Hvad er et beslutningsstøtteværktøj?

Beslutningsstøtteværktøjer er redskaber, der giver patient og sundhedspersonale et grundlag for at drøfte og træffe de bedst mulige individuelle behandlingsvalg for patienten.

Beslutningsstøtteværktøj kan understøtte samarbejdet

For at understøtte samarbejdet samt den fælles beslutningstagning mellem patient og sundhedsprofessionnel, kan sundhedspersonaet gøre brug af beslutningsstøtteværktøjer. Læs mere om hvad fælles beslutningstagning er.

Beslutningsstøtteværktøjer er typisk et skriftligt materiale med tekst, ikoner og illustrationer, der på en overskuelig måde præsenterer patienten for valgmuligheder samt fordele, ulemper og prognose forbundet med de enkelte valg. 

Beslutningsstøtteværkøjer kan være sygdomsspecifikke eller generiske.


Beslutningsværktøjer kan ikke stå alene

Brug af et beslutningsstøtteværktøj fører ikke automatisk til fælles beslutningstagning og systematisk inddragelse. Det afgørende er måden, hvorpå patient og sundhedsprofessionel samarbejder – med eller uden redskab.

Patientinddragende kommunikation indebærer, at sundhedspersonalet afdækker patientens ønsker og behov for inddragelse og giver støtte til at træffe beslutninger og råd om at mestre sygdom og behandling. 


Hvilke værktøjer findes på dansk?

I dansk sammenhæng er Center for Fælles Beslutningstagning (CFFB) i Region Syddanmark pionerer inden for arbejdet med at udvikle, afprøve, evaluere og implementere fælles beslutningstagning med brug af beslutningsstøtteværktøjer. 

BeslutningshjælperTM

På CFFBs hjemmeside kan du finde en oversigt over danske Beslutningshjælpere, som er det beslutningsstøtteværktøj, CFFB har udviklet.  

Find oversigten over beslutningshjælpere hos CFFB

Værktøj til valg af fødemåde efter kejsersnit

Et andet eksempel på et beslutningsstøtteværktøj i dansk kontekst er hjemmesiden www.efterkejsersnit.dk. Værktøjet er udviklet af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Se beslutningsstøtteværktøjet her

Udenlandsk værktøj oversat til dansk

Find på Patient Decision Aids hjemmeside et generisk beslutningsværktøj, som ViBis har oversat til dansk


CPI og fælles beslutningstagning

I Center for Patientinddragelse (CPI) rådgiver og støtter vi arbejdet med implementering af Fælles Beslutningstagning i klinikken. Læs om fælles beslutningstagning i Region H og CPIs rolle i dette arbejde. 

Kontakt os hvis du vil vide mere. 

Mail: cpi@regionh.dk
Telefon: 3864 9966 (telefontid 9:00-13:00)



Redaktør