarbejde med hospitaler og ambulancer. Alle arbejder ud fra mottoet ’It takes a system to save a life’. Tag på observatørvagt med bl.a. hjertestop og blodprop.

Af Christina Guldbrandt, presse- og kommunikationskonsulent​

Kl. 11.02: En ældre mand er faldet livløs om på gaden, og forbipasserende giver ham hjertemassage. De har ringet 112, der sender en ambulance til adressen på Amager. Det er meldingen til Akutlægebilen, der sætter kursen gennem København. Lægeassistent Jeppe Skouv sidder bag rattet, og ved siden af forbereder læge Christian Svane sig på genoplivning af manden. 

Christian er erfaren akutlæge med 15 års erfaring, og Jeppe trækker på mange års ambulancekørsel, inden han i foråret 2017 blev lægeassistent. Denne tirsdag bemander de en af Region Hovedstadens akutlægebiler, der arbejder tæt sammen med ambulancer og hospitaler. 

"Der er sket helt utrolige fremskridt inden for det livreddende arbejde de seneste ti år. Der er kommet bedre akutmedicin, og danskerne er blevet meget bedre til at yde hjerte-lunge-redning, som er så afgørende for overlevelseschancerne ved et hjertestop, fortæller akutlægen, mens vi kører med 140 km/t."

Tid er en helt afgørende faktor for at genoplive mennesker med hjertestop, og derfor er blå blink og kørsel over røde lyskryds nødvendig. Lægeassistenten styrer den gule Mercedes gennem den tæt befærdede hovedstad, og jeg er med som observatør for at få indblik i, hvordan akutlægebiler samarbejder med hospitaler om at redde liv. 

Hjertemassage på fortovet

Kl. 11.10: Akutlægebilen er kommet ud til manden, der liggende på fortovet får hjertemassage af en ambulanceredder. Tid er den altafgørende faktor for succesfuldt livreddende arbejde, og derfor bliver tilskadekomne borgere først flyttet til en båre, når tilstanden er mere stabil.

De tre borgere, der fandt den livløse mand, står i baggrunden og betragter genoplivningen, der bliver ledet af akutlægen Christian. Han kommunikerer klart og roligt med de andre sundhedsprofessionelle, og imens giver lægeassistenten manden adrenalin for at få gang i hjertet. 

Manden kan stadig ikke trække vejret ved egen hjælp, og situationen er kritisk. Efter vedholdende hjertemassage, der får sveden frem på panden hos de garvede ambulancereddere, bliver pulsen bedre og brystkassen begynder igen at bevæge sig op og ned. Akutlæge Christian roser de tre personer, der ringede 112 og øjeblikkeligt gik i gang med at give manden hjerte-lunge-redning:

"I har gjort et rigtigt godt stykke arbejde!"

Akutlægen beslutter i samråd med Rigshospitalet, at manden skal køres dertil. Muligvis har han fået en blodprop i hjertet, hvilket en hjertescanning kan afsløre. 

Elevator til hjerteafdelingen

Kl. 11.45 fortsætter behandlingen af manden inde i ambulancen, der kører med udrykning mod Blegdamsvej på Østerbro. Akutlægen overvåger hans tilstand og kan hurtigt gribe ind, hvis der sker en forværring. Ambulancen og akutlægebilen parkerer ved kælderindgangen til Rigshospitalet, hvor turen går med elevator direkte op til hjerteafdelingen. 

"Vær venlig at gå ud af elevatoren alle sammen, siger lægeassistenten, der får tømt elevatoren for patienter, personale og besøgende"

Patienten bliver kørt til hjerteafdelingen, hvor læger og sygeplejersker overtager ansvaret for manden. Han har forkalkninger i hjertet, men ikke så alvorlige, at de kræver en ballonudvidelse. I stedet bliver han på hospitalet til observation. 

