Ny speciallæge i akutmedicin: Bedre patientkontakt er min drivkraft

AMK-læge Christian Maschmann fra Akutberedskabet er blandt de første i Danmark, der har fået Sundhedsstyrelsens speciallægeanerkendelse i akutmedicin. Her fortæller han om sin vej til specialet, mulighederne og perspektiverne

Vent...
AMK-læge Christian Maschmann fra Akutberedskabet er blandt de første i Danmark, der har fået Sundhedsstyrelsens speciallægeanerkendelse i akutmedicin. Her fortæller han om sin vej til specialet, mulighederne og perspektiverne

Hvorfor har du valgt specialet i akutmedicin?

Jeg valgte specialet i akutmedicin, fordi jeg har været interesseret i akutområdet i mange år. I 2011 var jeg ansat på anæstesiafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor jeg ofte arbejdede på intensivafdelingen. Jeg blev ofte tilkaldt for at tilse akutte patienter, og om natten blev jeg tit ringet op af yngre medicinske kollegaer, der havde brug for hjælp til en akut dårlig patient. Jeg prøvede at etablere en fast funktion, der havde hovedfokus på akutte patienter. Det lykkedes ikke, for sundhedsvæsnet var ikke moden til det endnu, men med hjælp fra direktionen lykkedes det at skabe en delestilling til mig med ansættelse i både akutmodtagelsen og anæstesiafdelingen.

I den efterfølgende tid i akutmodtagelsen kunne jeg se, hvor stor behovet er for en lægegruppe, der specialiserer sig på netop den akutte patient, både fagligt og administrativt i forhold til patientforløbet og styring og ledelse af de forskellige faggrupper. Jeg begyndte at læse mere og mere faglitteratur om akutte patienter, og fik mere viden om bl.a. akut ultralyd og tog ledelseskurser vedrørende patientforløb. Jeg fortsatte i akutmodtagelsen, og det gav lejlighed til at afprøve den nye viden fra specialet i praksis og lære af det.


Hvilke forventninger og udfordringer har du haft til specialet i akutmedicin?

Mine forventninger har fra begyndelsen været at blive rigtigt dygtig til den første akutte patientkontakt, hvor man fx lærer at oversætte symptomer til diagnoser og sørge for det gode patientforløb. Jeg har undervejs lært, hvor enormt stort området akutmedicin er. Det består jo af et udpluk fra rigtig mange specialer, og jeg vil være rigtig god til dem allesammen.

Den største udfordring har været, at jeg ikke havde en læremester undervejs. På dette tidspunkt eksisterede der ingen formel uddannelse som akutmediciner, og jeg måtte selv stå for min læring samtidig med arbejdet i akutmodtagelsen, der blev mere og mere travlt. Jeg har bl.a. manglet sparring med andre, der gik samme vej, og det har været svært at finde tid til fordybelse i en hverdag, præget af brandslukning. Det var hårdt, men også meget givende, da jeg kunne se fremskridt og hvilken forskel, min indsats gjorde for patienterne.

Hvordan bruger du specialet i dit arbejde ved Akutberedskabet?

I Akutberedskabet udnytter jeg min viden og erfaring til allerede præhospitalt ved bl.a. at visitere patienter til det mest hensigtsmæssige afsnit, hvor man ellers normalt ville sende patienter til den nærmeste akutmodtagelse. I og med jeg kender hospitalerne indefra og har så mange kontakter tværfagligt, er det formentlig lidt nemmere for mig at finde alternativer i visitationen, der kan gavne patientens forløb. Dette både, når jeg er AMK-læge og akutlæge på akutlægebilen. Når jeg er AMK-læge får jeg ofte spørgsmål eller støder på problemer, der vedrører akutmodtagelserne, og her hjælper det mig også, at jeg kender hospitalerne indefra.

Hvad tænker du, at specialet i akutmedicin vil betyde for hele akutområdet?

De akutte patienter vil også fremover blive modtaget i akutmodtagelsen af læger fra forskellige specialer, og de er især gode til deres eget specialet, men muligvis mangler de viden indenfor andre specialer. De kommende speciallæger i akutmedicin kommer til at være specialister i at modtage akutte patienter, triagere dem, stabilisere dem og viderevisitere dem på den mest hensigtsmæssige måde. Det kan bl.a. være medvirkende til at skabe mere hensigtsmæssige og mere effektive patientforløb. Samtidigt vil det kunne aflaste lægerne fra de andre specialer, da de nu vil kunne koncentrere sig om patientforløb indenfor deres speciale.

Der kan være enkelte undtagelser, men I øjeblikket bliver de fleste lægetimer i landets akutmodtagelserne og klinikker dækket af læger fra andre specialer og uden fast ansættelse i akutmodtagelserne. Mange læger har således deres hovedansættelse på en anden afdeling end i akutmodtagelsen / akutklinikken og har kun relativt få timer der. Desuden er disse læger for det meste i undervisningsstillinger og derfor med korte ophold i akutmodtagelserne / akutklinikker. Det betyder skiftende læger og kontinuerlig introduktion af nye læger. Med indførelsen af det nye speciale i akutmedicin, kommer der læger, der har selv valgt en ansættelse i akutmodtagelsen / akutklinikken Disse læger vil have mange flere timer i akutmodtagelsen / akutklinikken og længere ophold. Det kommer til at betyde meget mere kontinuitet og effektivitet for afdelingen.

Også for Akutberedskabet vil kommende akutmedicinere kunne spille en stor rolle, måske ikke ligefrem som AMK-læge eller akutlæge i akutlægebilerne, da det fortsat kræver anæstesiologisk specialeviden, men måske ved Akuttelefonen 1813, der kræver bred akutmedicinsk viden.

Hvis du skal give et godt råd til andre, der overvejer at læse speciale i akutmedicin, hvad skal det så være?

Hvis man overvejer at blive akutmediciner, er det en god idé at søge om et ophold i en af landets akutmodtagelser, evt. også i en uklassificeret ansættelse eller som vikar for at få en idé om, hvad det i virkeligheden handler om. Her ville man kunne afprøve, hvorvidt man overhovedet trives i dette system med travlhed, stor variation i, hvad patienterne fejler og har brug for, samt at man ville få indblik i organisationen og de forskellige patientforløb. Det er med sikkerhed også en fordel, hvis man medbringer erfaringer fra andre specialer, såsom kardiologi, neurologi, ortopædi, anæstesi og lignende, men også indenfor almen medicin.

Det, som gælder for de fleste andre specialer, gælder selvfølgelig også her: Man skal brænde for specialet, være nysgerrig og især opsøgende til at udnytte så mange dagligdagssituationer til læring som muligt.

Kurser, såsom ALS (Advanced Live Support), ultralydskurser, EKG-kurser etc. ville hjælpe til at kombinere teori med praksis. Desuden har jeg taget et kursus på Lund Universitet, 'Core Competences in Emergency Medicine', der varmt kan anbefales.

Fakta om speciale i akutmedicin:

Specialet i akutmedicin er godkendt af Sundhedsstyrelsen i 2017. Tidligere kunne læger tage et underspeciale i akutmedicin, hvis de fx havde erfaring fra en akutmodtagelse. Christian Maschmann havde seks års erfaring fra en akutmodtagelse, da han gik i gang med speciale i akutmedicin.

Godkendelse af specialet (Sundhedsstyrelsen)

Målbeskrivelse for specialet (Dansk Selskab for Akutmedicin)

Blå bog om Christian Maschmann

  • Uddannet fra Hamborg Universitet. Har taget specialet i akutmedicin ved Bispebjerg Hospital og er tilknyttet både hospitalet og Akutberedskabet.
  • Har arbejdet på hospitaler i Afrika, Canada, Norge, Schweiz og som praktiserende læge på Færøerne.
  • 48 år. 
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor