Familieliv i krydspres

Hvordan påvirker det familien, når et barn får en psykiatrisk diagnose? Hvilke former for hjælp og støtte har forældrene brug for? Det svarer CPI på i ny rapport. 

27. januar 2021

Undersøgelsen belyser, hvordan det påvirker familiens liv, når et barn får en psykiatrisk diagnose. Fokus er på forældrenes perspektiv og deres behov for hjælp og støtte igennem hele forløbet.

Resultater

Analysen af interviewene med de 16 forældre peger på fire overordnede resultater: 

  • Familiernes hverdag er presset. Forældrene jonglerer deres eget job, møder om barnet og pasning af barnet hjemme, fordi barnet ikke kan rummes i dagtilbud eller skole.

  • Systemet opleves som en labyrint. Forældrene savner overblik over muligheder og tilbud i det offentlige system, samt tydelighed omkring hvor de skal henvende sig.

  • Forældrene er tovholdere. Forældrene navigerer mellem forskellige forvaltninger og sektorer og holder alle parter ajour med barnets forløb.

  • Forældrene fighter for hjælp. Forældrene afdækker selv muligheder og kæmper for at få hjælp til familien, så fighteren bliver en fremtrædende rolle for forældrene.

KOPA mener: Behov for systematisk hjælp

Selvom forældrene fortæller om mange udfordringer, er der også eksempler på undtagelser, hvor fagpersoner har ’kortsluttet systemet’ og hjulpet familierne. 

Forældrene efterlyser et system, der vil hjælpe dem, så hjælpen er systematisk og ikke er afhængig af enkeltpersoners indsats.

Anbefalinger 

De interviewede forældre har en række forslag til, hvordan familier i lignende situationer kan hjælpes bedre. 

Her er de syv forbedringstiltag, som CPI vurderer vil gøre den største forskel – set fra forældrenes perspektiv:

  1. Tidlig indsats fordi ventetid forværrer barnets tilstand.

  2. Én indgang til hjælp fordi det er utydeligt, hvor de skal henvende sig.

  3. En tovholder fordi forældrene nu varetager den rolle.

  4. Bedre overlevering og samarbejde fordi de forskellige forvaltninger og sektorer mangler viden om hinandens indsats.

  5. Mere viden om diagnosen og vejledning i konkrete situationer fordi forældrene skal klædes på til at støtte barnet og bevare en god relation.

  6. Mulighed for aflastning fordi familiernes hverdag er så presset.

  7. Bedre adgang til akut hjælp fordi forældrene ikke føler sig klædt på til at håndtere krisesituationer.


Metode

Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews med 16 forældre til børn, der har fået en diagnose i børne- og ungdomspsykiatrien. Ingen af interviewpersonerne var i familie med hinanden. De repræsenterer altså 16 forskellige familiers forløb.

Alle familier er bosiddende i Region Hovedstaden og børnene er udredt i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. 

Interviewene blev gennemført i perioden august-oktober 2020.

Redaktør