Gå til hovedindhold

​​​

Ny e-learning om ”Mental Parathed” skal styrke ambulancepersonalet i regionen

​​Akutberedskabet har i samarbejde med Falck Region Hovedstaden netop lanceret en e-learning om Mental Parathed. Tiltaget bunder i et ønske om at introducere og/eller genopfriske ambulancepersonalet til begrebet ”mental parathed”.

Vent...


En ny e-learning zoomer ind på begrebet "mental parathed". Undervisningen, som er skabt i et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Falck Region Hovedstaden, har til formål at udvikle og styrke ambulancepersonalet i forhold til den mentale del af jobbet.

Det sker blandt andet via forskellige gode råd og værktøjer, som kan anvendes, når man står i felten, både i det daglige, men også ved større hændelser.

"Det at være mental parat er afgørende for, at vi kan håndtere de krævende og uforudsete situationer, vi møder i ambulancetjenesten. Akutberedskabet og Falck har sammen lavet fire film med fokus på konkrete værktøjer både før, under og efter en opgave. På den måde passer vi på os selv og hinanden, så vi er klar til at hjælpe andre i nød," fortæller cheflæge for Ambulance, Charlotte Barfod.

Idéen blev vakt til live af en ambulanceinstruktør i foråret 2022 – altså inden Field's-hændelsen. En hændelse, som dog ikke gør emnet mindre relevant.

Kurset er målrettet ambulancepersonalet i Region Hovedstaden.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt venligst Phillip Møller Koch på mail phillip.moeller.koch@regionh.dk. ​

​​​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden