Høj faglig og personlig udvikling

Lige meget om du ansættes i en stilling som elev, specialist, leder eller noget helt fjerde, vil du opleve, at vi sætter din faglige udvikling i højsædet.

Vi ved, at det giver større tilfredshed, og vi ved, at vores succes afhænger af medarbejdere, som tænker selvstændigt og klogt.

Personlig udviklingsplan

Du udvikler dig i hverdagen, når du samarbejder med dygtige kolleger, men du får også en personlig kompetenceudviklingsplan, som du udformer sammen med din leder. Her står, hvordan du skal udvikle dig det næste år i forhold til de mål, der er fastlagt og det konkrete job. 

​Den personlige udviklingsplan tilbydes til alle medarbejdere uanset hvem du er, hvor erfaren du er, og hvilken stilling du varetager.

Vi forventer samtidig, at du tager ansvar for din udvikling og karriere. 

Ikke kun timer på skolebænken

Du udvikler dig ikke kun ved at få flere timer på skolebænken, men også når du får nye opgaver, der udfordrer dig. 

Endnu skarpere ledere

Har du ambition om at blive leder eller måske om at få nye ledelsesopgaver? Vores program for ledelsesudvikling giver dig mulighed for at styrke dine lederegenskaber og til at klare de opgaver, der er på netop dit ledelsestrin inden for alle ledelsesområder: Strategisk, fagligt, drifts- og personalemæssigt.

Ingen leder i Center for It, Medico og Telefoni skal være i tvivl om deres ansvar for mål, rammer og retning. Det styrker organisationen samtidig med, at lederne får fart i deres personlige og faglige læringskurve.


 
Redaktør