​​​​​​​​​​​​​​​​​


Hvilke patienter får vi svar fra i LUP?

Er der særlige patientgrupper, der ikke besvarer spørgeskemaerne i LUP? Og hvad karakteriserer de patienter, der ikke kan modtage elektroniske spørgeskemaer? CPI har med data fra Danmarks Statistik undersøgt patienternes svaradfærd i LUP.

 9. september 2022

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) har generelt stor succes med at få feedback fra patienterne. Svarprocenten i LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse og LUP Fødende er højere end i lignende undersøgelser fra andre europæiske lande. 

​Resultaternes anvendelse afhænger dog også af, om nogle befolkningsgrupper i højere grad er repræsenteret i LUP end andre. Det sætter CPI spot på gennem to forskellige analyser af patienternes svaradfærd.

Analyse 1: Hvilke patienter besvarer ikke spørgeskemaet?

Formålet med den første analyse er at undersøge, om nogle befolkningsgrupper i mindre grad svarer på LUP-spørgeskemaet end andre grupper. Sådanne grupper vil dermed være underrepræsenterede i den årlige status for LUP. 

​Analysen viser, at borgere med følgende træk er mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet:

  • Lavere alder
  • Uden for arbejdsmarkedet
  • Ikke-vestlig etnicitet
  • Kort uddannelse
  • Ingen samlever

Analyse 2: Hvem kan ikke modtage elektroniske spørgeskemaer?

Den anden analyse afdækker, hvad der karakteriserer den gruppe af patienter, der ikke kan modtage elektroniske spørgeskemaer – en gruppe patienter, der er fritaget fra digital post. 

Når en hospitalsafdeling modtager resultaterne fra de månedlige målinger og skal i gang med at fortolke dem, er det vigtigt for afdelingen at vide, hvilke patientgrupper der i mindre grad indgår i resultaterne. De månedlige målinger baserer sig nemlig udelukkende på digital dataindsamling. 

Patienter med følgende træk er i mindre grad med i de månedlige målinger: 

  • ​Høj alder
  • Uden for arbejdsmarkedet
  • Ikke-vestlig etnicitet
  • Kort uddannelse
  • Ingen samlever

Flere perspektiver i forhold til LUP 2022

LUP 2022 følger et nyt koncept, hvor spørgeskema-svar indsamles og afrapporteres hver måned. De månedlige målinger baserer sig på digital dataindsamling for at sikre så tidstro data som muligt. 

​LUP giver fortsat en årlig status. Den årlige status indeholder svar fra den digitale dataindsamling i 12 måneder suppleret med svar indsamlet postalt i tre måneder. 

Supplering med postal dataindsamling øger de ældre patienters repræsentativitet

Hvis den årlige status for LUP skal give alle patientgrupper mulighed for at deltage, vil det fortsat være nødvendigt at supplere de månedlige målinger med postomdelte spørgeskemaer. Det viser resultaterne af analyse 2. 

​Det er primært de ældre borgere, der bliver bedre repræsenteret i undersøgelsen ved at sende spørgeskemaer ud med posten.

Spørgeskemaer motiverer ikke alle patientgrupper til at svare

At have mulighed for at besvare et spørgeskema sikrer dog ikke repræsentativitet. Ud over de karakteristika, som kan påvirke tilbøjeligheden til at besvare spørgeskemaet (Analyse 1), er der også andre årsager til, at patienter fravælger at svare på spørgeskemaet. 

​Nogle af de mere hyppige årsager er manglende tid og lyst, at patienten er for syg, eller at vedkommende ikke finder skemaet relevant. Blandt de patienter, der har mulighed for at modtage et digitalt spørgeskema, oplever nogle tekniske vanskeligheder med at svare digitalt. ​

Øget repræsentativitet kræver mange ekstra ressourcer

Der findes en del studier, der undersøger, hvilke tiltag der kan øge svarprocenten yderligere. Nogle af tiltagene er meget omkostningstunge, så som at give respondenterne økonomiske incitamenter for at svare eller at supplere med interviews enten telefonisk eller ansigt til ansigt. Men ikke alle tiltag er omkostningstunge, og flere af disse er allerede implementeret i LUP. Det gælder personificerede spørgeskemaer, kortere spørgeskemaer og skriftlige påmindelser. 

Metode

De to analyser af svaradfærd bygger på data fra patienter over 17 år, som blev udtrukket til LUP-undersøgelsen i 2018. Analysens datagrundlag består af svar fra 268.955 patienter, som er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik, der indeholder baggrundsdata om de deltagerne patienter. 

Redaktør