Borgerens behov i centrum: Manglende vidensdeling mellem aktører i diabetesforløb

Hvordan kan borgere med type 2-diabetes og sundhedsprofessionelle sikre, at viden om borgernes behov og præferencer deles mellem det kommunale sundhedscenter og den alment praktiserende læge? Og hvordan hænger de forskellige tilbud i forløbet sammen for borgerne?

11. maj 2020

​KOPA har undersøgt, hvordan borgere med type 2-diabetes og sundhedsprofessionelle kan øge kvaliteten af behandling og borgernes oplevelse af sammenhæng gennem vidensdeling på et diabeteskursus. Kurset har taget udgangspunkt i Guidet-Egen-Beslutning (GEB).


Resulta
ter
Undersøgelsen er mundet ud i disse fem hovedresultater:

  • Lægens tilgang former behandlingsforløbet
    Nogle læger indtager rollen som sparringspartner og én, der motiverer, andre taler kun med borgeren om blodsukkertal og medicin. 
 
  • Borgerens behov og præferencer efterspørges kun sjældent
    af de praktiserende læger, og der er ikke nogen systematik, der sikrer deling af borgernes viden.
 
  • Borgerne har ansvaret for at dele behov og præferencer
    med deres praktiserende læge – men de har behov for, at lægen viser, at denne type viden er relevant og legitim.
 
  • Øget vidensdeling kan skabe skræddersyede forløb
    Borgernes behov og præferencer skal, ifølge Sundhedscentret og almen praksis, indgå i planlægningen af tværsektorielle forløb.

"Ja, jeg spørger jo: 'Nå, hvad fik du ud af kurset?'. Men hvordan det indvirker på deres dag til dag liv, og om de nu ændrer sig – det spørger jeg nok ikke så detaljeret til." Peter, læge

"Vi taler om langtids- og korttidssukker og om tilskud til blodsukkerapparat og fodlæge. Jeg vender ikke andre forhold i livet med min egen læge."   Winnie, borger

Diabeteskurset tilbyder et fællesskab

Men efter kursusforløbet oplever borgerne at blive sluppet, og at de selv skal finde nye tilbud, der kan fastholde den nødvendige motivation og støtte.

Undersøgelsens 5 temaer

Temaer, du kan læse mere om i rapporten, er:

  1. Opstart af forløb: Borgere har forskellige udgangspunkter ved diagnosepunktet, og samtidig har de praktiserende læger forskellige tilgange til at opstarte et diabetesforløb. Det har betydning for det efterfølgende forløb.

  2. Borgerens forløb og relation til lægen: Lægerne indtager typisk én af tre ret forskellige lægeroller, og den rolle, de indtager, er med til at forme borgerens forløb.

  3. Vidensdeling mellem borger og praktiserende læge: Der mangler vidensdeling om borgernes behov, præferencer og ressourcer.

  4. Vidensdeling mellem praktiserende læge og det kommunale sundhedscenter: På tværs af sektorerne er der enighed om, at vidensdelingen om borgeren bør styrkes.

  5. Borgernes oplevelser af diabeteskurset og brugen af Guidet Egen-Beslutning: Det kommunale diabeteskursus er værdifuldt. Borgerne føler sig dog sluppet, når kurset er slut.

Metode

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af 17 interviews med borgere med type 2-diabetes, der har deltaget i et diabeteskursus i Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter.

Derudover er der foretaget interview med en diabetessygeplejerske fra sundhedscenteret samt tre interviews med alment praktiserende læger med praksis i Frederiksberg Kommune.



Redaktør