Akutlægebilen kan melde klar til næste kørsel, og den bliver ligesom ambulancer i Region Hovedstaden disponeret fra Akutberedskabets vagtcentral i Ballerup, hvor sundhedsfaglige visitatorer vurderer alle opkald til 112 og sender den nødvendige hjælp. 
Vagtcentralen modtager årligt 133.000 opkald til 112, og til de mest alvorlige bliver der sendt både ambulance og akutlægebil. De rykker ud med få minutters varsel, og grænsen for behandling bliver løbende udvidet, fortæller akutlægen:

"Vi behandler meget mere på især ældre mennesker, der kommer ud for hjertestop og blodprop, end vi har gjort tidligere. Behandlingsmulighederne bliver løbende bedre, og der er ikke nogen øvre aldersgrænse.
Vi har altid gjort alt, hvad vi kunne for at redde liv, men i dag har vi langt bedre udstyr og mere avanceret medicin end for ti år siden"

Fra gågade til traumecenter 

Akutbilens medicin og udstyr er pakket i store tasker i bilens bagagerum, der bliver tjekket dagligt, så alt er hurtigt og tilgængeligt. Christian arbejder til daglig som overlæge i anæstesi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

"Det er spændende at arbejde som læge i to så forskellige miljøer, men samtidig supplerer det hinanden rigtigt godt. Man ved aldrig, hvad der sker på en vagt med Akutlægebilen, og det kan jeg godt lide.
Nogle oplevelser sætter sig mere end andre, fx når børn eller ung kommer slemt til skade. Men vi er gode til at tale med hinanden, og vi følger jævnligt op på patienter for at høre, hvordan det går"

Kl. 13.03: En yngre mand omkring 30 år er faldet om på en gågade med kramper. Han trækker vejret, men hyperventilerer kraftigt. Akutlægebilen kommer frem efter få minutter, og manden får beroligende medicin, men det hjælper ikke og lægen beslutter at få ham ind i ambulancen, hvor behandlingen fortsætter.
 
"Er du vågen? Hvad hedder du? Kan du svare mig? Lægen taler meget højt til manden for at vække ham og rusker ham i skulderen for at komme i kontakt med ham."

Men der er ingen kontakt, og derfor skal han ind på Rigshospitalets Traumecenter for at blive scannet.  Traumecentret er det mest avancerede i Danmark, og der er scannere til hele kroppen, der kan afsløre fx blodpropper.  Over 10 læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle står klar til at undersøge manden, da han ankommer.

Akutlægen har i forvejen sendt alle oplysninger til hospitalet via en bærbar computer, så behandlingen kan komme i gang hurtigt. Al information om behandling og personlige oplysninger er overført digitalt fra akutlægen til hospitalet.

 ’It takes a system to save a life’

Foruden de to mænd med hjertestop og blodprop, hjælper Akutlægebilen denne dag også en ældre kvinde med uforklarlige kramper og en svensk turist med ildebefindende. 

Det har været en intens dag med akutlægebilen, og den har været helt anderledes end forventningen om politiafspærringer og blodige hvide lagner, der stammer fra tv-serier. 
I stedet har jeg oplevet ro, overblik og samarbejde mellem ambulancer, akutlægebiler og hospitaler. 
Livreddende arbejde kræver koordinering fra Akutberedskabet, dygtige og dedikerede sundhedsprofessionelle i gule og blå biler og en stor stab af specialister på hospitalerne, der tilsammen lever op til det internationale motto for akuthjælp: ’It takes a system to save a life’.  

  Fakta om Akutlægebiler

Seks akutlægebiler dækker Region Hovedstaden; tre kører døgnet rundt og resten dækker dele af døgnet. 
De kører bl.a. ud til kritisk syge patienter og yder avanceret lægelig behandling ved fx hjertestop, bevidstløshed og svær tilskadekomst. 
Bilerne er placeret på fem baser fordelt i København og Nordsjælland, samt en bil på Bornholm.
Akutlægebilerne har eksisteret siden regionens begyndelse i 2007. I 2013 blev de samlet til en fælles regional løsning sammen med det øvrige kørende beredskab og 112-opkald i Akutberedskabet, der har det sundhedsfaglige og koordinerede ansvar. 
Akutlægebilerne kører ud til ca. 16.600 hændelser årligt (16.676 i 2016 og 16.579 i 2015) Kilde: Årsdatarapport 2016.

Sådan bliver du observatør i en akutlægebil

Akutberedskabet koordinerer vagterne som observatør, og sundhedsfagligt personale har fortrinsret. 

Andre med tilknytning til sundhedssektoren, regionen eller med særlig interesse i sundhedsvæsnet - fx politikere eller medier - kan desuden blive observatør for en dag. Der kan være ventetid på observatørvagterne, der også fungerer som uddannelse for læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale fra hospitalerne

Du kan søge om at blive observatør ved at skrive til Akutberedskabet på akutberedskabet@regionh.dk 

Redaktør