EMS2017 er nomineret ved Københavns Kongres og Event Award

​​Sidste års EMS kongres er nomineret i kategorien "Årets kongresvært for kongresser med mere end 1.000 deltagere" ved Københavns Kongres og Event Award.
Vent...
Ved Københavns Kongres og Event Award uddeles priser i fire kategorier. EMS2017 er nomineret i kategorien Årets kongresvært for kongresser med mere end 1.000 deltagere. 

Begrundelsen for nomineringen lyder bl.a.
"European Emergency Medical Services Congress (EMS) har med stor opfindsomhed sat fokus på et område, hvor dansk forskning nyder stor anerkendelse. Ved konkrete indsatser er en levedygtig og anerkendt serie af kongresser med stigende deltagerantal skabt"


Vinderen bliver fundet den 25. april, hvor showet afholdes på Københavns Rådhus.  

Om Københavs Kongres og Event Award

Det er Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, der står bag Københavns Kongres og Event Award, som er en årlig tilbagevendende begivenhed.

Hvert år er København værtsby for op mod 200 internationale kongresser og sportsevent, som besøges af en lang række internationale eksperter, meningsdannere og atleter.

Det er to fagjuryer, en for kongresser og en for sportsevents, der ud fra en række kriterier nominerer de kongresser og sportsevent, der har klaret sig bedst det pågældende år.

EMS2018

EMS2018 afholdes i København den 16.-18. april i Tivoli Hotel & Congress Center i København. 

Temaet for dette års EMS kongres er "Next is now". Målet er at sætte fokus på den rivende teknologiske udvikling inden for det præhospitale område, samt hvad fremtiden og den teknologiske udvikling kræver af den enkelte medarbejder og akutte patientforløb.




Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor