​​​​​​

Børn har ret til at blive hørt - organisatorisk inddragelse af børn

Hvordan kan børn i alderen 4 til 12 år inddrages på et organisatorisk niveau og på den måde være med til at  bidrage til udviklingen af sundhedsvæsnet? Og hvorfor er det vigtigt, hvilke metoder findes der helt konkret, og hvad er de gode eksempler? Det kan du finde svar på i CPIs publikation om inddragelse af børn.

17. januar 2022

Børns meninger og synspunkter bliver ofte indsamlet gennem forældre eller andre voksne. Nyere studier viser, at børn helt ned til 4 år allerede er i stand til aktivt at dele deres synspunkter, når der benyttes passende metoder til at inkludere børnene.

Dette vidensgrundlag skal give ideer til, hvordan børn i alderen 4 til 12 år kan inddrages i udvikling og evaluering af sundhedsvæsenets ydelser på fx afdelings- hospitals- og regionsniveau.

Hovedpointer

  • Inddragelse af børn giver værdi 
    Det giver værdi at inddrage børn på en alderssvarende måde, både for organisationen, for børnene selv og på et større plan for samfundet.
     
  • Inddragelse kræver forberedelse
    Børn har brug for forberedelse for at føle sig trygge. Skab derfor tydelige rammer og være konkret i forventningerne til børnene.

  • Børn ser og forstår verden fra eget perspektiv 
    Børn kan svare på spørgsmål, der angår dem selv, men kan ikke sætte sig i en andens sted. Børns svar er farvet af nuet og er øjebliksbilleder.

  • Etik og jura skal i fokus
    ​Der vil være en ubalance i magtrelationen mellem børn og voksne, og det er derfor centralt, at børnene forstår formålet, processen og at det er frivilligt at deltage.  

Seks metoder til inddragelse af børn

I vidensgrundlaget præsenteres 6 metoder til inddragelse af børn. Metoderne giver forskellig værdi, trækker ressourcer på forskellige niveauer samt stiller forskellige krav til personale og børn. Den enkelte metode vælges udfra, hvad man ønsker at få ud af inddragelsen.

  1. Spørgeskema: Giver viden om omfang, udbredelse og variationer i  anonym form og fra mange​ børn på én gang.

  2. Individuelt interview: Giver detaljeret og nuanceret viden også om følsomme emner. Kan være eksplorativt.

  3. PABA - Participatory art-based approach: Giver nuanceret viden og giver børnene mulighed for at deltage på en kreativ måde. 

  4. Brugerråd: Muliggør kontinuerlig inddragelse af børnene og give dem  en oplevelse af sammenhold. 

  5. Workshop: Åbner op for refleksion og idégenerering og giver mulighed for forskellige udtryksformer.
     
  6. Mobil etnografi: Giver mulighed for at deltage på en sjov, visuel måde og følger børnene over længere tid og tæt på.​

Om vidensgrundlaget

Materialet til vidensgrundlaget er fundet gennem hhv. litteratursøgning og korte interviews med personer med faglig ekspertise indenfor inddragelse af børn. 

Litteratursøgningen er foretaget i videnskabelige litteratur fra ind- og udland i PubMed. Derudover er der foretaget googlesøgninger for at finde grå litteratur fra både ind- og udland. Yderligere relevant litteratur er fundet ved at kigge i referencelitteraturen i det fundne materiale.

​I alt har vi haft kontakt med 17 forskellige organisationer fra ind- og udland, hvoraf nogle er hospitaler, og andre er børnefaglige organisationer. Ud af de 17 organisationer har vi foretaget interview med seks personer​​.

Vidensgrundlaget er udarbejdet på vegne af BørneRiget, Rigshospitalet.​

Redaktør