Et billede af en kliniker der kigger på røngtenbilleder på en computer

CIMT i tal - det leverer vi

CIMT leverer medicoteknologi og it-understøttelse til Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder og er Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi

CIMT er med sine 1.000 medarbejdere og et årligt budget på 1,8 mia. kr. Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Ansvar for regionens medicoudstyr, netværk og it-systemer

Vi leverer medicoteknologi og it-understøttelse til Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder og dens 40.000 medarbejdere.

Det betyder bl.a., at vi. har ansvar for drift og support på:

  • 130.000 medico apparater til en samlet værdi af 7,2. mia. kr.
  • 3 datadriftscentre, 1000 fysiske servere, 5000 virtuelle servere og 17 Petabyte data
  • 9.000 printere, 56.000 computere, 55.000 skærme

Vi forvalter også over 400 forskellige it-systemer og applikationer. Herunder har vi ansvar for at udvikle og drifte Danmarks største sundheds-it system, Sundhedsplatformen, der har 44.000 daglige kliniske brugere på Region Hovedstaden og Region Sjællands hospitaler og sygehuse.

Høj driftsstabilitet, service og support

Klinikken skal kunne arbejde døgnet rundt alle årets dage. Derfor knokler vi hver dag for at sikre en høj driftsstabilitet og et højt serviceniveau.

Vi løser dagligt over 1000 sager og besvarer 640 opkald i vores Servicedesk. Vi er også fysisk til stede på hospitalerne, hvor vores on-site teknisk support og medicofolk sikrer, at kollegerne på hospitalerne kan udføre deres arbejde hver dag.




Redaktør