Akuttelefonen 1813 er klar til jul og nytår

​Når julefreden sænker sig over landet, og klokkerne kimer til julefest, så ringer telefonerne ekstra meget hos Akuttelefonen 1813. Højtiderne er traditionelt set højsæson for telefonopkald til Akuttelefonen 1813, og i år er der kaldt ekstra personale på arbejde i juledagene. 

Vent...

Når mange af os går på juleferie, så trækker det sundhedsfaglige personale på Akuttelefonen 1813 i arbejdstøjet og sidder klar til at rådgive og hjælpe borgere, der har brug for en sundhedsfaglig vurdering af en skade eller akut opstået sygdom. Jul og nytår er årets travleste tid hos Akutberedskabet i Region Hovedstaden, der huser både Akuttelefonen 1813 og alarm 1-1-2, og i år gør COVID-pandemien det svært at forudsige aktiviteten. Ifølge direktør Freddy Lippert, Akutberedskabet i Region Hovedstaden, så har coronapandemien givet markant flere opkald til Akuttelefonen 1813.

"Vi har modtaget væsentlig flere opkald på 1813, siden COVID-pandemien brød ud i marts 2020 – om alt fra reel sygdom, få symptomer og bekymring til ønske om svar på alt fra, hvornår skal jeg testes, hjælp til at bestille tid til testning og hjælp til at få svar på test. Allerede i midten af november i 2020 havde vi flere opkald end samlet i 2019. Så 2020 er og forbliver et meget travlt år, også på 1813," fortæller Freddy Lippert.

Klar med hjælp ved akut sygdom og corona

I august 2020 modtog Akuttelefonen 116.000 opkald, hvilket er væsentlig flere end året før, hvor der var 78.000 opkald i august. En markant stigning, som man forventer fortsætter, så der også hen over jul og nytår vil være stort behov for telefonisk rådgivning fra Akuttelefonen 1813. Hos Akutberedskabet forbereder man sig på travlheden ved at indkalde mest muligt personale til rådgivningsfunktionerne i julens helligdage.

"Vores medarbejdere har været med i første linje mod COVID-19 siden marts og yder stadig en fantastisk indsats. Igen i går stiller både sygeplejersker og læger op og tager ekstra vagter og dækker ind, så vi kan yde service og høj kvalitet til borgerne på Akuttelefonen 1813. Vi har flere personer på vagt end sidste jul, så vi er klar til at hjælpe borgerne – også i julen," siger Freddy Lippert.

Akutberedskabet har udviklet en række værktøjer, der skal sikre at borgere med akut sygdom kommer først igennem på telefonerne. Borgere med ikke akut sygdom kan få svar udenom telefonkøen via en rådgivningskø med call-back funktion.

Få svar på spørgsmål om COVID-19 og symptomer:

Akuttelefonen 1813:



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor