På mange hospitalsafdelinger og psykiatriske centre inddrages pårørende systematisk. Nedenfor kan du finde eksempler på pårørendeinddragelse som kan inspirere. Der er eksempler på pårørende, der støtter patienten gennem et somatisk eller psykiatrisk sygdomsforløb, der er partnere til gravide i deres forløb i sundhedsvæsenet og der er børn som pårørende.
Idékatalog om pårørendeinddragelse giver konkrete tips
For at sætte pårørendes ressourcer i spil til gavn for både den enkelte patient og sundhedsvæsenet, er det vigtigt at inddrage pårørende. CPI har på baggrund af konkrete initiativer fra hospitalsafdelinger og psykiatriske afdelinger udarbejdet et idékatalog om pårørendeinddragelse.
De udvalgte initiativer giver konkrete værktøjer eller tips til, hvad de enkelte hospitalsafdelinger kan gøre i deres arbejde med pårørendeinddragelse.
Idékataloget indeholder initiativer, der håndterer problemstillinger omkring den første kontakt til de pårørende, løbende dialog og information under indlæggelsen samt samarbejde vedrørende udskrivelse og efterfølgende forløb.
Initiativer kan implementeres på tværs af specialer og målgrupper
Kataloget indeholder initiativer, der kan implementeres på tværs af specialer og målgrupper, som fx forhold omkring fysiske rammer til pårørende, men også initiativer, der har til formål at dække specielle behov, som fx initiativer til forældre, der er pårørende til syge børn, unge, der er pårørende til en psykisk sårbar, samt efterladte pårørende efter et dødsfald.
Bliv inspireret til inddragelse af pårørende.
Læs mere i CPIs idékatalog om pårørendeinddragelse
Andre eksempler på inddragelse af pårørende
Inddragelse af partnere i graviditets- og fødselsforløb
En partner til en gravid og fødende kvinde er ofte et aktiv, som er relevant at inddrage i hospitalsregi. CPI har udarbejdet et temanummer om vigtigheden af at inddrage partneren i efterfødselssamtaler og gode råd til, hvordan partneren kan inddrages i regi af LUP fødende 2019.
Temanummeret indeholder derudover to cases fra hhv. Regionshospitalet Randers og Rigshospitalet, som viser, hvordan de to fødeafdelinger konkret arbejder med at inddrage partneren med udtalelser fra både personale og forældre.
Læs hele temaeret om inddragelse af partneren i efterfødselssamtaler.
Guide til pårørende i psykiatrien: Hvordan hjælper jeg bedst et menneske med psykisk sygdom?
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en podcast og en pårørendeguide til borgerne. I podcasten fortæller en psykiatrisygeplejerske om de uhensigtsmæssige strategier, som pårørende ofte benytter sig af, når de vil hjælpe et menneske med psykisk sygdom. Derudover giver hun en række redskaber, der til gengæld virker efter hensigten.
Lyt med i podcasten "Guide til pårørende: Hvordan hjælper jeg bedst et menneske med psykisk sygdom?"
Kurser til pårørende børn og pårørende søskende i psykiatrien
PsykInfo i Region Hovedstaden tilbyder kurser til børn, der har en søskende eller forælder, der har en psykisk sygdom. Her lærer børnene bl.a. om psykisk sygdom og møder andre børn, der har de samme tanker og oplevelser, hvilket kan være med til at gøre, at man føler sig mindre alene.
Læs mere om kurser til pårørende børn i psykiatrien i Region Hovedstaden.
Vil du vide mere om, hvad pårørendeinddragelse er?
Læs mere om hvad pårørendeinddragelse og hvilke tre overordnede former for inddragelse af pårørende, der findes.