Hvad er e-læring?
Læringsteknologi defineres generelt som læring, der foregår helt eller delvis digitalt, vekslende fra det meget statiske til det meget interaktive.
Man skelner overordnet mellem e-læring
- som netbaseret undervisning,
- som blended learning, hvor e-læring fx bruges før eller efter tilstedeværelsesundervisningen,
- hvor dele af eller hele e-læringskurset indgår i selve tilstedeværelsesundervisningen.
200 e-læringskurser på Kursusportalen
I Region Hovedstaden tilbydes aktuelt mere end 200 e-læringskurser på Kursusportalen. Kurserne omfatter en bred vifte af sundhedsfaglige emner, herunder både kliniske, arbejdsmiljømæssige, juridiske og it-tekniske procedurer.
Gå til Kursusportalen (åbner ny fane)
RegionH E-læring
RegionH E-læring er en regional sektion, der håndterer alle dele af en e-lærings produktion, vejleder i brugen af læringsteknologi og tilbyder hjælp til gør-det-selv løsninger. Sektionen består af en chef, projektledere, manuskriptforfattere, filmfolk, didaktikere, programmører og udviklere samt en grafiker og en animator. De samarbejder om projekterne, så alle nødvendige kompetencer kommer i spil ved behov. Alle projekter udvikles i et tæt samarbejde med kursernes emne-eksperter.
Se kontaktoplysninger og læs mere om RegionH E-læring på hjemmesiden