Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Hvordan styrker vi tidlig opsporing af kræft i almen praksis?

​De praktiserende læger spiller en afgørende rolle i at identificere og vurdere symptomer, der kan være tegn på kræft. CPI har undersøgt patienter, læger og diagnostiske enheders perspektiver på opsporing af kræft og identificeret forbedringsmuligheder, der kan styrke tidlig opsporing.​

11. december 2025

​Region Hovedstaden ønsker at understøtte, at kræft opdages tidligere, så flere liv kan reddes. Center for Patientinddragelse har på baggrund heraf undersøgt, hvad der sker i mødet mellem patienten og lægen, når patienter går til lægen med vage symptomer, som kan være tegn på kræft. I undersøgelsen udfolder vi, hvilke problematikker henholdsvis patienter, læger i almen praksis og læger i diagnostiske enheder udfordres af samt hvilke muligheder, der er for forbedringer.

Resultater

Blandt undersøgelsens resultater er fire overordnede hovedpointer:

  • Lægen skal tage patientens bekymring alvorligt
    Nogle patienter med vage symptomer oplever at blive opfattet som sygdomsangste, når de går til lægen med en bekymring for kræft. 

  • Patienter føler de skal presse på for udredning
    Det er vigtigt for patienterne, at der handles hurtigt på deres symptomer. Når der ikke er fremdrift i forløbet, skaber det stor frustration.

  • Praktiserende læger skal håndtere ‘kræftspøgelset’ – og opdage de reelle tilfælde
    Læger skal balancere, at flere og flere af deres patienter tror, de har kræft, mens relativt få af de patienter, de ser, reelt ender med diagnosen. 

  • Lægerne savner sparring om henvisninger
    Både almen praksis og hospitalernes diagnostiske enheder ønsker gensidig sparring. Men de savner nemme måder at tale sammen på, når hospitalet fx har afvist en henvisning fra almen praksis.

4 veje til forbedringer

På baggrund af undersøgelsens resultater har vi identificeret en række mulighedsrum, der peger på områder, hvor der med fordel kan arbejdes med at skabe forbedringer. 

Vi har udvalgt fire mulighedsrum her:

  1. Skab bedre muligheder for at inddrage patienter med forskellige ressourceniveauer i dialogen med lægen.
  2. Skab bedre kendskab til eksisterende alternativer til fuld kræftudredning.
  3. Skab bedre muligheder for sparring mellem almen praksis og diagnostisk enhed omkring henvisninger.
  4. Undgå at udelukke kræft overfor patienten, før patienten er færdigudredt.

Metode

Undersøgelsen bygger på 11 interviews med praktiserende læger, 12 interviews med patienter med kræft samt en fokusgruppe med fem læger fra diagnostiske enheder. Alle respondenter er fra Region Hovedstaden.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden