Hvad arbejder vi med?
Center for HR og Uddannelse tilbyder de lokale HR-funktioner på hospitaler og virksomheder et tæt samarbejde om udvikling, anskaffelse og drift af HR-systemer og -opgaver.
Vores hovedopgaver er
Hvorfor?
I Center for HR og Uddannelse arbejder vi fokuseret med at være medskaber af fremtidens sundhedsvæsen og spille en central rolle i regionens digitale transformation af HR-området. Vi er proaktive, dyrker nysgerrighed og læring og har samspillet mellem HR-systemer og arbejdsgange i centrum. Vi er i gang med at udvikle og implementere en række digitale løsninger på HR-området. Alt for at kunne binde hverdagens opgaver bedre sammen og lette opgaveløsningen.
Et aktuelt og omfattende fokusområde for os er at implementere et nyt system til vagt- og arbejdstidsplanlægning til brug i hele regionen. En brugerorienteret og gnidningsfri implementering udgør et centralt succesparameter for os.
Region Hovedstaden ønsker i de kommende år i højere grad at udnytte det potentiale, der findes i eksisterende data. Center for HR og Uddannelse har således sat databaseret indsigt på dagsordenen. Vi vil styrke beslutningsgrundlaget for regionens ledere ved at bruge data fra HR-systemer, vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse til at understøtte og optimere lokale arbejdsgange på hospitalerne.
Hvordan arbejder vi?
Vi har et kontinuerligt fokus på supporten til vores brugere af HR-systemerne. Vi skal være lette at komme i kontakt med, og vi skal give en hurtig og korrekt løsning. I et tæt samarbejde med hospitaler og virksomheder sikrer vi, at den praktiske erfaring fra hverdagen inddrages og bruges aktivt i den fortsatte udvikling af systemerne.