Beslutningsstøtteværktøj kan understøtte samarbejdet
Beslutningsstøtteværktøjer er typisk et fysisk materiale med tekst, ikoner og illustrationer, der giver patienten et overblik over valgmulighederne samt fordele, ulemper, risici og prognose forbundet med de enkelte valg. Beslutningsstøtteværktøjer kan også være tilgængelige på fx en hjemmeside.
Beslutningsstøtteværktøjer kan være sygdomsspecifikke eller generiske. Nogle beslutningsstøtteværktøjer bruges som støtte
under samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel. Andre kan bruges af patienten i forberedelsen
inden samtalen med den sundhedsprofesionelle.
Læs om hvad fælles beslutningstagning er
Beslutningsstøtteværktøjer kan ikke stå alene
Beslutningsstøtteredskaber er konkrete og synlige og kan derfor medvirke til at fastholde personalets opmærksomhed på, at de skal inddrage patienterne. Derudover kan selve udviklingsprocessen for beslutningsstøtteværktøjet bidrage til gode drøftelser i personalegruppen.
Et beslutningsstøtteværktøj giver dog ikke automatisk et godt samarbejde, gode fælles beslutninger eller systematisk patientinddragelse. Det afgørende er, hvordan patient og sundhedsprofessionel samarbejder – med eller uden redskab, og hvorvidt der er kultur for patientinddragelse i afdelingen.
Flere forskellige beslutningsstøtteværktøjer
Der findes forskellige typer af beslutningsstøtteværktøjer. I Center for Patientinddragelse arbejder vi med det værktøj, der kaldes BESLUTNINGSHJÆLPERTM.
Konceptet for en beslutningshjælper er oprindeligt udviklet af Center for Fælles Beslutningstagning. Selve beslutingshjælperen er udviklet med afsæt i The International Patient Aid Standards (IPDAS).
Eksempler på beslutningshjælpere
Her finder I eksempler på beslutningsstøtteværktøjer til specifikke valgsituationer - udviklet af hospitalsfdelinger i samarbejde med Center for Patientinddragelse.
Tyk- og endetarmskræft (adjuverende behandling)
Adjuverende behandling til patienter med tyk- og endetarmskræft
Denne beslutningshjælper er udviklet af Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i samarbejde med Center for Patientinddragelse.
Den kan anvendes i samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel om adjuverende behandling til patienter med tyk- og endetarmskræft.
Beslutningshjælperen består af 2 dele: en ramme og et kort.
Download beslutningshjælperen_del 1_ramme
Download beslutningshjælperen_del 2_kort
Tyk- og endetarmskræft (pallierende behandling)
Pallierende behandling til patienter med tyk- og endetarmskræft
Denne beslutningshjælper er udviklet af Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i samarbejde med Center for Patientinddragelse.
Den kan anvendes i samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel om pallierende behandling til patienter med tyk- og endetarmskræft.
Beslutningshjælperen består af 2 dele: en ramme og et kort.
Download beslutningshjælperen_del 1_ramme
Download beslutningshjælperen_del 2_kort
Brystkræft (efterbehandling)
Efterbehandling efter operation for tidlig brystkræft
Beslutningshjælperen er udviklet af Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i samarbejde med Center for Patientinddragelse.
Den kan anvendes i samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel om efterbehandling efter operation for tidlig brystkræft.
Beslutningshjælperen består af 2 dele: en ramme og et kort.
Download beslutningshjælperen_del 1_ramme
Download beslutningshjælperen_del 2_kort
Blødningsforstyrrelser
Behandling til kvinder med blødningsforstyrrelser
Beslutningshjælperen er udviklet af Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Amager Hvidovre Hospital i samarbejde med Center for Patientinddragelse.
Den kan anvendes i samtalen mellem patient og sundhedsprofessionel om behandling til kvinder med blødningsforstyrrelser.
Beslutningshjælperen består af 2 dele: en ramme og et kort.
Download beslutningshjælperen_del 1_ramme
Download beslutningshjælperen_del 2_kort
Du kan udvikle dit eget beslutningsstøtteværktøj
Som ansat i en af landets fem regioner kan du få gratis adgang til "Beslutningshjælper-platformen", hvor du kan udvikle dit eget beslutningsstøtteværktøj.
Beslutningshjælper-platformen
Hvad er en beslutningshjælper-platform?
Beslutningshjælper-platformen er en online platform, der hjælper med grafik og layout, når man vil udvikle et nyt beslutningsstøtteredskab. Her kan man blive hjulpet godt på vej, fordi man ikke skal sidde og opfinde den grafiske linje eller udvikle ikoner.
Brug af platformen kræver dog stadig god viden om den kliniske evidens og blik for, hvordan den viden kan formidles til patienterne.
Sådan tilgår du platformen
Log ind på en regions-pc.
Gå til Beslutningshjælper-platformen
Du bliver automatisk logget på, når du klikker på den region, hvor du er ansat.