​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvad er fælles beslutningstagning?

​Fælles beslutningstagning er en metode til individuel patientinddragelse. Metoden understøtter samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten, når der skal træffes vigtige beslutninger om udredning, behandling og pleje. 

Mennesker er forskellige - også når de bliver syge. Derfor er det vigtigt, at den enkelte patients forudsætninger og præferencer bliver en del af samtalen hver gang. Uanset hvor mange gange lægen tidligere har stillet diagnosen, er det en ny situation med hver enkelt patient​

Et samarbejde mellem patient og kliniker

Fælles beslutningstagning indebærer, at den sundhedsprofessionelle rådgiver og støtter patienten til at udforske egne værdier og præferencer og vælge den mulighed, der bedst matcher patientens ønsker.

Fælles beslutningstagning har to ekspertroller

Patienten er ekspert i eget liv, og den sundhedsprofessionelle er ekspert i diagnosen. Samarbejdet er derfor en samtale mellem to forskellige eksperter med to forskellige roller: 

  • Patientens rolle
    Patienten deler viden om sine livsforhold, værdier, erfaringer med sygdom og behandling, præferencer og holdning til risici. 

  • Den sundhedsprofessionelles rolle
    Den sundhedsprofessionelle deler sin evidensbaserede viden om valgmuligheder, fordele, ulemper, usikkerheder og risici.​

​Hvornår er fælles beslutn​ingstagning relevant?

Fælles beslutningstagning er et samarbejde, hvor patient og kliniker i fællesskab træffer beslutninger om udredning, behandling, pleje og opfølgning i den grad og på de måder, som patienten ønsker. 

Fælles beslutningstagning er derfor relevant for de fleste patientgrupper og specialer.

Situationer med mere end ét reelt valg

Fælles beslutningstagning er særligt relevant i situationer, hvor der er mindst to fornuftige valg samt muligheden for at fravælge behandling, når det er relevant. Fx:

  • Behandling af tidlig brystkræft

  • Behandling af nyreinsufficiens

  • Behandling af kvinder med blødningsforstyrrelser

  • Screening for genetiske sygdomme

  • Behandling af depression


Fælles beslutningstagning er ikke altid relevant​

Fælles beslutningstagning er mindre relevant i situationer, hvor der er et klart overlegent valg, som gør, at præferencer spiller en mindre rolle. Det gælder fx når patienten har en brækket hofte, akut blindtarmsbetændelse, bakteriel meningitis eller andre akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred.​


Læs mere om fælles beslutning:



4 trin til fælles beslutningstagning

​I den kliniske praksis kan fælles beslutningstagning med patienten hjælpes på vej af en såkaldt samtalemodel i 4 trin:

  1. Valget. Tal om, at der skal foretages et valg mellem forskellige muligheder for udredning, behandling, pleje og/eller opfølgning

  2. Mulighederne. Tal om de forskellige muligheder for udredning, behandling, pleje og/eller opfølgning, der er.

  3. Præferencerne. Tal om patientens præferencer​ i forhold til de forskellige muligheder.

  4. Beslutningen. Tal om, hvorvidt patienten har brug for betænkningstid før beslutningen træffes, og træf derefter beslutningen i fællesskab.


Samtalemodellen er videreudviklet af Center for Fælles Beslutningstagning på baggrund af udviklet af Glyn Elwyns three talk model.

Læs mere om samtalemodellen i Elwyns artikel: A model for shared decision making



Beslutningsstøtteværktøjer

​For at understøtte dialogen og den fælles beslutning, kan sundhedspersonalet gøre brug af beslutningsstøtteværktøjer. 

Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete redskaber (typisk skriftligt materiale med illustrationer og ikoner), der på en overskuelig måde præsenterer de valgmuligheder patienten har samt fordele, ulemper og prognose forbundet med de enkelte valg.

Beslutningsstøtteværktøjer giver patient og sundhedspersonale et grundlag for at drøfte og træffe det bedst mulige individuelle behandlingsvalg for patienten.

​Læs mere om beslutningsstøtteværktøjer



Mere end et værktøj

  • ​Implementering af fælles beslutningstagning kræver ikke kun udvikling af et beslutningsstøtteværktøj, men i lige så høj grad kompetenceudvikling af personalet og en kultur for patientinddragelse i afdelingen. 

  • ​Brug af et beslutningsstøtteværktøj fører ikke automatisk til fælles beslutningstagning. Det afgørende er samarbejdet mellem patient og sundhedsprofessionel - med eller uden redskab​.

  • ​Fælles beslutningstagning kræver en kultur i afdelingen, hvor det at inddrage patienterne og deres præferencer bliver en naturlig del af argumentationen for valg af behandling.​








Redaktør