Offentliggørelse af resultater for LUP 2021 i uge 11
Onsdag den 16. marts offentliggøres resultaterne for LUP 2021. Fra den dato kan du finde resultaterne her på siden.
Allerede i uge 8 modtager regioner, hospitaler og afdelinger/afsnit resultater til internt brug. Herunder finder du læsevejledning, faktarapport og spørgeskemaer, der knytter sig til resultaterne.
Læsevejledning til rapporter med resultater for regioner, hospitaler og afdelinger
Her finder du en læsevejledning til de rapporter med resultater, der blev sendt til regioner, hospitaler og afdelinger i uge 8.
Læsevejledning til enhedsmaterialet
I læsevejledningen finder du bl.a. en forklaring på rapportnavnene:
- AKMOD_klinik: akut ambulante patienter på akutklinikker
- AKMOD_modtagelse: akut ambulante patienter på akutmodtagelser
- AKUT: akut indlagte patienter
- AMB: planlagt ambulante
- FOD: fødende kvinder
- PLAN: planlagt indlagte patienter
Supplerende materiale
Faktarapport med information om undersøgelsens koncept og metode
Faktarapporten indeholder uddybende information om koncept og metode for LUP 2021. Faktarapporten omfatter alle tre delundersøgelser (LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse og LUP Fødende).
Faktarapport LUP Somatik, Akutmodtagelse og Fødende 2021 (pdf)
Patienter fra august-oktober 2021 indgår i LUP 2021
Patienter, der har været indlagt, haft et ambulant besøg eller født et barn i perioden august-oktober 2021 har måske modtaget et spørgeskema om deres oplevelser på hospitalet.
LUP består af 3 forskellige delundersøgelser, der tilsammen rummer 6 patienttyper:
- LUP Somatik: Planlagt indlagte, akut indlagte og ambulante patienter, der har haft en kontakt med hospitalsvæsenet i august-oktober 2021.
- LUP Fødende: Kvinder, der har født i perioden august-oktober 2021.
- LUP Akutmodtagelse: Patienter der har besøgt en akutmodtagelse eller akutklinik i den sidste uge af månederne august-oktober 2021.
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) gennemføres på vegne af de 5 regioner.
Yderligere information?
Har du spørgsmål til LUP, eller er der materiale, du ikke kan finde?
Hvis du har spørgsmål til undersøgelsens design, metoder, resultater eller andet, er du velkommen til at skrive til os.
Mail: lup-cpi@regionh.dk