Med digitale redskaber til hjemmemonitorering kan patienter blive behandlet og monitoreret i eget hjem. Denne undersøgelse belyser sundhedsprofessionelles perspektiver på brug af digitale redskaber i hjemmemonitorering. Hvad er der på spil for læger, sygeplejersker og andre klinikere, når de skal implementere og anvende videokonsultationer og andre digitale redskaber?
Undersøgelsen er gennemført på vegne af Fokusområde Patientinddragelse - et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Læs også Bedre brug af hjemmemonitorering (2022)
Resultater
Resultaterne af undersøgelsen viser, at klinikernes tilgang og holdning til hjemmemonitorering kan opdeles i 5 overordnede temaer:
Klinikeres indstilling til udvikling. Indstillingen til udvikling viser sig som udviklingslyst, skepsis, forsigtighed og forpligtigelse. Generelt drives udviklingen af ildsjæle og firstmovers. De er vigtige for arbejdet, men har generelt mindre øje for at etablere stabil drift.
Framing og tilgang. Hjemmemonitorering skal gerne bidrage til at løse en eksisterende udfordring og ikke opfinde nye formål. I klinikernes perspektiv er den konkrete introduktion til nye digitale arbejdsgange vigtig - men ofte mangelfuld eller utilstrækkelig.
Faglige kerneværdier. Hjemmemonitorering kan rykke ved klinikeres opgaver og skabe forskydninger i den klassiske rollefordeling mellem kliniker og patient – men ikke på et niveau, der rammer den faglige identitet eller udfordrer professionerne.
Samvittighed, ansvar og kvalitet. Hjemmemonitorering introducerer nye dilemmaer om ansvarsfordeling, hvis målingerne viser forværring i patientens tilstand. Oplevelsen er, at hjemmemonitorering reducerer visse risici for fejl, men introducerer nye. I følge klinikerne medfører hjemmemonitorering dog primært en øgning af kvaliteten i behandlingsforløb.
Arbejdsglæde og karriere. Nogle klinikere oplever en fornyet og øget nærhed med patienter på grund af hyppigere kontaktpunkter og en oplevelse af patienterne i en mindre sygeliggjort kontekst. For andre betyder den digitale patientkontakt mindre arbejdsglæde. For lægerne er ideen med hjemmemonitorering god, men prestigen i klassiske lægehierarkier er lav.
Metode
Undersøgelsen bygger på 12 kvalitative interviews med klinikere, der har erfaring med hjemmemonitorering.
Informanterne fordeler sig på fire specialer: infektionsmedicin, obstetrik, kardiologi og neurologi. Informanterne er ansat på Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital samt på Herlev Gentofte Hospital.
Interviewene blev gennemført som semistrukturerede interviews i efteråret 2022.